Skip to main content

Rejse til Bordeaux og Cahors

-
Vin, mad og fantastisk natur i Sydvestfrankrig

Bordeaux – Cahors

I det sydvestlige Frankrig mødes vi af bløde, frodige bakker med vinmarker, blomme- og æbleplantager og et yderst behageligt klima. Mange danskere har endnu ikke besøgt denne charmerende landsdel, hvor det sydeuropæiske liv leves fuldt ud, og man tager sig tid til at nyde det gode, franske køkken og de intense vinoplevelser, som også Dronning Margrethe sætter pris på. I byerne møder historien nutiden, og traditionerne holdes i hævd på de ugentlige markeder, hvor der handles kvalitetsråvarer og skabes grundlag for gastronomiske oplevelser.

Bergerac

Bergerac er den smukke, historiske hovedby i Dordognedalen. Af seværdigheder kan bl.a. nævnes havnefronten, som var udskibningssted for vine til Bordeaux, Nôtre Dame kirken og den charmerende, gamle bydel. Selve området er kendt for dets trøfler og søde vine.

Cahors

Hovedbyen i Lot-området, Cahors, er en gammel og betydningsfuld by. Byen ligger smukt på en halvø i Lot-floden, og dens største seværdighed er den gamle, befæstede bro med tre tårne, Pont Valentré. Af andre seværdigheder i Cahors kan nævnes domkirken St. Etienne. Der er mulighed for vandreture langs floden, og det lokale marked i Cahors er absolut et besøg værd. Går man rundt i den gamle bydel, fornemmer man byens storhedstid tilbage i middelalderen.

Hoteller

  • Chateau Pey de la Tour

    Chateau Pey de la Tour er smukt beliggende midt i vinmarkederne. Hotellet ligger tæt på både Bordeaux og St. Emilion. Hotellet råder over reception, restaurant, bar, pool, smuk have med terrasse samt gratis Wi-Fi. Alle værelser er med bad og toilet, TV, telefon og Wi-Fi. Forplejningen er god med en buffet om morgenen og en 3-retters menu om aftenen.

    Der tages forbehold for hotelændring

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    BarJa
    SolterrasseJa
    ElevatorIngen elevator, hotel i 2 etager
  • Hotel de Bordeaux

    Hôtel De Bordeaux ligger fredeligt nær ​​Bergeracs historiske gamle bydel. Hotellet råder over reception, restaurant, bar, elevator, solterrasse, have, udendørs swimmingpool, safeboks samt gratis Wi-Fi. Alle værelser er med bad og toilet med hårtørrer, telefon, TV samt gratis Wi-Fi. Forplejningen består af buffet om morgenen og 3-retters menu om aftenen.

    Der tages forbehold for hotelændring

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    ElevatorJa
    Safeboksi reception
    BarJa
    SolterrasseJa
    AndetHårtørrer
  • Hotel Ibis Luxembourg Sud

    Hotel Ibis Luxembourg Sud råder over reception, restaurant, bar, elevator samt en terrasse. Alle værelser er med bad, toilet, hårtørrer, TV og air-condition. Forplejningen består af en buffet om morgenen og en 3-retters menu om aftenen.

    Der tages forbehold for hotelændring

    ReceptionJa
    InternetGratis
    Restauranti reception
    TvJa
    ElevatorJa
    SafeboksJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
    SolterrasseJa
  • Hotel Restaurant La Chartreuse

    Hotel Restaurant La Chartreuse er beliggende ved Lot-floden og i gåafstand til centrum af Cahors. Hotellet råder over restaurant med panoramaudsigt fra terrassen, elevator og en have. Nogle værelser har udsigt over floden. Forplejningen består af buffet om morgenen og 3-retters menu om aftenen.

    Der tages forbehold for hotelændring

    ReceptionJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    SwimmingpoolUdendørs
    TvJa
    ElevatorJa
    MinibarJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
    SolterrasseJa
  • Ibis Hotel Poitiers Futuroscope

    Ibis Hotel Poitiers Futuroscope råder over reception, restaurant, bar, swimmingpool, elevator, gratis internet samt en terrasse. Alle værelser er med bad, toilet, hårtørrer, TV og air-condition. Forplejningen består af en buffet om morgenen og om aftenen.

    Der tages forbehold for hotelændring

    Receptionm. safeboks
    InternetGratis
    RestaurantJa
    SwimmingpoolUdendørs
    TvJa
    ElevatorJa
    AndetHårtørrer på værelset
    BarJa
    SolterrasseJa

Dagsprogram

  • Dag 1 og 2: Udrejse

    Morgenkomplet i Hedensted og frokost i Neumünster. Forbi Hamburg passerer vi Rhinen nord for Köln, og straks derefter ankommer vi til vores overnatningshotel. Næste dag passerer vi Liège i Belgien, Paris og Tours i Frankrig, inden vi overnatter i Poitiers.

  • Dag 3: Cognac-smagning – Segonzac og St. Emilion

    Vi kører til Cognac-distriktet til den lille by Segonzac, hvor vi oplever cognac-fremstillingen og smager de gyldne dråber. Herfra går turen til Barbezieux, der er kendt for sin velbevarede middelalderborg. Der er tid til frokost på egen hånd.

    Vi fortsætter til den kendte vinby St. Emilion med den særprægede monolitkirke, inden vi kører til vores hotel nær Salleboeuf.

    Cognac-smagning – Segonzac og St. Emilion
  • Dag 4: Bordeaux

    Dagen begynder i Bordeaux med en rundvisning i den gamle bydel, som nu er bilfri. Der bliver mulighed for at nyde denne pragtfulde by og verdens længste gågade Rue Sainte-Catherine eller besøge domkirken.

    Herfra videre til Bergerac, hvor vi har to overnatninger. Om eftermiddagen er der rundvisning i den gamle bydel.

    Bordeaux
  • Dag 5: Duras

    Vi starter med en rundvisning på et af de større vinkooperativer i Bordeaux-distriktet, der leverer vine til købmænd og de store indkøbskæder – også i Danmark.

    Derefter videre til Duras med et besøg på Château de Duras, som knejser højt over landskabet. Vi slutter med et spændende besøg hos en fransk familie, som fortæller om vinfremstilling på mindre, selvstændige vingårde i Frankrig. Der bliver naturligvis smagsprøver.

    Duras
  • Dag 6: Lotdalen – Château de Cayx

    Vi forlader Bergerac og kører nu mod Lotdalen med besøg i en af Frankrigs flotteste landsbyer, Montflaquin. Om eftermiddagen besøger vi Dronning Margrethes slot Château de Cayx. I slottets butik forventer vi at kunne smage på slottets vine samt købe vin og forskellige souvenirs.

    På vej til vores hotel i Cahors bliver der tid til at besøge en lokal vinbonde, som laver vin med både appellation AOC-Cahors og AOC-Quercy. Vi bor ved floden i Cahors de næste tre nætter.

    Lotdalen – Château de Cayx
  • Dag 7: Cahors – marked og by

    Om formiddagen går vi til marked i Cahors. Her handler også Dronning Margrethe, når hun opholder sig på Château de Cayx. Man kan slentre en tur over Cahors’ vartegn Pont Valentré, en bro fra det 13. århundrede.

    Eftermiddagen er til fri disposition i Cahors by, hvor man enten kan nyde byen eller tage på en lille travetur. Middag i Cahors på egen hånd (ikke inkluderet).

    Cahors – marked og by
  • Dag 8: Grottes de Lacave og Rocamadour

    I dag besøger vi Frankrigs mest imponerende grotter Grottes de Lacave og kører med et elektrisk tog dybt ind i bjerget, hvor der er sale med underjordiske søer med utrolige genspejlinger af drypstensformationer og med en 60 meter høj kuppelsal.

    Vi fortsætter til Rocamadour, der nærmest hænger på klippevæggen. Udflugten er ikke egnet for gangbesværede.

    Grottes de Lacave og Rocamadour
  • Dag 9 og 10: Hjemrejse

    Vi kører nordpå forbi Brive til Auvergnes højland med de karakteristiske vulkaner uden for Clermont-Ferrand. Herfra forbi Montlucon og Moulins til Chalon sur Saône.

    Vi overnatter ved Luxembourg og fortsætter næste dag nordpå gennem de smukke Eifelbjerge til Köln og videre til aftensmad i Rødekro.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på rundrejsen Bordeaux - Cahors?

     Entréer udgør ca. EUR 50.

  • Hvordan er vejret i Bordeaux?

    Bordeaux (gns.): September 24 grader. 

  • Hvilken valuta bruger man i Frankrig?

    I Frankrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu