Skip to main content

Busrejse til Fjordnorge

-
Verdens smukkeste fjorde og fjelde

Fjordnorge

Kom med, når vi rejser med både bus og skib på eventyr gennem et af verdens mest spektakulære naturlandskaber langs den norske atlanterhavskyst. På turen kommer vi op i højderne og helt ned på vandspejlet, når vi oplever de norske byer, fjelde og fjorde, National Geographic har udråbt til verdens bedste rejsemål. Undervejs besøger vi både ”Norges Frugthave” ved Tyri-fjorden, rosernes by Molde, Atlanterhavsvejen, som nordmændene har kåret til århundredets vejbyggeri, isbræerne ved Dalsnibba-fjeldet samt de hyggelige havnebyer Bergen og Stavanger.

Oplev verdensarv fra vandet
Et af rejsens absolutte højdepunkter er sejlturen på den verdenskendte Geiranger-fjord, der både er på UNESCO’s verdensarvsliste og på de fleste norgesrejsendes ønskeliste. Den 20 kilometer lange fjord bugter sig mellem de stejle fjelde, der kun bliver højere og smukkere, indtil turen stopper brat ved den lille by Geiranger i bunden af fjorden. Sejlturen er ganske enkelt storslået, og har du først fæstnet blikket på et af de smukke vandfald, der vælter ud over klippesiderne højt over skibet, så er det svært at kigge væk igen.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • Færge Hirtshals - Larvik
  • Færge Kristiansand - Hirtshals
  • 8 overnatninger på gode hoteller
  • 8 x morgenmad
  • 8 x aftensmad i Norge
  • 1 x frokostbuffet på udrejsen
  • 1 x frokost inkl. drikkevarer på hjemrejsen
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Sejltur på Geirangerfjorden
  • Dansk rejseleder

Kort

Hoteller

  • Dag 1-2 - Anvendes 22/6 og 17/8

    Quality Hotel River Station

    Quality Hotel River Station ligger ved Drammen og med sine 14 etager er der en fantastisk udsigt fra toppen udover byen. På hotellet er der døgnåben reception, gratis Wi-Fi, restaurant og bar samt fitness. Alle værelser er klassisk indrettet og alle har eget toilet og bad. Fra restauranten kan du hver morgen nyde en skøn morgenmadsbuffet, så du er klar til dagens oplevelser.

  • Dag 1-2 - Anvendes 6/7 og 27/7

    Scandic Ambassadeur

    Scandic Ambassadeur ligger centralt i Drammen. Det moderne hotel tilnyder blandt andet reception, restaurant, bar og snackbar hvorfra der er et udvalg af moderne internationale retter. Du finder også fitness samt gratis Wi-Fi på hotellet. Alle værelser er udstyret med eget toilet og bad, TV samt hårtørrer.

  • Dag 2-3 - Anvendes 23/6 og 18/8

    Bjorliheimen Hotel

    Bjorliheimen hotel tilbyder en hyggelig og hjemlig atmosfære. Hotellet ligger i Reinheimen Nationalpark og lige udenfor døren har du de grønne bjerge. Alle værelser er simpelt indrettet og har eget toilet og bad.

  • Dag 2-3 - Anvendes 28/7

    Dombås Hotel

    Dombås hotel ligger i byens centrum ved foden af Dovrefjeld. Hotellet har reception, restaurant og bar samt gratis Wi-Fi. Du finder også træningsfaciliteter her. Alle værelser er indrettet med eget toilet og bad samt hårtørrer, TV og skrivebord.

  • Dag 2-3 - Anvendes 7/7

    Grand Hotel by Classic Norway

    Grand Hotel by Classic Norway ligger I centrum af Åndalsnes med udsigt til Romsdalsfjorden. På hotellet finder du en reecption og elevator, restaurant og bar, Fitness, adgang til Wi-Fi på hele hotellet (gratis). Alle værelser moderne og hyggeligt indrettet med eget toilet og bad samt hårtørrer og TV. Hotellets restaurant serverer gode norske traditionelle retter lavet på lokale råvarer.

  • Dag 3-4

    Scandic Seilet Hotel

    Scandic Seilet er centralt placeret i Molde tæt på byens centrum. Fra hotellet er der en storslået udsigt over områdets mange bjerge. Alle værelser er med bad/toilet, hårtørrer, tv og gratis Wi-Fi. Forplejningen er god og består af en buffet om morgenen og en buffet eller 3-retters menu om aftenen.

    ReceptionJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    HavudsigtJa
    SaunaJa
    TvJa
    ElevatorJa
    VekselkontorJa
    AndetSpa
    BarJa
  • Dag 4-5

    Hotel Noreg

    Hotel Noreg er et hyggeligt hotel beliggende i Ålesund. Hotellet råder over sauna og indendørs pool samt gratis wifi. Alle værelser er med eget toilet og bad. Desuden er der minikøleskab samt TV på værelset.

    ReceptionJa
    InternetJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
    ElevatorJa
    MinibarJa
  • Dag 5-6

    Hotel Geiranger

    Hotel Geiranger ligger med udsigt udover Geirangerfjorden, som er opført på UNESCO's verdensarvsliste. Hotellet råder og restaurant, bar, elevator, terrasse med udsigt over fjorden samt trådløst internet. Alle værelser er med bad/toilet, hårtørrer, tv, telefon og gratis Wi-Fi. Forplejningen er god og består af en buffet om morgenen samt en buffet eller 3-retters menu om aftenen.

    ReceptionJa
    InternetGratis
    RestaurantJa
    TvJa
    ElevatorJa
    VekselkontorJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
    SolterrasseJa
  • Dag 6-7

    Quality Hotel Sogndal

    Quality Hotel Sogndal ler centralt placeret i Sogndal, tæt på Sogne Fjord. Hotellet råder og restaurant, bar, elevator, frisør- og skønhedssalon samt trådløst internet. Alle værelser er med bad/toilet, tv, telefon, hårtørrer, minibar og gratis Wi-Fi. Forplejningen er god og består af en buffet om morgenen samt en buffet eller 3-retters menu om aftenen.

    ReceptionJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    TvJa
    ElevatorJa
    AktivitetFrisør-/skønhedssalon
    VekselkontorJa
    MinibarJa
    AndetHårtørrer
    BarJa
  • Dag 7-8

    Hotel Zander K

    Zander K Hotel er et flot indrettet hotel med mange fine detaljer. På hotellet finder du en døgnåben reception, fitness, restaurant, vinbar og meget mere. Alle værelser er udstyret med toilet og bad med bruser. Desuden er der tv og WiFi. Hotellets serveres en skøn morgenmadsbuffet, så du starter dagen godt.

    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    TvJa
  • Dag 8-9

    Clarion Hotel Energy

    Clarion Hotel Energy er et af områdets største hoteller og med dets praktiske placering er det ideelt til at udforske området. Bemærk hotellet er kontantfri. Hotellet råder over restaurant, reception, bar, elevator samt gratis internet. Alle værelser er med bad og toilet med hårtørrer, TV, minibar, gratis Wi-Fi samt en elkedel til kaffe/te. Forplejningen består af en buffet om morgenen, samt en buffet eller 3-retters menu om aftenen.

    ReceptionJa
    InternetGratis Wi-Fi
    RestaurantJa
    TvJa
    ElevatorJa
    AktivitetFitnessafdeling
    MinibarJa
    AndetHårtørrer
    BarJa

Dagsprogram

  • Det er en god idé at medbringe vind- og vandtæt beklædning samt gode sko.

  • Dag 1: Udrejse fra Hirtshals - Larvik

    Fra Hirtshals sejler vi med Color Lines store, flotte cruise-færge til Larvik, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. På overfarten er NILLES vært ved den store frokostbuffet. Vi begiver os straks efter ankomst ud på en smuk tur mod Drammen, hvor vi overnatter.

  • Dag 2: Tyrifjorden - Dombås

    Vi forlader Drammen og kører herfra igennem Norges frugthave forbi Tyrifjorden. Vi passerer den store sø Bygdin og kører over Valdresflya i 1.389 m. højde, hvor der ofte – selv om sommeren – ligger høj sne på begge sider af vejen. Herfra er der en enestående udsigt mod Norges højeste fjeldtinder i Jotunheimen. Vi nyder naturen, inden vi når Gudbrandsdalen og Dombås.

    Tyrifjorden - Dombås
  • Dag 3: Dombås - Åndalsnes

    Efter morgenmaden kører vi til Åndalsnes og er nu nået ud til det vestnorske fjordlandskab. Her sejler vi over en af fjordene og når snart rosernes by Molde, der er berømt for sin smukke beliggenhed ved Moldefjorden med udsigt til flere hundrede forrevne fjeldtinder. På en gående byrundtur ser vi mange af byens seværdigheder og får tid på egen hånd.

    Dombås - Åndalsnes
  • Dag 4: Atlanterhavsvejen

    En flot dag hvor et af verdens mest imponerende vejanlæg venter os. Vi kører mod nord og ud på Atlanterhavsvejen, som nordmændene selv har kåret til århundredets vejbyggeri. Her mødes land og hav, og vejen er anlagt på småøer og klippeskær, der er bundet sammen af adskillige broer. Vi holder naturligvis pause ved vejens bedste udsigtspunkt, hvor der er helt fri udsigt mod Atlanterhavet og de særprægede broer Vi kører tilbage og sejler til Vestnes, hvorfra vi sætter kursen mod den smukke jugendstil-by Ålesund, hvor vi overnatter på et godt hotel.

    Atlanterhavsvejen
  • Dag 5: Ålesund – Geirangerfjorden

    I dag skal vi opleve en af turens højdepunkter, nemlig sejlads gennem Geirangerfjorden. Vi stiger ombord på skibet i Ålesund og undervejs oplever vi, hvordan fjorden gradvis bliver smallere og de næsten lodrette klippevægge rejser sig direkte op fra vandoverfladen. Hele dette enestående landskab er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Allerinderst i fjordene ligger den lille flække Geiranger, der om sommeren besøges af flere hundrede krydstogtsskibe fra hele verden – og dét med god grund. Stedet er indbegrebet af Norge med bygden, der er omgivet af majestætiske fjelde og vild natur.

    Vi overnatter i Geiranger på et af byens hoteller, hvorfra vi kan nyde en magisk udsigt over Geirangerfjorden og naturen.

    Ålesund – Geirangerfjorden
  • Dag 6: Isbræer og fjordlandskaber

    Fra Geiranger begiver vi os igen op i højderne, og i klart vejr tager vi en afstikker til fjeldet Dalsnibba, hvorfra vi i 1.500 meters højde har udsigt mod både fjorden, dalen, fjeldtinderne og isbræerne i området.

    Herfra fortsætter vi mod Lom, hvor vi besøger en af Norges flotte, gamle stavkirker, inden turen fører os videre over den gamle Sognefjeldsvej. Også her er der ofte sne om sommeren, og udsigten mod Jotunheimens mytiske fjeldtinder er fantastisk. Sognefjeldsvejen leder os videre ud mod kysten, hvor vi følger den turkisblå Lustrafjord til Sogndal, hvor vi overnatter.

    Isbræer og fjordlandskaber
  • Dag 7: Sogndal - Bergen

    Langs Sognefjorden og fjeldene begiver vi os over mod vandfaldet Tvindefoss. Herfra går turen til Bergen. Vi tager en lille spadseretur på Bryggen, der er byens absolut mest kendte område med sine flere hundrede år gamle træhandelsgårde.

    Vores hotel ligger centralt i byen, og der bliver tid til en lille tur på egen hånd. Efter aftensmaden tilbyder rejselederen en tur med byens skinnebane til toppen af fjeldet Fløyen, hvorfra solnedgangen på klare aftener er ubeskrivelig.

    Sogndal - Bergen
  • Dag 8: Stavanger

    Syd for Bergen følger vi den imponerende kystrute mod Stavanger, hvor færger, broer og undersøiske tunneller forbinder to af Norges største og smukkeste byer. Over middag er vi fremme i Norges oliehovedstad Stavanger, hvor vi besøger byens moderne, flotte og spændende oliemuseum, der giver et unikt indblik i Norges oliehistorie.

    Der bliver tid til besøg i den charmerende, gamle bykerne, hvor 173 træhuse helt tilbage fra 1700-tallet vidner om livet i byen for flere hundrede år siden

    Stavanger
  • Dag 9: Jøssingfjorden

    Også rejsens sidste dag byder på store natur- og historieoplevelser. Syd for Stavanger begiver vi os ud på den gamle kystrute Nordsjøvegen. Vi følger bl.a. Jøssingfjorden, hvor en af de mest skæbnesvangre begivenheder fandt sted forud for besættelsen af Danmark og Norge den 9. april 1940. Strækningen er også berømt for sin barske klippenatur. Først på eftermiddagen er vi i Kristiansand, hvor vi går ombord på Color Lines store Superspeed-færge. NILLES er også her vært med den store buffet inkl. drikkevarer.

    Jøssingfjorden

Afgange- og ankomsttider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Horsens Frakørsel 56A, Q8/Burgerking, Horsens V 08:35 23:10
Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen 08:50 22:55
Århus Bilka Tilst, Agerøvej 7, P-plads 09:05 22:40
Ødum OK Plus Ødum, Landevejen 203/Ødumvej 09:15 22:30
Randers Viborgvej 140, ved pendlerplads 09:30 22:15
Hobro Frakørsel 35, Skivevej, P-plads, Hobro V. 09:50 21:55
Haverslev Industriparken 2, Circle K 10:05 21:40
Aalborg Frakørsel 26, Universitetsboulevarden, Pendlerplads 10:35 21:10
Dybvad Falkevej 25, NILLES Busser 10:35 21:10
Bouet Kvickly, P-plads 10:45 21:00
Brønderslev Q8, Jerslevvej, P-plads ved Grillen, ovf. Bondestuen 11:05 20:40
Hjørring A-Z, A. F. Heidemanns Vej, P-plads 11:30 20:15
Hirtshals Dalsagervej 3, P-plads ved Hirtshals Transport Center 11:45 19:45

Gyldig : 22-06-2024, 06-07-2024, 17-08-2024

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Horsens Frakørsel 56A, Q8/Burgerking, Horsens V 05:35 23:10
Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen 05:50 22:55
Århus Bilka Tilst, Agerøvej 7, P-plads 06:05 22:40
Ødum OK Plus Ødum, Landevejen 203/Ødumvej 06:15 22:30
Randers Viborgvej 140, ved pendlerplads 06:30 22:15
Hobro Frakørsel 35, Skivevej, P-plads, Hobro V. 06:50 21:55
Haverslev Industriparken 2, Circle K 07:05 21:40
Aalborg Frakørsel 26, Universitetsboulevarden, Pendlerplads 07:35 21:10
Dybvad Falkevej 25 07:35 21:10
Bouet Kvickly, P-plads 07:45 21:00
Brønderslev Q8, Jerslevvej, p-plads ved Grillen, ovf. Bondestuen 08:05 20:40
Hjørring A-Z, A. F. Heidemanns Vej, P-plads 08:30 20:15
Hirtshals Dalsagervej 3, P-plads ved Hirtshals Transport Center 08:45 19:45

Gyldig : 27-07-2024

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
22/6-20249 dageFjordnorgeMere end 8Kr. 12.495Bestil
6/7-20249 dageFjordnorgeMere end 8Kr. 12.695Bestil
27/7-20249 dageFjordnorgeMere end 8Kr. 12.695Bestil
17/8-20249 dageFjordnorgeMere end 8Kr. 12.695Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvad er temperaturen i Fjordnorge?

    Temperaturen kan svinge fra 10° - 15° til ca. 25°.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på turen til Fjordnorge?

    Entréer udgør Stavkirken i Lom ca. NOK 80,00. Billet til Fløibanen ca. NOK 150,00. Oliemuseet i Stavanger ca. NOK 75,00.

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

  • Hvilken valuta bruger man i Norge?

    I Norge bruger man norske kroner

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu