Skip to main content

Medarbejdere hos NILLES

MØD NILLES REJSER

Hos NILLES Rejser brænder vi for at skabe unikke rejseoplevelser i godt selskab.

At rejse handler ikke om, hvor langt du bevæger dig, men om hvad du oplever undervejs og hvem du oplever det sammen med. Vi er både velkendte og stedkendte, og uanset om turen går til Samsø eller Sydfrankrig så tager vi hånd om hele din rejse. Vi står for nordjysk orden og redelighed, og pakker de oplevelser eller den frihed, du drømmer om. En rejse med Nilles betyder nye minder og mennesker, og du møder altid noget eller nogen, du ikke kendte på forhånd. Fordi vi tror på, at det, du oplever sammen med andre, lever længere.

I 2023 tilbyder vi rejser til mere end 100 rejsemål i verden. Vi har mange trofaste gæster, som rejser med os igen og igen, men der kommer flere og flere nye til.

Vi har eksisteret i mere end 75 år, og vi tilrettelægger selv vores rejser, så vi kan sikre den kvalitet, som har givet os succes, og som er årsagen til, at vi blev kåret til Danmarks bedste rejsearrangør i 2019. Mange af vores rejser er klassikere, som vi løbende forfiner og forbedrer, men vi tilbyder også nye rejser og rejsemål løbende.

Hvert år arrangerer vi grupperejser for mere end 100 lukkede grupper til ind- og udland. Har du ansvar for at arrangere den årlige rejse for din forening, medarbejdergruppe eller lignende, så tøv ikke med at tage fat i os.

Siden 2015 har NILLES Rejser været en del af Aller Leisure, som er en af de største rejsebureaugrupper i Danmark.

Nedenfor kan du møde medarbejderne hos NILLES Rejser. Vi glæder os til at rejse med dig.

Miriam Bisgaard Christiansen
Direktør

miriam@nillesrejser.dk


I mit tidligere virke som henholdsvis rejseleder og destinationschef har jeg arbejdet og set mange forskellige lande og verdensdele, hvilket er en stor hjælp, når der skal produceres rejser. Jeg har været ansat i NILLES Rejser siden 2014, og er i dag adm. direktør med det overordnede ansvar for rejsebureauet - herunder personale og drift. Mit arbejde er på mange måder mit liv, og jeg brænder fortsat for at tilbyde vores gæster de allerbedste rejseoplevelser.

Mine bedste rejseoplevelser
Der har været mange, men jeg har en forkærlighed for Mexico, et land som måske snart er at finde i NILLES rejsekatalog? Desuden er den kroatiske skærgård helt fantastisk – virkelig balsam for sjælen!

Her vil jeg gerne rejse hen
Ønskerne er fortsat mange, men Vietnam, Svalbard og Færøerne topper listen

Lone Schioldan
Booking og kundeekspedition
lone@nillesrejser.dk


Jeg har været ansat hos NILLES rejser siden 2007. Jeg arbejder med salg, afvikling af rejser, administrative opgaver og kontakt til rejselederne. Jeg arbejder hos NILLES Rejser, da jeg godt kan lide at have kontakt til mange mennesker i min arbejdsdag, og alle dage er forskellige.

Mine bedste rejseoplevelser
Færøerne – et smukt sted, så tæt på Danmark, men alligevel så forskelligt. Naturen med sine enorme klipper, grønne græsskrænter og hyggelige små bygder.

Her vil jeg gerne rejse hen
Berlin – vi sender mange gæster til Berlin hvert år, så det kunne være skønt at se den spændende by med egne øjne.

Camilla Jensen
Booking og kundeekspedition
camilla@nillesrejser.dk


Jeg har fundet min plads her hos NILLES Rejser, da jeg elsker at arbejde med rejser og hjælpe vores gæster med at få en god, tryg og spændende rejseoplevelse. Jeg sidder klar ved telefonen, når vores gæster ringer for at bestille en rejse eller har spørgsmål til alt mellem himmel og jord. Derudover, er jeg med til at gøre rejserne klar til afgang.

Mine bedste rejseoplevelser
Berlin – en spændende storby med masser af historie, Skotland – et imponerende landskab, Bornholm – Danmarks hyggeligste ø, Normandiet og Paris – historie og storby når det er bedst

Her vil jeg gerne rejse hen
Jeg vil gerne opleve Islands imponerende natur, besøge Portugals smukke hovedstad Lissabon og udforske Madeiras frodige landskab.

Berit Plath
Booking og kundeekspedition
berit@nillesrejser.dk


Jeg nyder at have med glade feriegæster at gøre, og hjælper gerne med råd om hvor rejsen kan gå hen. Jeg har kontakten med vores gæster, ved bestilling af rejsen og hjælper med at gøre turene klar til afgang. Varetager desuden mange af vores flygrupper og besvarer de henvendelser vi måtte få fra gæster efter en overstået rejse.

Mine bedste rejseoplevelser
Vandreferie i Sierre Nevada og Lissabon-kysten.

Her vil jeg gerne rejse hen
Algarve, Portugal. Kroatien.

Lars Kold
Marketing
lars@nillesrejser.dk


Rejser er til for at skabe oplevelser og minder og det er det, der driver mig i mit daglige arbejde hos NILLES REJSER. Jeg arbejder med NILLES markedsføring og annoncering. Derudover varetager jeg den daglige drift af vores hjemmeside.

Mine bedste rejseoplevelser
Rundrejse i Vietnam og Bali

Her vil jeg gerne rejse hen
Svalbard, Island og Lissabon

Rasmus Engbjerg
Rejseproduktion og booking
rasmus@nillesrejser.dk


Jeg er til daglig ansvarlig for en række af vores destinationer. Det er processen med at skabe en rejse helt fra bunden og se dem blive virkeliggjort der er mit fokusområde. Samarbejdet med vore leverandører, personalet i marken og kunderne er en dynamisk proces, som gør at der aldrig er 2 arbejdsdage der ligner hinanden.

Mine bedste rejseoplevelser
Familieferierne i Italien og Kroatien er helt klart nogle af mine bedste ferieminder. Det er altid en fornøjelse at komme ud og opleve andre landes kultur, historie og gastronomi.

Her vil jeg gerne rejse hen
Svalbard i nord eller Apulien i syd står højt på min liste

Tobias Bloch
Booking og kundeekspedition
tobias@nillesrejser.dk

Jeg er uddannet indenfor rejsebranchen og har siden endt uddannelse i 2019 arbejdet i samme. I løbet af min opvækst og voksenliv har jeg rejst det meste af Europa og oversøiske destinationer tyndt med familie og venner, og det er de bedste minder jeg har i mit liv – dette vil jeg gerne være med til at skabe for andre, og derfor ligger min store passion i denne branche. Jeg startede hos NILLES i marts 2022 og min dagligdag på kontoret består af kundeekspedition af vores skønne gæster, klargøring af rejser og diverse administrative opgaver.


Mine bedste rejseoplevelser
Familieferien i skønne og smukke Thailand, Rundrejse på Bali, USA på egen hånd og Parferie i Rom. Derudover har jeg boet i Australien i 6 måneder, hvor jeg tog et udlandssemester på University of the Sunshine Coast på østkysten nær Brisbane – et fantastisk land.


Her vil jeg gerne rejse hen
Ønskerne er mange - Jeg skal opleve New York igen, men en rundrejse som par i Asien er højt på listen. Svalbard og nordlyset står også på min liste.

Camilla Lisberg Sørensen
Booking og kundeekspedition
camilla.lisberg@nillesrejser.dk

Servicebranchen har altid været min passion. Der er noget fascinerende i at hjælpe andre mennesker og finde løsningsforslag og jeg har altid fundet stor glæde i at give gæsterne den bedste oplevelse.
Efter mange års virke i servicebranchen, håber jeg at jeg kan bruge min erfaring til at give alle NILLES gæster en dejlig og tryg rejseoplevelse fra start til slut.

Mine bedste rejseoplevelser
Roadtrip langs den amerikanske vestkyst, nytårsfejring i London og Budapest og paraglidning over det krystalklare vand på Cypern er blandt toppen af rejseoplevelser

Her vil jeg gerne rejse hen
Mit næste rejsemål er solrige Portugal, men jeg kunne også godt tænke mig at opleve den barske og enestående natur på Island.

Tanja Sandager Jensen
Booking og kundeekspedition
tanja@nillesrejser.dk

Med min store interesse og nysgerrighed for rejsebranchen er jeg nu at finde hos NILLES Rejser. Jeg kan godt lide at skabe glæde blandt andre mennesker og med min erfaring omkring forskellige typer af mennesker, så er jeg klar til at tage telefonen når I ringer ind med rejselystne forespørgsler. Derudover sørger jeg for diverse administrative opgaver mm.

Her vil jeg gerne rejse hen
Jeg drømmer om at opleve stort set hele verden, da jeg bare elsker at rejse. Bl.a. drømmer jeg meget om at opleve det kolde nord i form af Lapland og Grønland men også Japan, Portugal og Costa Rica står højt på listen.

Mine bedste rejseoplevelser
Jeg har utrolig mange gode rejseoplevelser som jeg husker tilbage på. Men et sted som har stjålet mit hjerte er og bliver skønne Sri Lanka. Det kan ikke beskrives med ord, hvor et fantastisk sted det er og jeg skal helt sikket tilbage for tredje gang. Australien har også en særlig plads, men Mallorca og Italien er absolut også steder jeg bare elsker - det er svært at vælge. Derudover sætter jeg også stor pris på alle familieferierne til Gran Canaria.

Ole Hust
Rejseproduktion og booking
ole@nillesrejser.dk

Jeg elsker at skabe gode oplevelser for andre mennesker, og med mange års erfaring fra eventbranchen, turisterhvervet og som privat rejsearrangør, er jeg landet på den helt rigtige hylde hos NILLES Rejser, hvor jeg arbejder med rejseproduktion og produktudvikling.

Mine bedste rejseoplevelser
Jeg er håbløst forelsket i Italien. – Gæstfriheden, stemningen, historien, vinen og maden bliver ved med at give, og så er det også blevet til en spændende tur til Cuba og nogle store oplevelser på ski i Alperne og Canada.

Her vil jeg gerne rejse hen
Listen er lang, men jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage til Færøerne og Grønland, hvor jeg ikke har været siden min tid i Søværnet.

Mads Kjær
Rejseproduktion og booking
mads@nillesrejser.dk

Jeg har været ansat ved NILLES REJSER A/S siden november 2017 og sidder til dagligt med rejseproduktion og produktudvikling. Min karriere i rejsebranchen startede tilbage i 1997 som rejseleder for Star Tour ( TUI i dag ) og jeg har været i denne fantastiske branche lige siden.


Mine bedste rejseoplevelser
Jeg har efterhånden oplevet det meste af verden, men skulle jeg finde en yndlingsdestination må det være Thailand som bare på alle parametre er et fantastisk land uanset om du er til natur, kultur, badeferie eller noget helt andet.


Her vil jeg gerne rejse hen
Min drømmedestination til en kommende rejse må være Irland. Jeg har rejst meget i England, men har aldrig oplevet Irland. Et fantastisk smukt land og spændende historie. Ville elske at sidde med en ”pint” i Dublin efter en lang dag med uovertrufne naturoplevelser.

Helle Munch
Gruppeansvarlig
helle@nillesrejser.dk

Jeg brænder for at skabe de perfekte rammer og levere de bedste oplevelser for mine gæster, og med min mange års erfaring indenfor servicebranchen, herunder events, turisme og hotel, er jeg landet det helt rigtige sted, som ny gruppeansvarlig ved NILLES Rejser, hvor jeg har fået den fantastiske opgave, at sikre en tryg og uforglemmelig rejse for NILLES grupper.

Mine bedste rejseoplevelser
Jeg har været så heldig at besøge rigtig mange lande, men min største rejseoplevelse må være turen fra Danmark til Thailand, uden at sætte sig ind i et fly.

Turen tog 4 måneder og gik gennem Rusland med den Transsibiriske Jernbane, Yangtze floden i Kina, Korea, Japan, Vietnam, Mekong floden i Cambodia og sidst med bus ind i Thailand, en helt fantastisk oplevelse.

Her vil jeg gerne rejse hen
Listen er lang, men Mexico og Columbia er mine ønskedestinationer.

Nikolaj Petersen
Produktchef
nikolaj@nillesrejser.dk

Jeg har stort set altid arbejdet med rejser og oplevelser og har tilmed fungeret som NILLES rejseleder i en årrække. Det var derfor en drøm for mig, at blive en mere fast del af teamet og se det hele fra den anden side. Kendskab til rejsemål, gæster og stor rejselyst er gode værktøjer for mig til at kunne producere rejser. Jeg er vild med muligheden for, at kunne videreføre og videreudvikle den gode NILLES ånd. Både med velkendte og nye rejsemål.

Mine bedste rejseoplevelser
Da jeg har boet i Rom, har Italien selvfølgelig en stor plads i mit hjerte. Elsker historien i Berlin og den helt unikke fornemmelse i Lissabon. Mallorca har også altid været højt på listen grundet alle de muligheder øen tilbyder. Det smukkeste sted jeg har været er dog nok Østrig.

Her vil jeg gerne rejse hen
Roadtrip i USA eller New Zealand vil være drømmen. Og ellers er Sicilien også et stort ønske.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu