Ungarn - Budapest - 9 dage
NATUR OG EN AF VERDENS SMUKKESTE HOVEDSTÆDER
Ungarn ligger i Centraleuropas hjerte, delt i to af Donaufloden. Landets vestlige halvdel er hovedsagelig dækket af skovområder, mens den østlige halvdel er den store prærie Pusztaen. Midt i det hele ligger hovedstaden Budapest. Ligesom landet, deles også Budapest i to dele af Donau, hvor otte broer forbinder den bakkede Buda-side med den flade Pest-side. På denne spændende rundrejse besøger vi udover Budapest også den smukke, gamle barokby, Eger, og den historiske by, Györ. Vi lægger også vejen forbi Centraleuropas største sø Balatonsøen, som har stor betydning for hele Ungarn. Endelig skal vi fejre Ungarns nationaldag også kaldet Skt. Stefans fest.










