Toscana - Cinque Terre - 8 dage

Vidunderlige byer og malerisk natur
H.C. Andersen, Michelangelo og Giuseppe Verdi. Det er blot nogle af de talrige kunstnere, som har nydt og ladet sig inspirere af de formidable steder, vi besøger på denne tur til de to italienske naboregioner Ligurien og Toscana. I Ligurien, hvor vores udgangspunkt er den idylliske fiskerby Portovenere, besøger vi de fem vidunderlige byer, Cinque Terre, som hænger på stejle klipper midt mellem himmel og hav. På den populære italienske riviera oplever vi også eventyrbyen, Sestri Levante, og eksklusive Portofino. Fra Liguriens maleriske kyster går turen til Toscanas bløde bakker. Her besøger vi bl.a. den lille storby, Firenze, der byder på kunst og arkitektur i verdensklasse samt Pisa, der kan prale af sit berømte skæve tårn. I Lucca kan vi promenere på toppen af den velbevarede bymur, og sidst men ikke mindst skal vi lære mere om det som Toscana er allermest kendt for; nemlig vinproduktion.

Pris fra:
7.495,-
Dage:8
✓Fly Aalborg - Bologna t/r
✓Gratis parkering i Aalborg Lufthavn
✓3 overnatninger i Portovenere
✓4 overnatninger i Montecatini Terme
✓7 x morgenmad
✓7 x aftensmad
✓Vin og vand til aftensmad i Toscana
✓Værelser med balkon i Toscana
✓Udflugter ekskl. entréer, sejlture og vinsmagning
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2018

1. DAG
Udrejse med NILLES’ charterfly direkte fra Aalborg til Bologna. Herfra kører vi til Portovenere, hvor vi indkvarteres i 3 nætter.

2. DAG
Cinque Terre
Heldagstur

Vi sejler afsted nordpå langs den rå klippekyst til et af de mest maleriske steder i Italien. Cinque Terre – “de fem lande” – er fem små kystbyer. De trodser nærmest den barske natur, som de balancerer på stejle skrænter ud mod havet. Vinstokkene på skråningerne omkring byerne kryber tæt på jorden for at overleve under disse hårde forhold. Vi stiger af båden i den sydligste af byerne, Riomaggiore, hvor vi kan se robåde i alle kulører trukket helt op i byens gader. Her fortsætter vi til næste by, Manarola, hvor vi holder frokostpause. Dernæst hopper vi på båden igen og sejler forbi endnu to af de fem byer, inden vi besøger den nordligste og mildeste af byerne, Monterosso. Tid på egen hånd, inden vi sejler tilbage til Portovenere.

3. DAG
Sestri Levante og Portofino
Heldagstur

Dagens første stop er kystbyen, Sestri Levante. Det var her, at H. C. Andersen boede en overgang i 1830’erne. Flere steder i byen kan man se steder opkaldt efter den danske digter. Senere tager vi på bådtur op langs kysten til den smukke Portofino-halvø. Undervejs passerer vi bl.a. den idylliske by, Santa Margherita Ligure, hvor høje palmer præger bybilledet sammen med de mange, farverige appelsintræer langs havnen. Vi når den mest eksklusive af alle byerne langs kysten, Portofino. Portofino var engang en lille fattig landsby fyldt med fiskerbåde, men i dag er bådene skiftet ud med store flotte luksusyachter. I byen tørrer befolkningen tøj på tværs af gaderne på ægte italiensk manér. Efter et ophold i byen sejler vi videre tilbage til Rapallo.

4. DAG
Lucca
Halvdagstur

Vi tager afsked med Portovenere og kører til charmerende Lucca, der er operakomponisten Puccinis fødeby. Vi går en tur i byens hyggelige historiske centrum, der er helt omsluttet af den 4,2 km. lange bymur. Her ser vi blandt andet domkirken, der er erømt for Il Volto Santo, et cedertræskrucifiks, der ifølge overleveringen er t ægte portræt af Jesus. Vi går også ad den legante forretningsgade, Via Fillungo, og nyder olkelivet på den ovale Piazza Anfiteatro. Vi fortsætter efterfølgende til Montecatini Terme, som er en af Toscanas kendteste kurbyer. Her indkvarteres vi i 4 nætter.

5. DAG
Montecatini Alto og vingårdsbesøg
Halvdagstur

Vi tager en gåtur i kurbyen Montecatini Terme, hvor utallige berømtheder, såsom komponisterne Guiseppe Verdi og Richard Strauss, har været på ferie. Senere kører vi med bjergbanen op til Montecatini Alto. Denne hyggelige og velbevarede middelalderby   bugter sig op og ned ad en bakketop højt over Montecatini Terme og imponerer med en nærmest uendelig panoramaudsigt. På byens hovedplads er der flere hyggelige caféer, og i nærheden kan du se resterne af den gamle fæstning. Derefter besøger vi en lokal vinbonde, hvor vi - efter at have set og hørt om vin- og olivenolieproduktion, smager på stedets vin og på toskanske specialiteter. Serveringen vil gøre det ud for frokost.

6. DAG
Firenze
Heldagstur

Toscanas hovedstad, Firenze, har tiltrukket og inspireret de største kunstnere gennem århundreder. Michelangelo, Leonardo da Vinci og vores egen H.C. Andersen er nogle af de mest celebre. På vores rundtur ser vi blandt andet domkirken, Santa Maria del  Fiore, med den enorme røde kuppel og de smukke mure i grøn, rosa og hvid marmor. Over for domkirken ligger byens ældste bygning, dåbskapellet, med de berømte Paradisdøre, og lige rundt om hjørnet venter de snævre middelaldergader, hvor den navnkundige digter Dante boede. Vi krydser også Rådhuspladsen, Piazza della Signoria, hvor det bistre rådhus, Palazzo Vecchio, tårner sig op omgivet af en overflod af statuer – heriblandt Michelangelos legendariske David. Ved siden af finder vi et af verdens fineste kunstmuseer, Galleria degli Uffizi, og ser den gamle bro over Arno, Ponte Vecchio, som er kantet af fristende guldsmedeforretninger.

7. DAG
Pisa
Halvdagstur

Vi kører til Pisa, der ligger ved Arno-flodens munding i det vestlige Toscana. På et tæppe af grønt græs oplever vi domkirken, dåbskapellet og Det Skæve Tårn i den fineste hvide Carraramarmor. Tid på egen hånd til at udforske den spændende by, som udover det berømte tårn også rummer en række historiske butikker, som findes ved Borgo Stretto.

8. DAG
Vi tager afsked med smukke Toscana. Hjemrejse med NILLES’ eget charterfly direkte fra Bologna til Aalborg.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Vinsmagning med italienske specialiteter ca. EUR 19,00. Portofino sejltur ca. EUR 18,00. Cinque Terre sejltur ca. EUR 30,00.

VEJRET: Firenze (gns.): september- oktober 27°- 25°

VALUTA: Euro (EUR).

ØVRIGT: Turen kan være krævende for gangbesværede.

Flytider 2018

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFREJSE

ANKOMST

13.09.18

RC7182

AALBORG - BOLOGNA

16:10:00

18:30:00

20.09.18

RC7183

BOLOGNA - AALBORG

19:30:00

21:45:00

         

27.09.18

RC7182

AALBORG - BOLOGNA

16:10:00

18:30:00

04.10.18

RC7183

BOLOGNA - AALBORG

19:30:00

21:45:00

Afgang - ankomst 2018

CINQUE-TERRE

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

14:40:00

21:45:00

 

Hotel

Hotel Royal Palace/Royal Sporting Hotel

Hotel Royal Palace/Royal Sporting Hotel

Hotel Royal Palace Viale Bicchierai 113, I-51016 Montecatini Terme Tlf. +39 0572 70 161 Se mere Royal Sporting Hotel Via Olivo, 345, I-19025 Portovenere Tlf. +39 0187 790 326 Se mere...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
27/9 - 4/10Cinque Terre - Toscana fly
Oplev Firenze, Pisa, smuk toscanske natur og de billedskønne byer ved Cinque Terre
07.495,-Forespørg