Skip to main content

Krydstogt i Kroatiens skærgård

-
Sejl rundt blandt de skønne øer og historiske byer på NILLES’ helt eget charterskib

Krydstogt i Kroatiens skærgård

På dette krydstogt oplever vi den absolut smukkeste del af den kroatiske skærgård. Vi sejler med NILLES’ private charterskib - et skønt Premium Superior-skib med kun 19 kahytter. Glæd dig til at nyde det skønne klima, den friske havluft, de imponerende panoramaer og forfriskende badeture i det krystalklare og lune Adriaterhav. Det hele tilsættes en perlerække af byer, fæstninger, øer og naturparker, som vi anløber på den ugelange sejlads fra Split til Dubrovnik og retur.

Oplev det kroatiske køkken
Hver aften kan du se frem til at udforske en ny og spændende by med gode spisesteder. I alle byer har du mulighed for at tage med NILLES’ rejseleder ud at spise. Menuerne vil variere fra gang til gang. Beregn ca. EUR 30-35 pr. middag pr. person. Rejselederen vil give flere detaljer undervejs på rejsen. Du er naturligvis også velkommen til selv at udvælge din restaurant på egen hånd.


Inkluderet i rejsens pris

  • Fly Aalborg via København - Split t/r
  • Transfer lufthavn til skib t/r
  • Syv nætter på Premium skib på nedre dæk
  • 6 x morgenmad
  • 1 x morgenmadspakke
  • 7 x 3-retters frokost
  • 1 x Captain’s Dinner (gallamiddag)
  • 1 liter vand pr. person pr. dag
  • Vin- og olivenoliesmagning ombord
  • Gratis Wi-Fi ombord
  • Obligatoriske skibsskatter/havneafgifter (ca. DKK 450)
  • Transport og udflugter ifølge program
  • Dansktalende rejseleder
  • Udflugter ekkl. entréer

Skib

  • MV Dream

    Til vores krydstogt har vi chartret det dejlige Premium Superior skib MV Dream med kun 19 kahytter og udelukkende NILLES gæster ombord. Skibet råder bl.a. over restaurant og bar, som findes på øvre dæk, samt et dejligt soldæk med liggestole.


    Kahytterne er fordelt på nedre dæk, hoveddæk og øvre dæk. Alle kahytter er udstyret med bad og toilet med hårtørrer, safeboks, gratis Wi-Fi, TV og aircondition. Kahytter på nedre dæk er med to senge eller en dobbeltseng og øvre koøjer. Kahytter på hoveddæk er med to senge eller én dobbeltseng og vinduer, som kan åbnes. En kahyt på hoveddæk har plads til tre personer. Kahytter på øvre dæk er med to senge og eller én dobbeltseng og vinduer, som kan åbnes. Alle kahytter er mellem 8 og 14 m2. Der er daglig rengøring af kahytterne. Sengelinned og håndklæder skiftes midtvejs på opholdet. Drikkevarer kan købes i baren ombord og afregnes kontant ved afslutning af krydstogtet.

    Der er Wi-FI ombord i begrænset omfang, og det virker ofte bedst, når man er i havn, og ikke mens man sejler

    AndetAircondition
    BarJa
    HavudsigtJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa

Dagsprogram

  • BEMÆRK VEDR. DRIKKEPENGE
    Drikkepenge til skibets besætning, beregn ca. 50 euro pr. person for hele opholdet.
    (dette beløb er blot en vejledning, drikkepenge er ikke obligatorisk i Kroatien (naturligvis velkomment) og et frivilligt anliggende).

  • Dag 1: Udrejse og Makarska

    Vi flyver med SAS fra Aalborg via København til Split. Ved havnen i Split påmønstrer vi vores dejlige skib, og krydstogtet kan begynde. Vi spiser frokost ombord, nyder den smukke dramatiske kyststrækning og får mulighed for en dukkert, inden vi når frem til den lille by Makarska. Med rejselederen går vi en byrundtur og oplever byens gamle stenhuse, hyggelige torve og charmerende havnemiljø. Om aftenen kan du spise middag på en af byens gode restauranter langs havnen.

    Udrejse og Makarska
  • Dag 2: Mljet – Pomena

    Vi sejler tidligt om morgenen og sætter kurs mod øen Mljet. Her skal vi opleve det smukke ø-rige, som den kroatiske kyst består af. Der bliver lavet stop undervejs, så man kan få sig en formiddagsdukkert inden frokosten ombord. Båden lægget til ved Mljet Nationalpark, hvor vi bliver mødt af vores lokalguide. Herefter følger en kortere tur og fortælling omkring parken, naturen og kulturen på øen Mljet. Efter besøget sejler vi mod vores overnatningshavn i Pomena. En hyggelig og meget lille havneby, hvor man kan hygge sig på de små restauranter i havneområdet.

    Mljet – Pomena
  • Dag 3: Dubrovnik

    Et af rejsens absolutte højdepunkter er på menuen, nemlig Adriaterhavets perle Dubrovnik. Den irske forfatter George Bernard Shaw beskrev Dubrovnik som ”himmerige på jord”, og det kan der være noget om.

    Byens vartegn er den to kilometer lange bymur, som omkranser den imponerende, smukke bymidte og fæstning med snoede gader, historiske bygninger og solbeskinnede pladser. Dubrovnik har desuden fungeret som kulisse for successerien Game of Thrones, og flere steder ser man genkendelige scener fra hitserien.

    Vi tager på byrundtur med rejselederen og en lokal guide, inden vi nyder den magiske aftenstemning i Kroatiens vel nok smukkeste by.

    Har du lyst, kan du gå en tur på de historiske bymure, hvor mange af scenerne fra Game of Thrones er indspillet (entré ca. EUR 35).

    Dubrovnik
  • Dag 4: Sipan/Trstenik

    Vi kan se frem til en afslappende dag til søs og på land. Vi forlader Dubrovnik om formiddagen, spiser frokost ombord og afhængig af havneplads sejler vi enten til øen Sipan eller til den lille by Trstenik, som ligger på halvøen Peljesac. Begge byer er maleriske fiskelejer, hvor man i ro og mag kan nyde de smukke omgivelser og charmerende havnemiljøer. Man kan også bade i det azurblå Adriaterhav eller slænge sig på skibets soldæk. Om aftenen kan vi se frem til Captain’s Dinner (gallamiddag) ombord på skibet.

    Sipan/Trstenik
  • Dag 5: Korcula

    Fra morgenstunden sejler vi til en af Kroatiens mest berømte og absolut smukkeste øer. Korcula siges at være fødested for den berømte opdager Marco Polo, om end italienerne mener, han blev født i Venedig.

    Vi spiser frokost ombord på skibet i en bugt nær Korcula inden ankomst. Byen er som taget ud af en ridderfilm med en gammel byport, runde forsvarstårne og snoede, stenbelagte stræder. Vi udforsker byen og ser bl.a. det hus, hvor de lokale påstår, Marco Polo blev født. På Korcula produceres også nogle af Kroatiens bedste vine, og vi skal smage på de gode dråber på et af byens vinkooperativer (ca. EUR 10).

    Når aftenen falder på, kan vi se frem til at opleve den enestående stemning i bykernen, hvor stræder og pladser summer af liv fra de udendørs restauranter og barer.

    Korcula
  • Dag 6: Paklinski - Hvar

    Dagens første stop er den smukke ø Paklinski, hvor der bliver tid til at bade samt spise frokost. Vi fortsætter til øen Hvar, som af mange betegnes som en af verdens ti smukkeste øer. Vi går i land i Hvar by, hvor vi går på byrundtur. Den gamle middelalderby har gennem årene udviklet sig til et paradis for jetsettere, men Hvar har bibeholdt sit lokale præg.

    I havnen ligger store yachts side om side med lokale fiskekuttere, og i byens snoede gader finder man alt fra designbutikker til baggårdsgallerier med lokalt håndværk. Vi ser også byens store renæssancekatedral og, på afstand, det højtliggende fæstningsværk.

    Om aftenen er der et utal af spændende restauranter, hvor middagen kan nydes.

    Paklinski - Hvar
  • Dag 7: Brac - Split

    Vi sejler til øen Brac, som er en af de største øer i hele skærgården. Her lægger vi til i byen Bol, hvor man også finder Dalmatiens smukkeste strand, Zlatni Rat. Bol er en smuk fiskerlandsby, som indbyder til en spadseretur langs havnen og til et pitstop på en af de mange udendørs caféer. Efter at have badet, solet os og spist frokost ombord, sætter vi kurs mod Split. Undervejs gør vi et badestop i en af bugterne, inden vi via en smuk indsejling ankommer til Split. Med rejselederen og en lokalguide går vi på byrundtur.

    Splits historie går helt tilbage til romertiden, og den gamle bydel er på UNESCOs verdensarvsliste. Byen bærer stadig præg af mange århundreders byggeaktiviteter, og her kan du opleve meget forskellig arkitektur - lige fra antikke, romerske mure til dyre, moderne hotelbygninger. Vi ser bl.a. den smukke havnepromenade og Kejser Diocletians imponerende palads, som er en af de bedst bevarede bygninger fra romertiden.

    På vores sidste aften i Kroatien skal du ikke snyde dig selv for en god middag i en af sidegaderne til Diocletian-paladset.

    Brac - Split
  • Dag 8: Afmønstring og afrejse

    Vi forlader skibet tidligt om morgenen og får en morgenmadspakke med til lufthavnen. Hjemrejse med SAS fra Split til København og Aalborg.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, Terminal 04:45 12:45
København Lufthavn, Terminal 07:00 10:40

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
10/8-20248 dageKrydstogt i Kroatiens skærgårdMere end 8Kr. 16.995Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvordan er vejret i Kroatien?

     Se frem til en skøn sejlads i varmt klima. Split (gns.): august 27°- 30°.

  • Hvor meget skal jeg regne med til ekstra entréer på krydstogtet i Kroatien?

    Entréer på rejsen udgør ca. 100 EUR

  • Gives der drikkepenge på krydstogt i Kroatien?

    Beregn ca. 50 euro pr. person (dette beløb er vejledende, drikkepenge er ikke obligatorisk, men velkomment i Kroatien).

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Kroatien?

    I Kroatien bruger man EURO (EUR)

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu