Apulien - Italiens støvlehæl - 8 dage

Rundrejse i det autentiske Syditalien
Temperamentsfulde storbyer og idylliske landsbyer. Stejle bjerge og gyldne sandstrande. Kaotisk og samtidig i perfekt balance. Syditalien er fuld af kontraster! Her har masseturismen endnu ikke haft sit indtog, og på denne rejse kan vi glæde os til mødet med det autentiske Italien. Der er store oplevelser i vente, når vi i selskab med vores danske rejseleder blandt andet skal opleve de berømte Trulli-huse i Alberobello, de enestående huler i Matera, barokkens Lecce, den hvide by Ostuni samt nyder de syditalienske specialiteter mozzarella og limoncello. 

Pris fra:
7.995,-
Dage:8
✓Direkte fly Aalborg – Napoli t/r
✓2 overnatninger på Sorrentohalvøen
✓4 overnatninger i Apulien
✓1 overnatning i Caserta
✓7 x morgenmad på hotel
✓1 x bondegårdsfrokost
✓7 x aftensmad på hoteller
✓Udflugter ekskl. entréer
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Entréer udgør ca. EUR 35,00.

VEJRET: Bari (gns.): maj 22°-24°, august - oktober 24°-28°

VALUTA: Euro (EUR).

ØVRIGT: Turen kan være krævende for gangbesværede.

Rejsebeskrivelse 2019

1. DAG
Aalborg - Sorrentohalvøen

Udrejse med NILLES’ direkte charterfly fra Aalborg til Napoli. Efter ankomst kører vi i bus til Sorrentohalvøen, hvor vi indkvarteres. 
 
2. DAG
Sorrento, mozzarella og limoncello

Vi kører til den verdensberømte by, Sorrento. Her skal vi på en herlig spadseretur i centrum, hvor vi bl.a. oplever den centrale plads, Piazza Tasso, og de hyggelige indkøbsgader, som byder på alt fra lokale specialiteter til souvenirboder og kendte mærkevarebutikker. Sorrento har ligeledes lagt kulisser til Susanne Biers mesterværk, Den skaldede frisør, og det er ikke svært at forstå, hvorfor Susanne Bier forelskede sig i netop denne smukke by. Vi kører dernæst op i bjergene til en bondegård. Her skal vi høre mere om stedets egne produkter, som mozzarella, Limoncello og olivenolie. Vi nyder en frokost og de fantastiske udsigter.  

3. DAG
Matera

Vi forlader Sorrentohalvøen og begiver os ind i Basilicata-regionen. Vi når frem til den fantastiske UNESCO-listede by, Matera, som er udnævnt til europæisk kulturhovedstad i 2019. Matera er hovedsagelig kendt for den gamle bydel, Sassi di Matera, som i 1993 blev optaget på UNESCOs Verdensavlsliste. Bydelen består af huleboliger, som er hugget direkte ind i bjerget, og som var beboet helt indtil 1950’erne. Nogle af huleboligerne er meget enkle, mens andre er indrettet med flere rum. Efter en byrundtur fortsætter vi til vores hotel, der er beliggende i smukke omgivelser i Selva di Fasano i Apulien.    

4. DAG
Castellana grotterne og Alberobello

Grotte di Castellana er ikke kun Italiens, men også en af Europas mest storslåede serie af grotter. Grotterne består af drypsten dannet ved årtusinders erosion i kalkstensplateauet, og det dryppende vand har skabt beundringsværdige formationer. På en tur ind i grotten, går vi gennem et netværk af underjordiske huler og kløfter. Vi fortsætter herefter til UNESCO-byen Alberobello, som er verdensberømt for sine finurlige kegleformede hvide Trullihuse. På en byvandring skal vi opleve de karakteristiske bygninger, hvis oprindelse og formål vil overraske de fleste. Vi returnerer herefter til vores hotel i Selva di Fasano.   

5. DAG
Lecce - Cisternino

Vi besøger Lecce, der også kaldes ”barokkens Firenze”. Den anerkendte rejseguide, Lonely Planet, satte i 2010 Lecce på en Top 10-liste over verdens bedste steder at besøge. På en byrundtur i Lecces gamle bydel får vi ved selvsyn bevis på byens skønhed og charme. Vi ser bl.a. de betagende pladser, Piazza Sant’Oronzo og Piazza del Duomo, samt det antikke romerske amfiteater, Basilica di Santa Croce. Vi fortsætter herefter til den smukke by, Cisternino. Faktisk er byen så smuk, at den er kommet på en liste over de smukkeste middelalderbyer i Italien. Vi udforsker byen, inden vi vender tilbage til vores hotel.

6. DAG
Martina Franca og Ostuni

Vi besøger barokbyen, Martina Franca, som ligger på bakkerne med udsigt over den grønne Itria-dal. Det historiske centrum er præget af smalle gyder og karakteristiske hvidpudsede stenbygninger, som findes i denne sydlige del af Puglia. Vi fortsætter herefter til den hvide landsby, Ostuni. Byen, som ligger på tre høje, består hovedsageligt af hvidkalkede huse med flade tage og skodder i kraftige farver. Vi spadserer en tur i Ostunis middelalderlige centrum, og vi ser også resterne den aragonske ringmur, inden vi vender tilbage til vores hotel. Udflugten koster kr. 395,00 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.  

7. DAG
Bari og Caserta

Vi kører til Apuliens hovedby, Bari, hvor vi tager på byrundtur i den gamle bydel, Vecchia Bari. Vi oplever bl.a. kirken, Basilica di San Nicola (julemandens kirke) fra 1197 samt borgen Normanno Svevo. Bari er også rig på smukke palæer og snoede gader. Vi fortsætter til byen, Caserta, nord for Napoli. Her besøger vi Reggia di Caserta, der er et storslået kongeslot opført med inspiration fra Versailles i Frankrig. Slottet er imponerende stort og rummer mere end 1.200 værelser og 1.790 vinduer. Til slottet hører også en park, som strækker sig over ikke mindre end 120 ha. Indkvartering i Caserta.

8. DAG
Napoli – Aalborg

Vi tager afsked med Syditalien og køre den korte tur til Napoli, hvorfra vi flyver med NILLES’ direkte fly til Aalborg. 

Flytider 2019

DATO FLY NR. AFREJSE FRA

AFREJSE

ANKOMST

09.05.19

RC7180

AALBORG - NAPOLI 07:30:00 10:15:00

16.05.19

RC7181 NAPOLI - AALBORG 11:05:00 13:50:00
         

23.05.19

RC7180 AALBORG - NAPOLI 07:30:00 10:15:00

30.05.19

RC7181 NAPOLI - AALBORG 11:05:00 13:50:00
         

12.09.19

RC7180

NAPOLI - NAPOLI

07:30:00

10:15:00

19.09.19

RC7181

NAPOLI - NAPOLI

11:05:00

13:50:00

         

26.09.19

RC7180

AALBORG - NAPOLI

07:30:00

10:15:00

03.10.19

RC7181

NAPOLI - AALBORG

11:05:00

13:50:00

         

10.10.19

RC7180

AALBORG - NAPOLI 

07:30:00

10:15:00

17.10.19

RC7181 NAPOLI - AALBORG 11:05:00 13:50:00

Afgang - ankomst 2019

AFGANG 2019

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

06:00:00

13:50:00

Hotel

Apulien - Italiens Støvlehæl iht. hotelliste

Apulien - Italiens Støvlehæl iht. hotelliste

Hotel Central Park Via Massa Turro, 4, I-80061 Massa Lubrense Tlf. +39 081 878 9318 Se mere Hotel Sierra Silvana Viale Don Bartolo Boggia, 5 I-72015 Selva di Fasano (Apulien) Tlf. +39 080 433...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
9/5 - 16/5Apulien - Italiens Støvlehæl
Smuk rundrejse i det autentiske Syditalien, oplev de berømte Trullihuse i Alberobello.
Mere end 87.995,-Bestil
23/5 - 30/5Apulien - Italiens Støvlehæl
Smuk rundrejse i det autentiske Syditalien, oplev de berømte Trullihuse i Alberobello.
Mere end 88.195,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
12/9 - 19/9Apulien - Italiens Støvlehæl
Smuk rundrejse i det autentiske Syditalien, oplev de berømte Trullihuse i Alberobello.
Mere end 88.295,-Bestil
26/9 - 3/10Apulien - Italiens Støvlehæl
Smuk rundrejse i det autentiske Syditalien, oplev de berømte Trullihuse i Alberobello.
Mere end 88.295,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
10/10 - 17/10Apulien - Italiens Støvlehæl
Smuk rundrejse i det autentiske Syditalien, oplev de berømte Trullihuse i Alberobello.
Mere end 88.195,-Bestil