Sydengland med Cornwall og Devon - 8 dage

Oplev den engelske Riviera i blomst
I maj springer blomster og træer ud i en gigantisk palette af farver og sammen med det dejlige milde klima gør det foråret til den perfekte måned at besøge Sydengland. På denne fantastiske rundrejse oplever vi malernes paradis Cornwall, Englands smukkeste by Bath og Lands Ends forrevne og barske klippeformationer. Vi besøger også Devon med de endeløse hedelandskaber og charmerende kystbyer. Endelig sejler vi til den historiske ø, Isle of Wight, hvor Dronning Victoria byggede sin højtelskede sommerbolig, og som også er kendt for sin naturlige skønhed.

Pris fra:
9.495,-
Dage:8
✓Fly Aalborg - London tur/retur
✓Gratis parkering i Aalborg Lufthavn
✓Al kørsel i NILLES' egen bus
✓2 overnatninger i Bristol
✓2 overnatninger i Redruth, Cornwall
✓1 overnatninger i Torquay
✓2 overnatninger i Portsmouth
✓7 x morgenmad
✓7 x aftensmad
✓Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
✓Sejltur til Isle of Wight
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2018

1. DAG
Aalborg - Sydengland

Udrejse med Norwegian fra Aalborg til London Gatwick. I London bliver vi mødt af NILLES’ egen bus med dansk chauffør, som kører os til Bristol, hvor vi indkvarteres i hjertet af byen. Undervejs til Bristol spiser vi aftensmad på en hyggelig kro.

2. DAG
Bath - Bristol

Vi kører til Bath, der er en af Englands smukkeste byer. På en byrundtur til fods skal vi opleve de seværdigheder, der har placeret byen på UNESCOs Verdensarvsliste, herunder de to arkitektoniske mesterværker, The Royal Crescent og The Circus, samt flere af byens hyggelige gader og pladser. Der bliver mulighed for at besøge de berømte romerske bade eller forfatteren Jane Austins hus, inden der bliver tid til frokost på egen hånd. Tilbage i Bristol tager vi på en byrundtur. Der vil også være mulighed for en sejltur på Avon-floden, som løber igennem Bristol. Om aftenen er der mulighed for at besøge Bristols hyggelige pubber, hvor man jævnligt kan opleve live musik.

3. DAG
Cornwall - Lands End

Vi tager afsked med Bristol og sætter kursen mod vest. I dag skal vi se det mest seværdige og typiske for halvøen Cornwall. Vi ser bl.a. St. Michaels Mount, den engelske pendant til Mont-St-Michel i Normandiet, som rejser sig dramatisk op af havet. Såfremt tidevandet tillader det, besøger vi øen. Vi fortsætter til den smukke kystby, St. Ives, hvor vi får tid på egen hånd til blandt andet at opleve billedhuggeren Barbera Hepworths smukke stenskulpturer ved hendes hus og atelier. Herefter kører vi til de imponerende klipper ved Lands End – Englands vestligste punkt. Her får vi tid til gå en tur ved besøgscentret og nyde de forrevne klipper og den stærke brænding. I klart vejr kan man skimte Isles of Scilly 40 km ude i Atlanten. Vi indkvarteres i to nætter på et klassisk georgiansk hotel i Redruth i hjertet af Cornwall.

4. DAG
Devon - Eden Project

I dag skal vi besøge det verdensberømte Eden Project. I et særpræget landskab åbnede man i 2001 verdens største indendørs klimahuse, bestående af futuristiske bobleformede drivhuse på i alt ca. 4 ha med tusindvis af tropiske og subtropiske planter i forskellige klimazoner. I dette ”Edens Have” forsøger man at give besøgende et indblik i og forståelse for økosystemer. I den udendørs park på ca. 8 ha er der tusindvis af blomster og planter, der kan nydes i det kuperede terræn.

5. DAG
Dartmoor – Den Engelske Riviera

Vi sætter kursen mod Den Engelske Riviera. Undervejs kører vi igennem Dartmoor National Park, som byder på en enestående natur. Dartmoor er på størrelse med Bornholm og kendetegnet ved et kuperet vildt hedelandskab med spredte formationer af granit. Langs de smalle veje omgivet af stengærder og grønne hække ses også græssende køer og vilde ponyer. Området har på grund af sin vilde og utilgængelige natur været omgivet af mange myter og anvendt som kulisse i adskillige film. Vi nyder en frokost i en områdets historiske spisesteder. Sidst på eftermiddagen når vi frem til Torquay, også kaldet ”Dronningen på Den Engelske Riviera”. Her skal vi bo et højtbeliggende hotel, hvorfra man har en flot udsigt udover kysten.

6. DAG
Devon - Dorset - New Forrest

Vi forlader Torquay og kører via Devon og Dorset langs Englands kanalkyst til New Forest-området nær Southampton. Undervejs imponeres vi af det bakkede, frodige landskab med grønne marker og græssende køer og lejlighedsvise udsigt mod den engelske kanal. Vi kører ind i New Forest National Park, hvor mere end 5000 New Forest-ponyer græsser. Midt i parken ligger Beaulieu House and Garden, der udover en smuk og farvestrålende have huser Englands mest imponerende automobilmuseum. Der er endvidere mulighed for at besøge herskabshuset og klosterruinen. Vi indkvarteres i to nætter på hotel i hjertet af Portsmouth.

7. DAG
Isle of Wight - Portsmouth - Historic Dockyard

Fra morgenstunden sejler vi til Isle of Wight. Her besøger vi Osborne House, som var Dronning Victorias foretrukne feriested. Palæet og den smukke tilhørende park ligger idyllisk ud til havet. Den autentiske bolig giver om noget et sjældent indblik i de royales private gemakker og er fyldt med kongefamiliens minder. Vi sejler dernæst tilbage til fastlandet. Tilbage i Portsmouth besøger vi Historic Dockyard med bl.a. Lord Nelsons berømte flagskib HMS Victory eller Henrik 8.s yndlingsskib HMS Rose. Royal Naval Museumet beretter om den mere end 1000-årige engelske flådehistorie. For de som har lyst er der shoppingmuligheder i det nærliggende Gunwharf Quays, der omfatter ca. 100 butikker ved havnekajen.

8. DAG
Brighton - Brighton Pier

Vi følger kanalkysten østpå til Brighton, der er kendt som londonernes foretrukne ferieby. Efter en lille byrundtur i den gamle bydel er der tid på egen hånd til at udforske byens seværdigheder, som f.eks. Brighton Pier, der er den gamle mole bygget vinkelret ud fra kysten i 1899. Mulighed for tidlig frokost, inden det går mod Gatwick Lufthavn. Hjemrejse med Norwegian til Aalborg.

Afgang - ankomst 2018

CORNWALL

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg Lufthavn, Terminal

16:50:00

17:45:00

Flytider 2018

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

06.05.18

D82921

AALBORG - LONDON

18:20:00

19:10:00

13.05.18

D82920

 LONDON - AALBORG

15:05:00

17:45:00

         

13.05.18

D82921

AALBORG - LONDON

18:20:00

19:10:00

20.05.18

D82920

LONDON - AALBORG

15:05:00

17:45:00

         

20.05.18

D82921

AALBORG - LONDON

18:20:00

19:10:00

27.05.18

D82920

LONDON - AALBORG

15:05:00

17:45:00

         

27.05.18

D82921

AALBORG - LONDON

18:20:00

19:10:00

03.06.18

D82920

LONDON - AALBORG

15:05:00

17:45:00

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Sejltur i Bristol ca. GBP 15,00. Eden Project ca. GBP 25,00. Beaulieu House and Gardens ca. GBP 20,00. Historic Dockyard ca. GBP 13,00. D-Day museet ca. GBP 9,00. Osborne House ca. GBP 15,00.

VEJRET: Bristol (gns.): maj 16°-18°. Portsmouth (gns.) 17°-19°.

VALUTA: Engelske pund (GBP).

ØVRIGT: Adapter til 220V kan med fordel medbringes.

Hotel

Sydengland-Cornwall-Devon iht. hotelliste

Sydengland-Cornwall-Devon iht. hotelliste

Afgang 06.05.2018 - Mercure Bristol Grand Hotel Broad Street Bristol BS1 2EL Tlf. +44 871 376 9042 Se mere Penventon Park Hotel West End, Redruth TR15 1TE Tlf. +44 12092 03000 Se mere...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
6/5 - 13/5Sydengland med Cornwall og Devon
Charmerende kystbyer og forrevne klipper. Besøg Bristol, Cotswolds, Bath, Isle of Wight og Brighton. Halvpension i Sydengland og udflugter inkluderet.
09.495,-Forespørg
13/5 - 20/5Sydengland med Cornwall og Devon
Charmerende kystbyer og forrevne klipper. Besøg Bristol, Cotswolds, Bath, Isle of Wight og Brighton. Halvpension i Sydengland og udflugter inkluderet.
09.595,-Forespørg
20/5 - 27/5Sydengland med Cornwall og Devon
Charmerende kystbyer og forrevne klipper. Besøg Bristol, Cotswolds, Bath, Isle of Wight og Brighton. Halvpension i Sydengland og udflugter inkluderet.
09.595,-Forespørg
27/5 - 3/6Sydengland med Cornwall og Devon
Charmerende kystbyer og forrevne klipper. Besøg Bristol, Cotswolds, Bath, Isle of Wight og Brighton. Halvpension i Sydengland og udflugter inkluderet.
09.595,-Forespørg