Skip to main content

Rundtur i velsmag

-
og store kulturoplevelser

Toscana og Umbrien

Med udgangspunkt fra vores lille familieejede hotel i Castiglione del Lago, byder vi på nogle af Italiens mest lækre fødevarer og vine, når vi tager dig med på rundtur i det, der ofte kaldes Italiens spisekammer. På turen bevæger vi os rundt i Toscana, Umbrien og et hjørne af Lazio. Lad dig friste af trøfler, olivenolie, chokolade, skinke, oste og lækre vine, når vi besøger nogle af støvlelandets smukkeste og mest charmerende middelalderbyer, hvor de smalle gader, smukke kirker, restauranterne og den italienske livsstil helt sikkert får dig til at mærke det lokale og autentiske Italien.

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly Aalborg eller København – Rom/Firenze tur/retur
  • 7 overnatninger i Castiglione del Lago
  • 7 x morgenmad
  • 5 x 3-retters aftensmad
  • Diverse udflugter og smagninger som beskrevet i programmet
  • Dansk rejseleder

Hotel

  • Hotel Trasimeno

    Hotellet er et lille familiedrevet hotel med kun 34 værelser. – Det er beliggende ca. 10 minutters gang fra Trasimeno søen og Castiglione Del Lago’s historiske centrum. - Bag byportene gemmer sig en lille charmerende by med smalle gader, gode restauranter og spændende specialbutikker, samt det gamle fæstningsværk Rocco Leone. Hotellet byder på pæne og enkle værelser, alle med eget badeværelse, hårtørrer, air condition, minibar og Wi-Fi. I den hyggelige restaurant serveres morgenmad og aftensmad. Bag hotellet ligger det nye og lækre poolområde med solsenge og parasoller. Der er desuden elevator, TV-stue og cykler til rådighed for gæsterne.

Dagsprogram

  • Turen kræver, at man er godt gående og er ikke egnet for gangbesværede, da flere byer opleves til fods.

    Rækkefølge af udflugter og placering af dage uden program kan variere.

  • Udrejse: Aalborg/København - Rom/Firenze

    Udrejse med fly fra Aalborg eller København til Rom eller Firenze. Efter ankomst kører vi i bus til Castiglione del Lago, der er den største by ved Trasimeno søen. Efter indkvartering er der middag på hotellet.

  • Orvieto og 'den døende by': Heldagsudflugt

    I det sydvestlige hjørne af Umbrien, omgivet af grønne bakker, olivenlunde og vinmarker, finder vi den vidunderlige middelalderby Orvieto. Vi går ad de smalle gader og ser den smukke katedral, historiske paladser og det imponerende bygningsværk St. Patrick’s brønden (entré), bygget i det 15. århundrede. Vi spiser frokost og smager gode lokale vine på en autentisk vingård.

    Vi skal også besøge Civita de Bagnoregio, der ofte er beskrevet som en af de smukkeste og mest karakteristiske italienske landsbyer. Den charmerende og autentiske by er en fascinerende oplevelse og kaldes ”den døende by”, da den ligger på en tufklippe ude midt i en dal. Landskabet omkring byen er fuldstændig eroderet væk, og der er kun adgang til byen via den smalle, bilfri bro.

    Heldagsudflugt
  • Assisi og chokoladesmagning i Perugia: Heldagsudflugt

    Det er ikke uden grund, at Assisi er på UNESCO’s verdensarvsliste. Den flotte by ligger smukt på en bjergskråning og rummer en sand overflod af religiøs historie og smukke bygninger. Pilgrimme har i århundreder valfartet hertil for at tilbede og hylde Frans af Assissi og hans bemærkelsesværdige liv og gerninger. - Turen inkluderer et besøg i Basilica di San Francesco.

    Herefter fortsætter vi til Umbriens hovedstad Perugia. Vi hører om byens rolle som kulturel hovedstad og universitetsby. Den lokale guide viser os rundt i det middelalderlige centrum med brostensbelagte gyder, smukke hvælvinger og åbne pladser, omkranset af smukke kirker og storslåede gotiske paladser. Turen sidste stop er ved en lokal ”chocolatier”, hvor vi smager de lækreste, håndlavede chokolader.

    Heldagsudflugt
  • Foligno med trøffeljagt og vinsmagning: Heldagsudflugt

    Vi skal besøge den historiske by Foligno, hvor vi skal på trøffeljagt. I skoven bliver vi ledsaget af de lokale eksperter, der med trænede hunde sætter jagten ind på trøfler blandt det duggede græs og til duften af frisk jord. Vi skal selv smage trøfler og høre om, hvordan trøfler bruges i det umbriske køkken.

    Vi fortsætter til en lokal gård, hvor vi skal smage den lokale olivenolie og vin. I Umbrien finder man nogle af de mest fantastiske og undervurderede italienske vine. Fra de sprøde, tørre Grechetto hvidvine, til de kraftige og taninrige, røde Sagrantino vine.

    Heldagsudflugt
  • Pienza og Montepulciano med oste- og vinsmagning: Heldagsudflugt

    I dag kører vi mod Toscana for at opleve den UNESCO listede renæssance by Pienza, beliggende højt oppe på en bakketop med katedralen allerøverst og med udsigt over Orcia Valley. - Efter en tur gennem de smalle gader gør vi stop ved osteproducenten, hvor vi smager den smagfulde Pecorino fåremælk ost, der er særlig typisk for Val d'Orcia.

    Om eftermiddagen fortsætter vi til Montepulciano, der er endnu en renæssanceperle. Piazza Grande, som er beliggende på det højeste punkt i byen, er Montepulcianos centrum, domineret af det imponerende rådhustårn, rådhusets gotiske facade og katedralen, der har en ufærdig facade, men til gengæld en imponerende altertavle fra år 1401, med maleri på træ og dekoreret med guld. Montepulciano er dog også berømt i hele verden for sin Vino Nobile, og vi stopper ved en lokal vingård for at smage den fornemme italienske klassiker.

    Heldagsudflugt
  • Castiglione del Lago: På egen hånd

    Castiglione del Lago er en lille overskuelig by med en smuk udsigt over Trasimeno søen, og i den historiske bymidte, indenfor byportene, kan man nyde den fantastiske stemning i den smalle hovedgade og på de små torve. De mange charmerende specialbutikker byder på alt lige fra håndlavede lædervarer til lækre lokale specialiteter og vine. Sæt dig ved en af de mange hyggelige restauranter og nyd et glas kølig hvidvin mens den italienske dagligdag og livet i den charmerende by udspiller sig omkring dig. Der ligger sågar en Michelin Restaurant midt i gaden.
    Onsdag er markedsdag i Castiglione, og hvis det øvrige program tillader det, vil rejselederen tage jer med til markedet og der bliver sikkert også mulighed for lidt frokost og en vinsmagning i en af de lokale specialbutikker.

    På egen hånd
  • Hjemrejse: Rom/Firenze - Aalborg

    Vi tager afsked med hyggelige Castiglione Del Lago og kører mod lufthavnen i Rom eller Firenze. Vi flyver med SAS via København til Aalborg.

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, terminalen 05:30 17:05
København Lufthavn, terminalen 07:10 14:30

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
23/9-20248 dageUmbrien og Toscana – på rundtur i velsmagMere end 8Kr. 12.495Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Hvilken valuta bruger man i Italien?

    I Italien bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu