USA - Best of the West - 14 dage

Los Angeles – Las Vegas - San Francisco
På denne spændende rundrejse udforsker vi vestkysten i Guds eget land, USA. Du kommer til landets mest fantastiske nationalparker, Grand Canyon, Yosemite, Zion og Death Valley, som hver især byder på et sandt overflødighedshorn af uforglemmelige naturoplevelser. Glæd dig også til stjernedrys i Hollywood, danskerkolonien Solvang, de milde briser fra Stillehavet ved Santa Monica og Malibus strande, San Franciscos stejle gader med de klassiske sporvogne og den imponerende Golden Gate Bridge samt Las Vegas’ glimmer, neonlys og enorme kasinoer. Kort sagt: Glæd dig til THE BEST OF THE WEST!

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse 2017

1. DAG
Udrejse

Udrejse med Norwegian fra Aalborg via København til Los Angeles. Transfer til hotel i Los Angeles. Mad ombord på fly (Tasty Menu) er inkluderet i rejsens pris med NILLES.

2. DAG
Los Angeles

Vi skal opleve nogle af den store metropols mange seværdigheder på en flot byrundtur. Vi begynder med en slentretur ned ad Olvera Street, som er den ældste del af Los Angeles’ centrum og en yderst populær turistattraktion med smukke historiske bygninger, små boder og spisesteder. Herfra videre til China Town-området med Chinese Theater, kendt fra utallige film. Her er der mulighed for at gøre en god handel eller besøge The Walk of Fame med mere end 2000 stjerner med navne på berømtheder. Der bliver selvfølgelig også tid til at gå i Julia Roberts fodspor fra ”Pretty Woman” og handle ind på Sunset Strip eller Rodeo Drive og nyde det famøse Beverly Hills. Om eftermiddagen besøger vi kystbyerne Santa Monica og Malibu, kendt for deres lange strande.

3. DAG
Las Vegas

Vi forlader Los Angles og kører langs Nordamerikas længste ørken, Mojavea-ørkenen, mod en af verdens største casino-byer, Las Vegas, hvor der er underholdning døgnet rundt. Byen ligger midt ude i Nevadas ørken og har knap 40 millioner besøgende årligt. Vi kører på den berømte gade, The Strip, og ser de kendte kasinoer, hoteller, showsteder samt nogle af verdens bedste og største natklubber. Eftermiddagen er på egen hånd, hvor der bliver mulighed for at besøge en Michelin-restaurant eller besøge nogle af de kendte fastfoodkæder, hilse på Elvis Presley eller bliv gift i en helikopter - intet er umuligt i Las Vegas. Middag på restaurant i Las Vegas.

4. DAG
Grand Canyon

Endnu en storslået oplevelse venter os. Grand Canyon! Det spektakulære naturfænomen ligger i Grand Canyon National Park i Arizona og er en af de første nationalparker i USA og på UNESCOs liste over verdensnaturarv. Kløften er 446 km. lang og 1,6 km. dyb, og i bunden af kløften løber Colorado River. Vi besøger Grand Canyon South Rim, hvorfra vi har en storslået udsigt over kløften fra det berømte udkigspunkt, Desert View. Overnatning i den lille hyggelige by, Flagstaff.

5. DAG
Lake Powell

Endnu en dag med spektakulære naturoplevelser venter. Vi kører vi til USA’s næststørste menneskeskabte sø, Lake Powell, som ligger på grænsen mellem staterne Arizona og Utah. Søen er skabt via den lange Colorado River af en stor dæmning i byen Page. Søen strækker sig over et enormt området og ved Lake Powell kan opleves fantastiske klippeformation, som er formet af vandet gennem tiderne. Overnatning i Page. Middag på lokal restaurant.

6. DAG
Zion National Park
Vi besøger en ofte overset perle, Zion National Park, der med sine imponerende klippepartier og den strømmende Virgin-flod skaber rammerne for en fantastisk naturoplevelse. Indtil år 2.000 var området præget af trafikkaos, men i dag er bilerne erstattet af shuttle busser, som kører de besøgende rundt til de forskellige seværdigheder. Overnatning i Springdale.

7. DAG
Death Valley

Vi kører til ørkendalen, hvor vi skal opleve dødens dal, Death Valley, der er det varmeste og tørreste sted i hele Nordamerika. Når man kører forbi de mange geologiske formationer og de mejsleder kløfter, har man nærmest fornemmelsen af at være med i en westernfilm. I juli måned er der i gennemsnit ca. 46°. Vi stopper desuden ved Badwater Basin, som er det laveste punkt på den vestlige halvkugle. Overnatning i Death Vally-området. Middag på restaurant i byen.

8. DAG
Yosemite Nationalpark

I dag skal vi opleve Californiens mest populære nationalpark, Yosemite. Parken blev i 1984 udpeget til verdensarvsområde, og er internationalt anerkendt for spektakulære granitklipper, vandfald, rene vandløb samt skove af mammuttræer og besøges årligt af mere end 3,5 millioner gæster. Efter denne enestående oplevelse begiver vi til vores hotel i nærheden for overnatning.

9. DAG
San Francisco

Vi kører mod Californien, hvor vi skal opleve San Francisco, som med sin beliggenhed helt ud til Stillehavet, betegnes som en sand perle. Byen med de karakteristiske stejler gade og kabelsporvogne er desuden en af de mest venligtsindede og gæstfrie byer i USA. Checkin på vores hotel, hvorefter eftermiddagen er på egen hånd. Snup en tur med sporvognen, oplev byens fascinerende China Town eller besøg Union Square, stedet for enhver med et ægte shopping-gen. Middag om aftenen.

10. DAG
San Francisco

Hele dagen er afsat til en byrundtur med besøg ved mange af byens store seværdigheder, bl.a. Golden Gate Bridge og Lombard Street, kendt for sin stejle hældning samt de 8 hårnålesving med en hastighedsbegrænsning på 8 km/t. På toppen er det muligt at stige på en af de karakteristiske kabelsporvogne. Der bliver tid til at besøge den smukke Grace Cathedral eller nyde stemningen i det populære turistområde Fisherman’s Wharf ved havnefronten.

11. DAG
Monterrey – Santa Maria

Vi forlader San Francisco og kører langs den smukke kysttrækning sydpå mod Santa Barbara. Der bliver tid til ophold i Californiens gamle hovedstad, Monterrey, hvorefter vi kører til Carmel-by-the-Sea, byen som Clint Eastwood engang var borgmester i. Sidst på dagen når vi Santa Maria, som er kendt for sin vinindustri og barbecue.

12. DAG
Solvang – Santa Barbara

Vi forlader Santa Maria og kører til byen Solvang, som med sin egen havfrue, Dybbøl Mølle og Rundetårn er et stykke dansk kulturhistorie. Solvang blev grundlagt i 1911, da en gruppe danske lærere købte noget jord mellem San Francisco og Los Angeles. I dag betegnes byens borgere sig nok mest som amerikanere, men overalt kan man se danske vejnavne og butikker med danskklingende navne. Overnatning i Los Angeles samt middag.

13. DAG
Los Angeles

Vi forlader Los Angeles og en oplevelsesfuld tur lakker mod enden. Transfer til lufthavnen. Hjemrejse med Norwegian via København til Aalborg. Mad ombord på fly (Tasty Menu) er inkluderet i rejsens pris med NILLES.

14. DAG
Hjemkomst

Ankomst til København og Aalborg.

Praktiske oplysninger

VEJRET/TEMPERATUR: USA, Vestkysten (gns.): oktober 23° - 25°. Der kan forekomme store temperaturmæssige udsving mellem de forskellige steder, vi besøger.

ESTA: I forbindelse med indrejse i USA skal der udfyldes en ESTA-godkendelse. NILLES fremsender information omkring denne. Godkendelsen kommer mod gebyr på ca. USD 14,00. Vær endvidere opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mere end 6 måneder efter hjemkomst fra USA.

ØVRIGT: Turen kan være krævende for gangbesværede. Vær opmærksom på, at det er kutyme at give drikkepenge i USA. På restauranter gives mellem 15-18 %. Endvidere forventes det, at man lægger 3-4 dollar til chaufføren om dagen. Maksimum 30 rejsedeltagere på rejsen.

VALUTA: US Dollars (USD)

HOTELLER: Vi bor på gode turistklasses hoteller på rundrejsen. Alle værelser er med bad og toilet. Morgenmaden (continental) er inkluderet på alle hotellerne. Bemærk at hotelstandarden i USA generelt er lavere sammenlignet med europæiske standard.

Flytider 2017

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

04.10.17

DY3087

AALBORG - KØBENHAVN

11:55:00

12:40:00

04.10.17

DY7091

KØBENHAVN - LOS ANGELES

13:40:00

16:00:00

16.10.17

DY7092

LOS ANGELES - KØBENHAVN

18:00:00

13:40:00

17.10.17

DY3092

KØBENHAVN - AALBORG

16:40:00

17:25:00

Afgang - ankomst 2017

BEST OF THE WEST

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

10:25:00

17:25:00

København

Lufthavn, Terminal

11:40:00

13:40:00

 

Se kort over rejsen her

Hotel

USA - Best of the West iht. rejsebeskrivelse

USA - Best of the West iht. rejsebeskrivelse

04.10 - 06.10.17 Four Points by Sheraton LA Westside 5990 Green Valley Circle, Culver City, CA-90230 Tlf. +1 310 641 7740 Se mere 06.1...