Krydstogt fra Århus til Barcelona til super pris - 12 dage

Oplev Holland, Portugal, Gibraltar og Spanien
Et hav af oplevelser venter dig på dette fantastiske krydstogt med Costa Favolosa fra Århus til Barcelona. På vores rejse til søs oplever du de to portugisiske perler Porto og Lissabon, den omstridte klippe ved Gibraltar, magiske Malaga og meget mere. Undervejs er der god tid, til at nyde skibets mange faciliteter, som bl.a. omfatter teater, kasino og spa-afdeling. Du bliver desuden forkælet med fuldpension og drikkevarer ombord, og som prikken over i’et afsluttes rejsen med et ophold i fantastiske Barcelona. 
 

Pris fra:
12.995,-
Dage:12
✓Bustransport til Århus
✓Direkte fly Aalborg-Barcelona
✓10 overnatninger på Costa Favolosa
✓1 overnatning i Barcelona
✓Helpension ombord
✓Pranzo & Cena drikkepakke ombord
✓1 x morgen- og aftensmad i Barcelona
✓Udflugter ekskl. entréer
✓Drikkepenge (ca. DKK 750,00)
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Bus
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2020

DAG 1
Afrejse

Med bus til Århus, hvor vi stiger ombord Costa Favolosa. Kl. 18 sejler skibet ud af havnen. Vi sejler nord om Danmark, forbi Skagen og dernæst sydover gennem Nordsøen. 

DAG 2
Til søs

Vi nyder en dag til søs. Costa Favolosa byder på et stort udvalg af underholdning, shopping, wellness og meget mere.

DAG 3
Amsterdam (kl. 8:00-17:00)

Vi når frem til Ijmunden 20 km. nordvest fra Amsterdam. På en byrundtur i bus og til fods oplever vi Amsterdam med skønne huse og over 400 broer, der binder byens 70 øer sammen. Her ser vi Rijksmuseet, kongeslottet, talrige typiske gavlhuse samt andre seværdigheder. Der bliver tid til en spændende kanalrundfart. Senere er der tid på egen hånd til frokost og til at udforske de øvrige attraktioner i Amsterdam. 

DAG 4
Til søs

Vi nyder endnu en dag til søs og sejler nu i Atlanterhavet.  

DAG 5
La Coruña (kl. 12:00-20:00)

La Coruña i den spanske region Galicien er på dagens program. Romerne satte i sin tid sit præg på byen og derfor kan man i dag opleve smukke, gamle gader, imponerende pladser og middelalderlige kirker. Midt i byen ligger to gode strande, og langs promenaden findes et stort udvalg af gode restauranter med fokus på fisk og skalddyr, som siges, at skulle være nogle af de bedste i Spanien. 

DAG 6
Porto (kl. 8:00-19:00)

Costa Favolosa lægger til ved Portos havneby Leixos. Vi tager på rundtur i skønne Porto, Portugals næststørste by samt portvinens og Nordportugals hovedstad. Byen hæver sig malerisk fra bredden af Dourofloden, og fra balkonerne på de farvestrålende huse hænger blomster og vasketøj. Byens historiske centrum er på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi begynder vores tur til fods og går blandt andet forbi Lello-boghandlen, der blev grundlagt i 1869 og regnes for at være en af de smukkeste boghandlere i verden. Vi fortsætter til São Francisco-kirken, der er berømt for sit gyldne interiør, den overvældende kakkel-udsmykkede São Bento-station og langs den stemningsfulde Ribeira-promenade langs Douro. Der bliver også tid på egen hånd til at nyde et glas portvin i et af de mange berømte portvinshuse.

DAG 7
Lissabon (kl. 9:00-17:00)

Fra morgenstunden oplever vi Portugals fabelagtige hovedstad, Lissabon. De flot dekorerede fortove med avancerede motiver og de mange facader, der er dækket med glaserede fliser, er små kunstværker. I bydelen Belém vidner Torre de Belém og Jerónimos-klosteret, der er udsmykket i den fantasifulde og dekorative manuelinske stil, om Lissabons tidligere storhed som Europas største handelsby. Rigdommene strømmede til landet efter den berømte konge, Henrik Søfareren, havde lagt grunden til Portugals kæmpeimperium. Begge bygningsværker er med på UNESCOs Verdensarvliste. Vi skal også se Lissabons charmerende centrum, Baixa, med den enorme og elegante plads, Praça do Comércio, og de livlige handelsgader. På spadsereturen rundt i de små, labyrintiske gader i det hyggelige gamle mauriske kvarter, Alfama, fornemmer vi den orientalske stemning. 

DAG 8
Gibraltar (kl. 13:00-19:00)

Dagens besøg er i et af Europas mest omstridte steder; Gibraltar, som indtil for nylig var et meget vigtigt, strategisk punkt. Klippen har været erobret og generobret adskillige gange, men i de sidste 300 år har den været på britiske hænder. På den livlige Main Street ligger de fleste forretninger. Gibraltar er toldfrit område. Især cigaretter og spiritus kan købes fordelagtigt. Den flotte Casemates Square er stedet, hvor man mødes på de mange udendørs terrasser og drøfter verdenssituationen over en kold øl eller to. Vi skal besøge “The Rock”, som nu er erklæret for naturreservat. Herfra er der vidunderligt udsyn til Afrika og ind over Spanien. Her stifter man bekendtskab med Europas eneste aber, de halvtamme, frække Gibraltar-aber, og vi besøger St. Michaels drypstens-hule, som var indrettet som hospital under 2. verdenskrig. ”The Rock” besøges med kabelbane (EUR ca. 29,00).  

DAG 9
Malaga (kl. 8:00-18:00)

Vi lægger til i Picassos fødeby Málaga, der er Andalusiens provinshovedstad og næststørste by. Byen rummer bl.a. en masse forskellige muséer og shoppingmuligheder. Málaga fik et stort opsving efter indvielsen af Picasso Museet i 2003. Ligeledes var det også her H.C. Andersen elskede at være og derfor har byen rejst en statue af ham ved strandpromenaden. Vi starter med en sightseeingtur i bus, hvor vi bl.a. kommer op til den gamle fæstning, Alcazaba.  Herefter bliver der tid på egen hånd til at gå rundt og nyde byen.

DAG 10
Dag til søs

Vi nyder endnu en dag til søs og sejler nu i det Baleariske hav, som er en del af Middelhavet.  

DAG 11
Barcelona (kl. 8:00)

Krydstogtet er ved at nå til vejs ende. Vi ankommer til Barcelona og tager efterfølgende på byrundtur. Vi kommer bl.a. forbi Den Olympiske Havn, Jean Nouvels opsigtsvækkende vandtårn, tyrefægterarenaen og Plaça de Espanya, som blev bygget i forbindelse med verdensudstillingen i 1929. Her ligger også det imponerende Nationalpalads, som blev bygget i samme anledning. Vi fortsætter op ad det grønne bjerg, Montjuic, hvorfra der er en storslået udsigt. Her ligger OL-Stadion og Calatravas smukke kommunikationstårn, begge fra De Olympiske Lege, som fandt sted i 1992. Vi holder et lille fotostop ved ”den ufuldendte kirke”, La Sagrada Familia, der er Gaudís livsværk, og som i dag er Barcelona største vartegn. Den brede gågade, Las Ramblas, strækker sig fra Plaça de Catalunya, som er Barcelonas centrum, og ned til havneområdet med Columbussøjlen, der blev opført i anledning af verdensudstillingen 1888. Her er der mulighed for en havnerundfart med de charmerende både, Las Golondrinas, som er fra samme verdensudstilling. I gåafstand herfra har vi Det Gotiske Kvarter med Katedralen og bydelen, El Born, med Picassomuseet. Vi indkvarteres på hotel, hvor vi nyder en afskedsmiddag.

DAG 12
Hjemrejsen

Fra Barcelona flyver vi med Vueling direkte til Aalborg. 

Flytider 2020

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

20.09.20

VY8502 BARCELONA - AALBORG 11:30:00 14:35:00

 

Afgang - ankomst 2020

FAVOLOSA

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Dybvad

NILLES, Falkevej 25  12:35:00  

Bouet

Kvickly, P-plads 13:05:00  

Aalborg

Lufthavn, Terminal

13:15:00

14:35:00

Haverslev Industriparken 2, Circle K. 13:45:00

 

Hobro Frakørsel 35, Skivevej , P-plads, Hobro V.

13:55:00

 
Randers Juventusvej, bagved Bauhaus

14:15:00

 

Århus

Århus Havn, Krydstogtsterminal 15:00:00  

Praktiske oplysninger

ØVRIGT: Turens udflugter kan være krævende for gangbesværede. I nogle anløbshavne vil man skulle påregne at gå mellem 600-800 meter for at komme til udflugtsbus.

Hotel

Costa Favolosa

Costa Favolosa

Costa Favolosa Costa Favolosa er et krydstogtskib fra 2011 med plads til 3.000 gæster. Skibet er fint og lyst skib med et stort udvalg af moderne faciliteter, som sikrer, at der er aktiviteter for enh...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
9/9 - 20/9Krydstogt fra Århus til Barcelona
Århus-Amsterdam-La Coruña-Porto-Lissabon-Gibraltar-Malaga-Barcelona
Mere end 812.995,-Bestil