Azorerne - All Inclusive Light - 8 dage

Paradisisk natur og idylliske byer på vulkanø
Det siges, at det tætteste man kommer på Paradis på jord er Azorerne. De 9 naturskønne øer, som ligger langt ude i Atlanterhavet, midtvejs mellem Portugal og USA, omkranses af den varme Golfstrøm, der skaber ideelle betingelser for en spændende, eksotisk flora og fauna. Her er omkring 200 fuglearter og 56 plantearter, som ikke ses andre steder i verden. På Azorerne ser man tydelige tegn på øgruppens vulkanske oprindelse overalt i landskabet. Her er varme kilder og gådefulde lavalandskaber, dybe grotter og respektindgydende bjerge. På denne rejse bor vi i hjertet af hovedbyen Ponta Delgada på den største af øerne, São Miguel, hvorfra vi tager på spændende udflugter. 
 

Pris fra:
10.495,-
Dage:8
✓Fly Aalborg – Azorerne tur/retur
✓Transfer lufthavn - hotel tur/retur
✓7 overnatninger i Ponta Delgada
✓7 x morgenmad på hotel
✓7 x aftensmad på hotel
✓5 x frokost med drikkevarer
✓Lokale drikkevarer til aftensmad
✓Udflugter ifølge rejsebeskrivelse
✓Entréer ifølge rejsebeskrivelse
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2019

1. DAG 
Med direkte fly fra Aalborg til Ponta Delgada. Transfer til vores hotel. Efter ankomst er der velkomstmøde. 

2. DAG
Ponta Delgada
Halvdagstur

Vi tager på en gående byrundtur blandt Ponta Delgadas hvidkalkede, elegante bygningsfacader. Ponta Delgada har store kontraster - lige fra de historiske seværdigheder og museerne til den moderne marina og den livlige markedshal med frugt og grønt. Vi besøger blandt andet to af byens vigtigste religiøse bygninger: Nossa Senhora da Esperança-klostret med den berømte Kristusfigur, der efter sigende har udrettet mirakler, og byens hovedkirke, Matriz, hvor vi blandt andet ser det smukke træskærerarbejde og hører nogle af den katolske kirkes spændende historier. 

3. DAG
Lagoa do Fogo
Heldagstur

Vi tager på udflugt til byen, Lagoa, hvor vi besøger den lokale keramikfabrik. Vi fortsætter via en bjergvej til den smaragdgrønne sø, Lagoa do Fogo, også kaldet “Ildsøen”. Lagoa do Fogo bliver af mange anset for at være den smukkeste af de tre store vulkankratersøer. Vi fortsætter til den smukke by, Ribeira Grande, hvor vi spiser frokost på en lokal restaurant. Vi går også en tur i de små gader og ser bl.a. de varme kilder samt nyder byens helt specielle atmosfære. 

4. DAG
Sete Cidades
Heldagstur

I dag besøger vi det enorme vulkankrater, Sete Cidades. Vi kører ad en smuk bjergvej og gør holdt ved udsigtspunktet, Vista do Rey, hvorfra man har en formidabel udsigt. Videre til Sete Cidades-dalen, hvor vi kører ned til kraterbunden. I krateret finder man den fantastiske blå sø, Lagoa Azul, og den grønne sø, Lagoa Verde, samt Sao Tiago-søen. Vi fortsætter langs nordkysten til Bretanha, hvor vi får frokost på en lokal restaurant. Hjemturen går via byen, Capelas, hvor vi besøger det etnografiske museum. Her får man et godt billede af, hvordan Azorerne har udviklet sig igennem årene. Sidste stop er i en ananasplantage, hvor vi lærer om dyrkningen af den lækre frugt. 

5. DAG
Nordeste
Heldagstur

Udflugtsmålet er den charmerende landsby, Nordeste, med den særprægede bro med syv buer fra 1883. Nordeste er hjem for kun ca. 1000 indbyggere. Det er den imponerende natur, som omkranser byen, der har gjort Nordeste virkelig berømt. Vi nyder en frokost i fantastiske omgivelser, inden vi returnerer via Água Retorta, pionerbyen Povoação og den smukke Furnas-dal.

6. DAG
Eventyr på egen hånd

Dagen er til fri disposition. Rejselederen er behjælpelig med udflugtsidéer. Der vil f.eks. være mulighed for at komme på hvalsafari, hvor man kan være heldig at se blåhvaler, finhvaler og delfiner. Man kan også vælge blot at nyde dagen i Ponta Delgada eller ved hotellets pool. 

7. DAG
Furnas
Heldagstur

Vi kører langs sydvejen via landsbyen, Lagoa, og udsigtspunktet, Caloura, inden vi fortsætter til Furnas. Furnas minder på mange måder om Island bare i tropiske omgivelser. Her er varme kilder, smukke søer og dampende kratere. Vi nyder en traditionel, jordtilberedt ”cozido”-frokost på en lokal restaurant, inden vi besøger den botaniske have. Her oplever vi en enestående samling af planter. Der vil også være mulighed for at bade i “Ungdommens Kilde”, der fylder havens bassin med jernholdigt, varmt vand direkte fra undergrunden. Hjemturen går via nordkysten, hvor vi stopper ved en teplantage og lærer om teproduktion. 

8. DAG
Hjemrejse med direkte fly fra Ponte Delgada til Aalborg. 

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Entréer ifølge rejsebeskrivelse er inkluderet.

VEJRET/TEMPERATUR: Ponta Delgada (gns.): maj - juni 22° - 23°, august 25° - 26°.

VALUTA: Euro (EUR).

Kort

Hotel

Hotel Ponta Delgada

Hotel Ponta Delgada

Pænt turistklassehotel med fantastisk beliggenhed centralt i Ponte Delgada og nær den hyggelige havn med liv og stemning. Hotellet råder bl.a. over swimmingpool, elevator, restaurant og bar. Alle være...
The Neat Hotel

The Neat Hotel

Flot og delvis nyrenoveret hotel med en enestående beliggenhed midt i Ponta Delgada nær havnebassin, butikker, restauranter og caféer. Hotellet råder bl.a. over elevator, morgenmadsrestaurant og grati...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
8/5 - 15/5Azorerne All inclusive Light - Hotel Ponta Delgada
7 x morgenmad, 7 x aftensmad med drikkevarer, 5 x frokost med drikkevarer og alle udflugter er inkluderet i prisen
Mere end 810.495,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
19/6 - 26/6Azorerne All inclusive Light - The Neat Hotel
7 x morgenmad, 7 x aftensmad med drikkevarer, 5 x frokost med drikkevarer og alle udflugter er inkluderet i prisen
Mere end 810.795,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
21/8 - 28/8Azorerne All inclusive Light - Hotel Ponta Delgada
7 x morgenmad, 7 x aftensmad med drikkevarer, 5 x frokost med drikkevarer og alle udflugter er inkluderet i prisen
Mere end 810.695,-Bestil