Berlin - 30 år efter Murens fald - 4 dage

Oplev jubilæet for Murens fald i og uden for den tyske hovedstad
I år er det 30 år siden, Muren faldt - en begivenhed, som vendte op og ned på Europa og ikke mindst på Tyskland. I lidt over 28 år var Tyskland delt på en særdeles håndfast måde. 9. november 1989 blev det pludselig igen muligt at bevæge sig frit mellem de to dele af byen, og betonmuren, der havde skilt bydele og berlinere, forsvandt. På denne specialtur er vi i Berlin præcis, når den tyske hovedstad med en lang række arrangementer fejrer 30 års-dagen - og mindes. Vi hører om og møder mennesker, hvis liv blev påvirket af Muren og dens fald. Turen rummer en række elementer, som udelukkende indgår i denne specialtur. 

Vores base under opholdet er NILLES stamhotel i Berlin, Hotel Park Inn på Alexanderplatz. Området er ét af de steder, hvor markeringen af 30 års-dagen vil foregå, og samtidig er hotellet et godt udgangspunkt for at udforske byen og jubilæumsfesten på egen hånd.
 

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse

1. DAG 
08.11.2019

Morgenkomplet i Hedensted og frokost i Neumünster. Vi krydser den gamle zonegrænse og kører - mens vi hører om de dramatiske dage, der førte frem til Murens fald i 1989 - gennem det tidligere DDR med ankomst til Berlin først på aftenen. Middag på hotellet. 

2. DAG
09.11.2019 

På en byrundtur ser vi meget af det ”man” skal se i Berlin, med særlig vægt på steder med tilknytning til Muren og årene, da Berlin var delt. Vi ser East Side Gallery, det længste bevarede stykke af Muren, som over 100 kunstnere har udsmykket. Vi besøger det nyåbnede Stasi-museum, hvor man opbevarer de 111 kilometer sagsakter fra Stasis ekstreme overvågning af DDR's borgere, der er bevaret, og vi kommer helt ind i arkivet!  Vi ser Tränenpalast (”Tårernes palads”), hvor de, der fik lov at krydse grænsen mellem de to bydele med tog, blev kontrolleret, og spiser i samme kvarter frokost (inkl.) på en restaurant, etableret af en mand med et ganske særligt forhold til Muren. Det var netop om aftenen på denne dato for 30 år siden, de første østtyskere til fods og i Trabanter krydsede grænsen til Vestberlin. Vi er midt i det hele, når den historiske begivenhed markeres på forskellig vis rundt om i byen.    

3. DAG
10.11.2019 

Vi kører til Bornholmer Strasse, hvis grænseovergang var den allerførste, der blev åbnet i 1989. Siden får vi en rundvisning på det lille barokslot Schönhausen, hvor DDR's eneste præsident og siden landets statsråd holdt til, og hvor udenlandske statsledere som Leonid Bresjnev, Fidel Castro og Mikhail Gorbatjov har været indkvarteret under besøg i DDR. Det var også her, en del af de såkaldte 2+4-forhandlinger op til genforeningen fandt sted. I samme kvarter ligger den såkaldte Majakowski-ring, hvor ledende DDR-politikere boede. Dagens program byder også på et stop i bydelen Prenzlauer Berg, hvor man stadig kan fornemme hverdagslivet i den delte by, og vi besøger også Bernauer Strasse, hvor Murens forløb og historie skildres på fornem vis. Beboerne i netop dette område oplevede i høj grad på nært hold konsekvenserne af adskillelsen af byen. Dagen byder endelig også på et møde og foredrag med blandt andre den mangeårige danske korrespondent i Berlin, Michael Kuttner, der oplevede Murens fald på nærmeste hold. Om aftenen spiser vi middag i tv-tårnets restaurant, hvor gulvet i restauranten langsomt drejer om sin egen akse, og vi kan nyde udsigten over Berlin, som ligger smukt oplyst. 

4. DAG
11.11.2019
 
Vi forlader Berlin efter morgenmaden og kører retur mod Danmark. Hjemturen foregår ad en anden rute, så vi ved den tidligere indretyske landegrænse øst for Hannover kan besøge den lille by Hötensleben, hvis beboere på nærmeste hold følte konsekvenserne af den knap 1400 kilometer lange grænse, der delte Vest- og Østtyskland. I nærheden lå ved Marienborn en vigtig grænseovergang, der er bevaret, og hvor vi hører historien om den omfattende kontrol. Tidlig aftensmad i Neumünster.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Schönhausen ca. EUR 6,00.

VALUTA: Euro.

Afgang - ankomst

BERLIN

PÅ- OG AFSTIGNING

AFREJSE

HJEMKOMST

Dybvad

Falkevej 25, NILLES

06:20:00

22:50:00

Hjallerup

Frakørsel 16, P-plads

06:40:00

22:30:00

Hjørring

A-Z, A. F. Heidemanns Vej, P-plads

06:05:00

23:10:00

Brønderslev

Banegård

06:30:00

22:45:00

Bouet

Kvickly, P-plads

06:55:00

22:20:00

Aalborg

Thomas Boss Gade, v/Sauers Plads

07:10:00

22:05:00

Støvring

Hobrovej, Shell

07:25:00

21:50:00

Haverslev

Industriparken 2, Circle K

07:35:00

21:40:00

Hobro

H. I. Biesgade, Busterminal

07:50:00

21:25:00

Randers

Juventusvej, bag ved Bauhaus

08:10:00

21:05:00

Ødum

OK Plus Ødum, Landevejen 203/Ødumvej

08:25:00

20:50:00

Århus

Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank

08:40:00

20:40:00

Viby

P-plads ved Kirken, Grundtvigsvej

08:50:00

20:25:00

Skanderborg

Banegård

09:15:00

20:00:00

Horsens

Frakørsel 56A, Q8/Burgerking, Horsens V.

09:30:00

19:20:00

Vejle/Hornstrup

Frakørsel 59, DTC, The Diner Fifty Nine

10:30:00

19:05:00

Vejle/Vinding

Friis Hansens Vej 12, Vinding

10:40:00

19:00:00

Kolding

Slotsalle/Jernbanegade, ovf. banegårdsplads

11:05:00

18:40:00

Haderslev/Vojens

Frakørsel 68, Lysbjergvej, OK-tank

11:15:00

18:25:00

Rødekro/Aabenraa

Frakørsel 70, Kometvej, Shell/7-Eleven

11:35:00

17:35:00

Padborg

Lejrvejen 12, OK

12:00:00

17:20:00

Kort

Hotel

Park Inn Berlin Alexanderplatz

Park Inn Berlin Alexanderplatz

Park Inn Berlin Alexanderplatz er et flot 4-stjernet hotel med byens bedste beliggenhed midt på Alexanderplatz i centrum af det historiske Berlin. Værelserne er pæne og velindrettede med bl.a. TV, tel...