Côte d'Azur - den Franske Riviera - 8 dage

Middelhavsstemning og oplevelser på Europas mest eksklusive riviera
Côte d’Azur. Et eventyrligt, nærmest magisk navn der på fransk betyder ”Den azurblå kyst”, og navnet er ganske retvisende. Den Franske Riviera bugter sig langs Middelhavets azurblå vand og kilometerlange, gyldne sandstande. Her går ekstravagance og afslappet livsstil hånd i hånd med arkitektur i verdensklasse, lune aftener fyldt med romantik og det velsmagende provencalske køkken. På denne rejse besøger vi bl.a. St. Tropez, Nice og St. Paul de Vence.

Pris fra:
8.995,-
Dage:8
✓Fly Aalborg – Nice t/r
✓7 overnatninger i Nice
✓7 x morgenmad
✓4 x aftensmad på lokale restauranter
✓Udflugter ekskl. entreer
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2020

UDREJSE

Fly fra Aalborg via København til Nice. Efter ankomst kører vi i bus til vores hotel centralt i Nice.

HJEMREJSE

Vi tager afsked med Nice og flyver via København til Aalborg. 


UDFLUGTER

Byrundtur i Nice -  en af Europas smukkest beliggende byer
Vi tager på byrundtur i Nice og oplever byens skønne parker og fornemme palæer samt gamle ejendomme. Vi går også en tur i den charmerende, gamle bydel, der er præget af snævre gader og velholdte, farvestrålende bygninger, hvor der ofte holdes marked. 

Cannes - De Gyldne Palmers by
Cannes er mest kendt for den berømte filmfestival, men byen er også en charmerende Middelhavsby med fine oplevelser året rundt. Her er en eksklusiv stemning, ikke mindst langs strandpromenaden La Croisette, hvor luksushotellerne og mærkevare-butikkerne ligger side om side. Alligevel er her en afslappet provinsiel charme og kun kort afstand fra den rolige gamle bydel Le Suquet med små, franske designbutikker, konditorier og alskens restauranter. Vi skal naturligvis også spadsere ad den berømte promenade La Croisette forbi festivalpalæet, hvor De Gyldne Palmer uddeles. I et af byens anlæg ser vi en buste af Kong Christian X, som i sin tid blev viet i Cannes.

St. Paul de Vence
Saint Paul de Vence kaldes kunsterbyen, men byen er også en historisk landsby beliggende i skønne omgivelser med høje bjerge. Det er ikke mindst det smukke landskab og det helt specielle lys, som gennem tiden har fået mange malere og poeter fra hele verden til at valfarte til og bosætte sig i byen. På byens kirkegård er bl.a. Chagall, Escoffier og familien Maeght begravet.I byens smalle gader kan man besøge de mange små forretninger, hele 28 gallerier og hyggelige spisesteder.  

St. Tropez og Grimaud
Vi besøger St. Tropez, som i dag er en af Rivieraens absolut mest eksklusive byer. Det var maleren Paul Signac, som i 1892 opdagede St-Tropez, som dengang var et ubetydeligt men idyllisk fiskerleje. I halvtredserne blev byen genopdaget af berømtheder, ikke mindst skuespillerinden Brigitte Bardot og i årene herefter bredte interessen sig til resten af det franske og internationale jetset, som stadig besøger byen den smukke og hyggelige by ved Middelhavet. Byens største seværdighed er uden tvivl den gamle havn med gamle pastelfarvede fiskerhuse, hvor man stadig kan nyde synet af gamle fiskerbåde ligge side om side med de kæmpestore luksusyachts. Bag havnen finder man en charmerende, gammel bydel med snævre gader, spændende butikker og hyggelige pladser med cafeer og restauranter. Senere besøger vi Grimaud, som også kaldes ”Den svævende landsby”, hvor husene kravler op ad bjergskråningen. Grimaud ligger i kanten af bjergkæden Massif de Maures og er en særdeles idyllisk middelalderby.

Afgang - ankomst 2020

2020 PÅ- OG AFSTIGNING AFREJSE

HJEMKOMST

Aalborg Lufthavn, Terminal 07:10:00

19:45:00

København

Lufthavn, Terminal 09:25:00

17:10:00

Flytider 2020

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

03.06.20

D83083 AALBORG - KØBENHAVN 08:40:00 09:25:00

03.06.20

D83640 KØBENHAVN - NICE

10:30:00

12:50:00

10.06.20

D83643 NICE - KØBENHAVN 14:55:00 17:10:00

10.06.20

D83098 KØBENHAVN - AALBORG 19:00:00 19:45:00
         

10.06.20

D83083 AALBORG - KØBENHAVN 08:40:00 09:25:00

10.06.20

D83640 KØBENHAVN - NICE 10:30:00 12:50:00

17.06.20

D83643 NICE - KØBENHAVN 14:55:00 17:10:00

17.06.20

D83098 KØBENHAVN - NICE 19:00:00 19:45:00

Kort

Hotel

Hotel Apogia Nice

Hotel Apogia Nice

Hotel Apogia er et pænt, ældre hotel beliggende centralt i Nice i gåafstand til fra Promenades des Anglais og den gamle bydel. Hotellet råder bl.a. over elevator, morgenmadsrestaurant og døgnåben rece...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
3/6 - 10/6Côte d`Azur - Den Franske Riviera Mere end 88.995,-Bestil
10/6 - 17/6Côte d`Azur - Den Franske RivieraMere end 88.995,-Bestil