Andalusien langtidsferie og bridgerejse - 22 dage

Costa del Sol, solkysten er evigt populær med et fortræffeligt klima året rundt, indbydende strande samt fantastiske seværdigheder. Vi bor på et skønt hotel beliggende ved strandpromenaden i Torremolinos. På dette landtidsophold får du en unik mulighed for at lære at spille bridge, hvor såvel undervisning som turneringer er inkluderet i programmet. De hyggelige bridgedage krydres med 3 udflugter til Antequera, Sevilla og Mijas i selskab af vores danske rejseleder, som også bor på hotellet under hele opholdet.
 

Pris fra:
13.995,-
Dage:22
✓Fly Aalborg – Malaga tur/retur
✓Bustransfer Malaga – hotel tur/retur
✓21 overnatninger i Torremolinos
✓Værelse med balkon/terrasse
✓21 x morgenmad
✓21 x aftensmad inkl. vin + vand
✓Alle nævnte udflugter ekskl. entréer
✓Bridgeundervisning samt turnering
✓Undervisningsmateriale fra Nordisk Standard
✓Dansk rejseleder under hele opholdet
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2018

UDREJSE (Aalborg - Malaga)

Udrejse med Norwegian fra Aalborg til Malaga. Der er mulighed for at købe en let anretning ombord på flyet. Transfer med bus til vores hotel.

HJEMREJSE

Transfer til lufthavnen. Hjemrejse med Norwegian fra Malaga til Aalborg.


UDFLUGTER

Antequera
Halvdagsudflugt

Antequera er en af de byer i Spanien, som i forhold til sin størrelse er mest rig på levn fra fortiden. Grundet sin meget centrale placering i Andalusien har Antequera været en vigtig by allerede i oldtiden, og såvel romerne som maurerne har hersket i området, indtil Kong Fernando i år 1410 generobrede byen til de kristne.  Kirker, kloster, fæstning og katedral er blot nogle af de mange seværdigheder, som Antequera byder på. Vi starter dagen ved kæmpehøjene Los Dólmenes.  Dólmen de Menga er 4500 år gammel og dermed Spaniens ældste bygning. Herefter skal vi på en rundvisning til fods i Antequeras gamle bydel, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over byen og området. Flere af monumenterne her er optaget på UNESCO Verdensarvsliste.

Sevilla, Domkirken og Jødekvarteret
Heldagsudflugt

Vi starter med rundvisning i Sevillas historiske bydel. Vi besøger det legendariske jødekvarter, Santa Cruz, der er kendt fra operaerne Carmen, Don Juan og Barberen fra Sevilla. Jøderne blev udvist af Isabel la Católica i 1492, men vi oplever stadig de smalle stræder og charmerende små pladser med duftende appelsintræer. Der anbefales et besøg i verdens største, gotiske domkirke, hvor Columbus ligger begravet. Den enorme, guldbelagte altertavle er den mest imponerende af slagsen i hele Spanien, og overalt i kirken støder vi på kunstværker af uvurderlig værdi. Sevillas vartegn er det mauriske kirketårn, La Giralda, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Andalusiens hovedstad.

Mijas
Halvdagsudflugt

Med sin flotte beliggenhed halvvejs oppe ad bjerget har vi Mijas, som er kendt som én af de hvide byer. Vi tager på en guidet gåtur rundt i denne charmerende gamle historiske landsby, hvor brostensbelagte gader præger bybilledet. Her vil du se æsler trække rundt med vogne i byens smalle stejle gader, som snor sig rundt i den lille bjerglandsby. Vi kommer forbi byens torv, Plaza Virgen de La Peña, pladsen som også er samlingspunkt for ”æsel-taxaerne”. Vandrer man langs den mauriske gamle bymur, får man fuldt udbytte af den flotte og smukke udsigt ud over Costa del Sol. Kendetegnet for Mijas er den flotte udsigt, samt de små hvidkaldede huse, der kan anes på lang afstand, når du nærmer dig byen.

Flytider 2018

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

05.04.18

D85079

AALBORG - MALAGA

20:40:00

00:20:00

26.04.18

D85078

MALAGA - AALBORG

16:25:00

20:00:00

Afgang - ankomst 2018

AFGANG

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

19:10:00

20:00:00

Lær at spille bridge

På dette langtidsophold i Andalusien kan du lære at spille bridge med undervisning og spil. Undervisningen er fordelt over 15 dage med 3 timers undervisning dagligt inklusiv en lille pause. Undervisningen er tilrettelagt med enten formiddags- eller eftermiddagsundervisning, så man både har tid til at nyde feriens formiddags -og eftermiddagsoplevelser og lære et af verdens bedste kortspil.

Vores rejseleder Flemming Hedegaard Rasmussen er uddannet lærer og har desuden undervist 17 år i bridge på begynder- og fortsætterniveau. Undervisningsmaterialet er Nordisk Standart, der er udviklet af de Skandinaviske Bridgeforbund. På kurset udleveres og gennemgås bog 1 og 2, og når du kommer hjem, kan du melde sig ind i din lokale bridgeklub og være klar til at spille fra dag 1. Du behøver ikke at have en makker, for at deltage i kurset, men kommer I som makkerpar, spiller I sammen på hele kurset. Kurset slutter naturligvis af med et par turneringer, hvor der vil være præmier til vinderne, og alle modtager et diplom for gennemført kursus. Ved tilmelding modtager du detaljeret undervisningsplan for dit bridgekursus, som er tilrettelagt på begynderniveau.
 

Praktiske oplysninger

VEJRET/TEMPERATUR: Andalusien (gns): April 20° - 22°.

VALUTA: Euro.

Kort

Hotel

Hotel Sol Don Pablo

Hotel Sol Don Pablo

Med sin skønne beliggenhed tæt på stranden og kun 800 m. fra centrum er Hotel Sol Don Pablo et meget populært hotel. Den centrale beliggenhed gør at der udover kort afstand til strand også kun er kort...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
5/4 - 26/4Andalusien langtidsferie & bridgeturMere end 813.995,-Bestil