Skip to main content

Wellnessophold i Polen med bus

-
Luksusforkælelse ved Østersøens perle

Wellness i Polen

Den polske kystby Kolobrzeg ligger skønt ud til Østersøen og kaldes ikke uden grund for Polens spa-hovedstad. I denne kurby, der er en af Polens smukkeste og mest eksklusive, er det tid til velfortjent afslapning og skønne spa-behandlinger. Imellem behandlingerne er der rig mulighed for at opleve den hyggelige strandpromenade med de mange små boder, de lange flotte sandstrande eller den charmerende gamle bydel med sit rige caféliv og utallige shoppemuligheder.

Kur- & Wellnesspakker

KUR- & WELLNESS
På Hotel Leda Spa er der mulighed for at slappe af i et wellnesscenter fordelt på to etager. Wellnesscentret byder på indendørs pool, jacuzzi, dampbad, saunalandskab, træningsfaciliteter og hvilerum. I en hyggelig atmosfære til lindrende toner af behagelig afslapningsmusik kan du nyde luksusforkælelse og vælge mellem utallige variationer af helsebade, kropsmassager, skønheds- og spabehandlinger til yderst fornuftige priser. Du får også mulighed for at besøge den helt specielle saltgrotte, hvor det naturlige salt fra Det Døde Hav skaber et unikt klima, som har en positiv indflydelse på sundheden og samtidig plejer huden. Kur- og wellnesspakker skal bestilles ved tilmelding.

KUR- & WELLNESSPAKKER

Pakke 1 - kr. 625,00
- Aromatisk ansigtsmassage og hovedmassage
- Klassisk rygmassage med opvarmet mudder
- 2 x saltgrottebehandling

Pakke 2 - kr. 725,00
- Klassisk rygmassage med opvarmet mudder
- Afslappende massage
- 2 x saltgrottebehandling

Pakke 3 - kr. 875,00
- Ansigts- og nakkemassage med ansigtsmaske og hovedmassage
- Klassisk rygmassage med opvarmet mudder
-Fodmassage (elementer af zoneterapi og thaimassage)

Hotel

  • Hotel Leda Spa

    Hotel Leda Spa er et nybygget kurhotel i Kolobrzeg, med en skøn beliggenhed ud til Østersøen. Hotellet råder bl.a. over spa- og wellnesscenter, trænings- og motionscenter, frisør, restaurant, cafe-bar, natklub og elevator. Alle værelser er rummelige, med balkon, bad og toilet, TV, minibar, telefon, hårtørrer og gratis Wi-Fi. Desuden forefindes badekåber på værelser. Forplejningen er righoldig med en lækker buffet både om morgenen og om aftenen.

    ReceptionJa
    InternetJa
    RestaurantJa
    SwimmingpoolJa
    SaunaJa
    TvJa
    ElevatorJa
    AktivitetSPA & Wellness
    MinibarJa
    AndetHårtørrer
    SolariumJa
    BarJa

Dagsprogram

  • Udrejse

    Morgenkomplet i Hedensted, frokost mellem Lübeck og Rostock, grænsen passeres mellem Tyskland og Polen ved Stettin og ankomst til Kolobrzeg midt på aftenen.

  • Hjemrejse

    Hjemrejse af samme rute med aftenbuffet i Rødekro.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Forbehold mht. wellness-behandlinger

    Der tages forbehold for mindre ændringer i wellness-behandlinger. Ændringer kan skyldes, at behandler tilbyder en mere egnet behandling bedømt ud fra modtagers hudtype m.m. Mulighed for tilkøb af ekstra behandlinger på stedet, afhængig af ledige tider mv. Alle behandlinger foretages af professionelle behandlere. SPA-kort med tider for behandlinger fremsendes inden afrejsen.

  • Minimums alder til wellness-behandling

    Min. alder ved behandlinger på Hotel Leda SPA er 18 år.

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

  • Hvilken valuta bruger man i Polen?

     Euro (ud- og hjemrejse) og polske zloty. Polske zloty kan købes i Danmark og Polen.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu