Comosøen og Piemonte - 9 dage

Italiensk smukkeste sø, skønne vine og pragtfulde landskaber
Comosøen ligger i behageligt læ for foden af alperne, og er uden sammenligning Italiens smukkeste og mest eksklusive sø. Her holder sportsstjerner, skuespillere og andre godtfolk ferie, og fra første øjekast forstår man, hvorfor så mange forelsker sig i Comosøen. I tidernes morgen da gletsjerne trak sig tilbage, og derved skabte søen, efterlod de sig et landskab smukkere end, hvad den største kunstner kunne have malet. Rejsen fører os også dybt ind i Italiens spisekammer og vinkælder – nærmere betegnet Piemonte-regionen. Med udgangspunkt i trøffelbyen, Alba, udforsker vi bl.a. Barololand, Asti og Barbaresco. Vi besøger vingårde, hvor vi smager på områdets berømte vine, og der vil være god mulighed for at købe vin med hjem.

Pris fra:
8.495,-
Dage:9
✓4-stjernet bus
✓3 overnatninger ved Comosøen
✓3 overnatninger i Alba, Piemonte
✓2 overnatninger i Tyskland
✓8 x morgenmad
✓6 x middag
✓Vin og vand til aftensmad ved Comosøen
✓1 x morgenkomplet (udrejse)
✓4 x frokost (ud- og hjemrejse)
✓Udflugter ekskl. entréer, vinsmagninger, mv.
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Bus
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2019

1. DAG OG 2. DAG
Morgenkomplet i Hedensted, frokost i Neumünster og middag og overnatning syd for Kassel. Næste dag spiser vi frokost i Sydtyskland, inden vi passerer Bondesøen. Vi kører dernæst via Lichtenstein og Schweiz til hovedbyen Como ved Comosøen, hvor vi
indkvarteres centralt i byen. Middag på hotellet. 

3. DAG
Como og Monte Brunate
Halvdagstur

Vi oplever Como på en spadseretur rundt i byen. De gamle kvarterer bærer tydelig præg af beboernes velstand med paladser og elegante bygninger. Langs den smukke søpromenade ligger isbarer, caféer og vinkooperativer, hvor lokale og turister nyder udsigten og et godt glas. I Como finder man også en gotisk domkirke med marmorfacade, som vi ser på vores tur rundt i byen. Vi tager dernæst tandhjulsbanen op til bjergbyen, Monte Brunate, som også kaldes ”Alpernes balkon”. Herfra har man en enestående udsigt ud over Comosøen og Alperne. Om aftenen er der middag på hotellet.

4. DAG
Villa Balbianello og Bellagio
Heldagstur

Vi følger Comosøens vestlige bred gennem smukke byer til vi når frem til den lille by, Lenno. Herfra sejler vi en kort tur til den imponerende Villa Balbianello, som ligger idyllisk ud til søen. Villaen stammer helt tilbage fra år 1787 og har gennem årene været ejet af bl.a. kardinaler og grever. Villaen har desuden fungeret som kulisse for mange film, bl.a. James Bond og Star Wars. Vi ser paladset og den tilhørende park, inden vi forsætter op af kysten. Vi krydser Comosøen med færge og når frem til malernes paradis, Bellagio. Bellagio anses som Comosøens smukkeste by med sine krogede gader og blomsterprydede promenade. Vi spadserer en tur i byen og oplever bl.a. de mange pragtfulde villaer, inden vi kører retur til Como. 

5. DAG
Asti, vinsmagning og Alba
Heldagstur

Vi forlader Comosøen, passerer Milano og kører ind i regionen Piemonte. Vi når frem til byen Asti, som er verdensberømt for sine mousserende, søde spumante-vine. Vi besøger en vingård, hvor vi skal smage på de gode vine. Der er mulighed for at købe vin med hjem til fornuftige priser. Herefter fortsætter vi til middelalderbyen, Alba, hvor vi indkvarteres centralt og efterfølgende spadserer en byrundtur. Alba er en hyggelig by med et spændende historisk centrum spækket med forretninger, caféer og restauranter. Byen er først og fremmest kendt for sine hvide trøfler, en delikatesse, der er mere kostbar end dens sorte modstykke. Her er der rig lejlighed til at lade sanserne gå på opdagelse mellem trøfler, pasta og andre lækkerier. Middag på hotellet.

6. DAG
Cherasco – Barbaresco – Néive – vinsmagning
Heldagstur

Byen Cherasco er en fantastisk middelalderby, der er placeret højt på et plateau, som en bastion. Her ser vi den historiske bymidte bymidte med byporte, borge, museum, syv imponerende kirker, rådhuset med det karakteristiske tårn i gotisk stil og mange udsmykkede bygninger. Herfra går turen videre mod Barbaresco. Området omkring Barbaresco er kendt som producent af vine af høj kvalitet. Vinene er ofte benævnt som Baroloens lillebror. Vi gør ophold i byen, hvor vi spadserer en tur. Der bliver mulighed for indkøb af vin ved de forskellige vinproducenter, inden vi fortsætter til Néive med den historisk bykerne med paladser, kapeller og kirker. Vi slutter dagen med en vinsmagning på en vingård, inden vi indtager aftensmaden på et spisested i bakkerne omkring Néive. 

7. DAG
Barololand – vinsmagning
Halvdagstur

Dagens udflugt er en smuk tur rundt i Barololand. Vi kører forbi vinmarker og slotte og passerer små vinbyer, som Grinzane, Cavour og Monforte d’Alba. I byen La Morra besøger vi en vinbonde, hvor værtinden er dansk. Vi får først en dansksproget  rundvisning på vingården efterfulgt af vinsmagning. Videre til byen, Barolo, som har lagt navn til vindistriktet og til nogle af Italiens dyreste og bedste rødvine. I byen ligger bl.a. slottet, Castello Falletti, som vi ser på vores tur rundt i byen. Eftermiddag kan man nyde på egen hånd i den skønne by, Alba. 

8. DAG OG 9. DAG
På hjemturen kører vi via Milano ind i Schweiz og over det smukke Lille St. Bernhardpas. Vi passerer Liechtenstein og det vestlige hjørne af Østrig ved Bodensøen, hvor vi spiser frokost. Vi spiser middag og overnatter ved Rothenburg ob der Tauber i Midttyskland. Sidste dag sen frokost/tidlig aftensmad i Neumünster.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Bjergbane til Monte Brunate ca. EUR 5,50. Villa Balbianello inkl. båd ca. EUR 17,00. De forskellige vinsmagninger svarer til ca. EUR 10,00 - 18,00 pr. besøg.

VEJRET: Milano (gns.): maj-sep. 22°-28°.

VALUTA: Euro (EUR) og eventuelt schweiziske Franc (CHF) (ud- og hjemrejse).
 

Afgang - ankomst 2019

COMOSØEN

PÅ- OG AFSTIGNING

AFREJSE

HJEMKOMST

Frederikshavn

Busterminal, Havnepladsen

06:00:00

22:15:00

Dybvad

Falkevej 25, NILLES

06:20:00

21:50:00

Hjallerup

Frakørsel 16, P-plads ved motorvej

06:40:00

21:30:00

Hjørring

Vestbanevej, P-plads vest for banegården

06:05:00

22:10:00

Brønderslev

Banegård

06:30:00

21:45:00

Bouet

Kvickly, P-plads

06:55:00

21:20:00

Aalborg

Thomas Boss Gade, v/Sauers Plads

07:10:00

21:05:00

Støvring

Hobrovej, Shell

07:25:00

20:50:00

Haverslev

Industriparken 2, Circle K

07:35:00

20:40:00

Hobro

H. I. Biesgade, Busterminal

07:50:00

20:25:00

Randers

Juventusvej, bagved Bauhaus

08:10:00

20:05:00

Ødum

OK Plus Ødum, Landevejen 203 / Ødumvej

08:25:00

19:50:00

Århus

Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank

08:40:00

19:40:00

Viby

P-plads ved Kirken, Grundtvigsvej

08:50:00

19:25:00

Skanderborg

Banegård

09:15:00

19:00:00

Horsens

Frakørsel 56A, Q8/Burgerking, Horsens V.

09:30:00

18:20:00

Vejle/Hornstrup

Frakørsel 59, DTC, The Diner Fifty Nine, Busholdeplads

10:30:00

18:05:00

Vejle

Friis Hansens Vej 12, Vinding, Vejle (gratis langtidsparkering)

10:40:00

18:00:00

Kolding

Slotsalle/Jernbanegade, ovf. banegårdspladsen

11:05:00

17:40:00

Haderslev/Vojens

Frakørsel 68, Lysbjergvej, OK-tank

11:20:00

17:25:00

Rødekro/Aabenraa

Frakørsel 70, Kometvej, Shell/7-Eleven

11:35:00

16:35:00

Padborg

Lejrvejen 12, OK-tank

12:00:00

16:20:00

Kort

Hotel

Hotel Como

Hotel Como

Hotel Como ligger central i Como by ca. 15 minutters gang fra søen og kun 400 meter fra gågadeområdet med butikker, cafeér og restauranter. Her bor man ganske enkelt i nærheden af det meste. Hotellet...
Hotel Savona

Hotel Savona

Der findes næppe et bedre beliggenhed hotel i Alba end Hotel Savona. Hotellet ligger centralt i den gamle, historiske bydel med butikker, restauranter og caféer lige uden for døren. Hotellet råder bl...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
4/5 - 12/5Comosøen og Piemonte rundrejse
Italiens smukkeste sø, skønne vine ogg pragtfulde landskaber
Mere end 88.495,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
14/7 - 22/7Comosøen og Piemonte rundrejse
Italiens smukkeste sø, skønne vine ogg pragtfulde landskaber
Mere end 88.595,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
22/9 - 30/9Comosøen og Piemonte rundrejse
Italiens smukkeste sø, skønne vine ogg pragtfulde landskaber
Mere end 88.595,-Bestil