Athen og Tolo - 8 dage

Historie, kultur og afslapning
Athen er en af de ældste byer i verden og et unikt rejsemål for kunst, kultur og shopping. Byen er spækket med fortællinger om store slag og bygningsværker, der har huset de største personligheder i det gamle Antikken. Vi besøger Akropolis og udforsker Parthenon og andre arkitektoniske perler, inden vi begiver os længere sydpå til en lille perle på Grækenlands fastland. Et par timer syd for Athen ligger Tolo, en charmerende fiskerby med flotte strande, græsk idyl og autentisk feriestemning. Tolo ligger perfekt til at videreudforske Grækenlands historiske skatte, blandt andet ser vi Epidauros, Mykene og Agamemnons grav. Vi bor på et skønt hotel med direkte adgang til havet.

Pris fra:
7.495,-
Dage:8
✓Fly Aalborg - Athen tur/retur
✓Bustransfer lufthavn - hotel tur/retur
✓1 x overnatning på hotel i Athen
✓6 overnatninger på hotel i Tolo
✓7 x morgenmad
✓7 x aftensmad
✓Alle nævnte udflugter eksklusiv entréer
✓lokalguide på udflugter
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2018

UDREJSE

Udrejse med Primera Air direkte fra Aalborg direkte til Athen. Transfer til vores hotel i Athen, hvor vi indkvarteres en nat.

HJEMREJSE

Transfer til lufthavn i Athen. Hjemrejse med Primera Air direkte fra Athen til Aalborg.


UDFLUGTER

Athen og Argolis
Heldagstur

Vi udforsker Athen, hvor vi blandt andet ser Zeustemplet, parlamentet og mindesmærket til den ukendte soldat. Vi besøger også Athens største og mest berømte seværdighed Akropolis, som uden sammenligning er den mest kendte Akropolis i Grækenland. Her ser vi de arkitektoniske mesterværker fra den gyldne tidsalder; Propylaea, Athena Nike, Erechtheion-templet og endelig det mægtige Parthenon, et yderst prestigefyldt byggeri viet til gudinden Athene. Det vil også være muligt at besøge Akropolis-museet, som er grundlagt med det formål at udstille fund fra Athens Akropolis. Sidst på dagen er der afgang til Argolis-regionen. Her kommer vi forbi Korinthkanalen, som blev anset som et teknologisk gennembrud i sin tid, da den sparer mindre skibe den 400 kilometer lange rejse rundt om Peloponnes. Sidst på dagen ankommer vi til Tolo, hvor vi indkvarteres.

Mykene og Epidaurus
Heldagstur

Vi kører til det antikke Mykene, hvor vi blandt andet skal se Agamemnons mærkværdige, kubeformet grav. Vi gør et kort stop i den hyggelige by, Nauplion, hvorefter vi kører til Epidauros og udforsker det imponerende teater, der er berømt for sin bemærkelsesværdige akustisk. Teatret er en arkitektonisk perle. Strukturen er komplet symmetrisk, og at dette er skabt af menneskehænder 300 år f.v.t. er ganske enkelt utroligt. 

Hydra
Halvdagstur

Vi sætter kurs mod den lille havn Metochi og stiger ombord på båden til Hydra, som er et sandt mekka for malere samt græske og udenlandske kunstnere. Hydras skønhed og idyl er ikke at tage fejl af. Øens bygningsværk er opført i traditionel Hydra-stil med brosten i gaderne, og de fleste transportmidler er med muldyr, da motordrevne køretøjer er forbudte. Vi skal besøge Hydras museum med historiske arkiver. Her kigger vi blandt andet på manuskripter fra den revolutionerende periode, malerier og skibsmodeller.

De skjulte strande ved Den Argoliske Bugt
Halvdagstur
Vi bliver hentet ved hotellet og kører til Drepano, hvorfra vi sejler til de skjulte strande ved den smukke Argoliske Bugt. Vel ankommet ombord på båden starter den flotte sejltur med Arkadiens bjerge i baggrunden. På turen bliver der rig mulighed for en forfriskende svømmetur eller snorkletur i det krystalklare vand. Vi nyder en ægte græsk BBQ-frokost ombord, inden vi sejler tilbage til Drepano, hvor vi kører tilbage til hotellet. På denne udflugt får vi en enestående mulighed for at opleve Tolo-bugten. Udflugten koster kr. 305,00 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Entréer udgør ca. EUR 54,00.

VEJRET: Athen (gns.): maj-oktober 22° - 27°, Tolo (gns.): maj-oktober 23° - 27°.

VALUTA: Euro (EUR).

ØVRIGT: Turen kan virke krævende for gangbesværede.

Afgang - ankomst 2018

ATHEN

PÅ- OG AFSTIGNING MØDETID HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal 14:50:00 14:50:00

 

Flytider 2018

DATO

FLY NR. AFREJSE FRA AFGANG ANKOMST

UDREJSE

PF513 AALBORG - ATHEN 16:20:00 20:50:00

HJEMREJSE

PF514 ATHEN - AALBORG 12:10:00 14:50:00

 

Hotel

Athen og Tolo iht. hotelliste

Athen og Tolo iht. hotelliste

Hotel Oscar Filadelfias 25, GR-10439, Grækenland Tlf. +30 210 883 4215 Se mere The Grove Seaside Hotel Drepano, Nafplio, GR-21060 Tlf. +30 275 209 2020 Se mere...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
27/9 - 4/10Athen og Tolo
1 overnatning på hotel i Athen og 6 overnatninger på hotel i Tolo. Halvpension. udflugter og dansk rejseleder inkluderet.
27.495,-Bestil