Andalusien - Sydspanien - 8 dage

Besøg i Sevilla, Cordoba og Alhambra
Kun få steder i verden finder man så meget kultur, historie og charme, som i den sydspanske region Andalusien. På denne spændende rundrejse besøger vi de største af Andalusiens mange seværdigheder – fra den lille charmerende kystby, Cala de Mijas, den særprægede by, Ronda, og en af Andalusiens ældste byer, Cordoba – til Spaniens mest spanske by, Sevilla samt den imponerende mauriske fæstning, Alhambra. Vi stifter også bekendtskab med det andalusiske køkken og smager på de delikate ”tapas”, som er populære overalt i verden. Endelig vil der være lejlighed til at nyde det behagelige klima og afslappede liv på Costa Tropical-kysten.

Pris fra:
7.895,-
Dage:8
✓Direkte fly Aalborg – Malaga tur/retur
✓Transfer lufthavn - hotel tur/retur
✓2 overnatninger i Fuengirola
✓2 overnatninger i/nær Sevilla
✓3 overnatninger ved Almunecar
✓7 x morgenmad
✓1 x tapasfrokost inkl. 1 gl. vin/vand/øl
✓7 x aftensmad inkl. 1/4 vin og vand
✓Besøg i Alhambra
✓Udflugter ekskl. entréer
✓Turistskat
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2020

DAG 1
Udrejse med Norwegian direkte fra Aalborg til Malaga. Der kan købes en let anretning på flyet. Transfer til Fuengirola, hvor vi skal bo de første to nætter. 

DAG 2
Malaga og Mijas

Turen går til Picassos fødeby, Malaga, der er Andalusiens næststørste by. Vi starter med en sightseeingtur i bus, hvor vi besøger den gamle fæstning, der er byens højeste punkt, inden vi ender i centrum af Malaga, hvor der tid på egen hånd. Vi fortsætter til den hvide by, Mijas, der ligger oppe i bjergene, hvor vi oplever de brostensbelagte, smalle gader i den hyggelige lille landsby. 

DAG 3
Ronda og romantiske Sevilla

Vi kører over en af Spaniens flotteste bjergkæder, Serranía de Ronda, til Ronda, der er en meget smuk og meget speciel by. Mellem den gamle og den nye bydel er der en 100 meter dyb kløft. Den imponerende bro, Puente Nuevo, fra 1700-tallet, som forbinder de to bydele, er nu Rondas absolutte vartegn. Den omtales bl.a. i Hemingways; ”Hvem ringer klokkerne for?”. I Ronda findes verdens første tyrefægterarena fra 1785, og det var i Ronda, at tyrefægteren Pedro Romero, som den første begyndte at kæmpe mod tyrene til fods og brugte det berømte røde klæde til at forvirre tyren. Traditionen for tyrefægtning fortsatte i Ronda, og berømtheder som Hemingway og Orson Welles var stamgæster i Rondas smukke arena. Sidst på dagen når vi vores hotel ved Sevilla, Benacazón.

DAG 4
Sevilla, Andalusiens hovedstad

I dag skal vi udforske mere af romantiske Sevilla, som emmer af historie og kultur. Vi besøger det legendariske jødiske kvarter, Santa Cruz, der er kendt fra operaerne Carmen, Don Juan og Barberen fra Sevilla. Jøderne blev udvist af Dr. Isabel la Católica i 1492, men vi oplever stadig de smalle stræder og charmerende, små pladser med duftende appelsintræer. Det anbefales at besøge verdens største gotiske domkirke, hvor Columbus ligger begravet. Den enorme, guldbelagte altertavle er den mest imponerende af sin slags i hele Spanien, og overalt i kirken støder vi på kunstværker af uvurderlig værdi. Sevillas vartegn er det mauriske kirketårn, La Giralda, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Andalusiens hovedstad. 

DAG 5
Córdoba

Vi forlader Sevilla og kører til Córdoba, som engang var Europas største by. Vi tager på rundvisning i det historiske centrum, som er utrolig velbevaret, og hvor gaderne stadig har den samme krogede struktur, som maurerne i sin tid designede. Derefter besøger vi den 1000 år gamle moské, La Mezquita, som er den næststørste moské i verden. Karl V’s katolske domkirke er bygget 500 år senere og passet ind midt i moskéen. Et meget kuriøst bygningsværk. Herefter går turen videre til Baena, der laver områdets dejlige olivenolie. Vi oplever fremstillingen af olien, og der bliver mulighed for at købe de lækre varer. Herefter fortsætter vi til Almuñécar ved Costa Tropical, hvor vi har tre overnatninger. 

DAG 6
Granada og Alhambra 

Vi besøger en af Spaniens smukkeste byer, Granada, der regnes for at huse en af Spaniens største seværdigheder. Magisk, skøn, fortryllende, historisk og maurisk er nogle af de ord, der beskriver byen. Det var Granada, som var maurernes sidste bastion, inden de forlod Spanien i år 1492. Et af de bedst bevarede monumenter fra det mauriske herredømme i Granada er det storslåede, Alhambra. Der er gåtur med rejselederen i Granada centrum, hvor vi bl.a. ser det flotte rådhus og resterne af det gamle, mauriske silkemarked. Herefter er der rundvisning med officiel guide på det mauriske slot, Alhambra, der er et af verdens smukkeste paladser. Besøget omfatter også de imponerende haveanlæg ved kaliffernes sommerpalads, Generalife, med cypresser, springvand og kilder.

DAG 7
Almuñécar og tapas

Gåtur med vores rejseleder langs den palmeprydede strandpromenade til Almuñécar centrum. Vi spiser en “tapas-frokost” på en tapasbar, og nyder de kendte andalusiske småretter. Resten af dagen er på egen hånd. 

DAG 8
Hjemrejse

Morgenmad på hotellet og transfer til lufthavnen. Hjemrejse med Norwegian direkte fra Malaga direkte til Aalborg.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER Ca. EUR 40.

VALUTA Euro (EUR)

VEJRET Malaga (gns.): april 21°-24°, maj 24°-26°, sep-okt. 27°-29°. Sevilla (gns.): april 22°-25°, maj 25°-27°, okt. 28°-29°. 

ØVRIGT Turen er ikke egnet for gangbesværede.

Flytider 2020

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

16.04.20

D85079

AALBORG - MALAGA

20:00:00

23:40:00

23.04.20

D85078

MALAGA - AALBORG

15:45:00

19:20:00

         
24.05.20 D85079 AALBORG - MALAGA 06:00:00

09:40:00

31.05.20

D85078 MALAGA - AALBORG 10:25:00 14:00:00
         

17.09.20

D85079 AALBORG - MALAGA 20:00:00 23:40:00

24.09.20

D85078 MALAGA - AALBORG 15:45:00 19:20:00

Afgang - ankomst 2020

AFGANG 16.04 + 17.09

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

18:30:00

19:20:00

       
AFGANG 24.05

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal 04:30:00 14:00:00

Kort

Kort over rundrejsen i Andalusien med NILLES REJSER

Hotel

Andalusien, iht. hotelliste

Andalusien, iht. hotelliste

AFGANG 16.04.20 - - Hotel Las Palmeras Calle Martínez Catena, 6, E-29640 Fuengirola Tlf. +34 952 47 27 00 Se mere Hotel Alcázar Av. Menendez Pelayo, 10 E-41004 Sevilla Tlf...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
16/4 - 23/4Andalusien - Sydspanien
Rundrejse med fly fra Aalborg. Oplev Sevilla, Cordoba og Alhambra og meget mere
47.895,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
24/5 - 31/5Andalusien - Sydspanien
Rundrejse med fly fra Aalborg. Oplev Sevilla, Cordoba og Alhambra og meget mere
87.995,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
17/9 - 24/9Andalusien - Sydspanien
Rundrejse med fly fra Aalborg. Oplev Sevilla, Cordoba og Alhambra og meget mere
Mere end 88.195,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
1/10 - 8/10Andalusien - Sydspanien
Rundrejse med fly fra Aalborg. Oplev Sevilla, Cordoba og Alhambra og meget mere
Mere end 87.995,-Bestil