Costa de la Luz - Sydspanien - 10 dage

Mageløse oplevelser og afslapning
Andalusiens sydlige kyst kaldes for Costa de la Luz – på dansk Lysets Kyst – på grund af det klare sollys, som året rundt får de hvidkalkede landsbyer og smukke strande til at se nærmest gyldne ud. Spanierne har i årevis holdt ferie på den solsikre kyst, men masseturismen har endnu ikke haft sit indtog her. På denne oplevelsesrejse besøger vi Spaniens mest spanske by, Sevilla, spændende Cádiz og udforsker baglandets smukke bjerge og natur. Vi bor på et skønt hotel i den lille kystby, Islantilla. Opholdet byder ligeledes på et par fridage, hvor man har tid til at opleve området på egen hånd og nyde stranden og hotellets skønne faciliteter.

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse 2017

1 DAG
Udrejse med Norwegian fra Aalborg til Malaga. Der er mulighed for at købe en let anretning på flyet. Overnatning på Costa del Sol kysten.

2. DAG
Malaga
Halvdagsudflugt

I dag kører vi til Picassos fødeby, Malaga, der er Andalusiens næststørste by. Malaga har fået et stort opsving efter indvielsen af Picasso Museet i 2003. Vi starter med en sightseeing, hvor vi kommer op til den gamle fæstning, som er byens højeste punkt. Her bliver der mulighed for at tage fotos og nyde den fantastiske udsigt ud over byen og havnen. Herefter kører vi til centrum af Malaga, hvor vi får tid på egen hånd til at udforske denne skønne by. H.C. Andersen rejste meget i Spanien og boede bl.a. en tid i Malaga. Han sagde, at Malaga var den by, han holdt mest af i hele Spanien. Som tak for den udtalelse fik han for ikke så mange år siden rejst et monument, som man kan finde i centrum af byen ikke langt fra, hvor han boede. Fra Malaga kører vi til vores hotel på Costa de La Luz-kysten.

3. DAG
Byrundtur

Vores rejseleder viser os rundt i området, hvorefter resten af dagen er til fri disposition.

4. DAG
Sevilla
Heldagsudflugt

Vi besøger Spaniens mest spanske by, Sevilla. På en byrundtur med bus oplever vi bl.a. San Telmo paladset, promenaden langs Guadalquivir-floden, Det gyldne Tårn og naturligvis den enestående Plaza España. Vi fortsætter til Sevillas historiske centrum. Her besøger vi bl.a. byens legendariske jødekvarter, Santa Cruz, kendt fra bl.a. operaerne ”Carmen”, ”Don Juan” og ”Barberen fra Sevilla”. Vi skal også opleve Sevillas gotiske domkirke, hvor Columbus ligger begravet. Kirkens enorme guldbelagte altertavle hører til blandt verdens allersmukkeste. Endelig skal vi opleve Sevillas vartegn, det mauriske kirketårn, La Giralda, hvorfra man har en fantastisk udsigt over Sevilla.

5. DAG
Egne oplevelser

Dagen er afsat til egne oplevelser. Man kan nyde hotellet samt stranden.

6. DAG
Cádiz
Heldagsudflugt

Vi kører til den spændende by, Cádiz, hvor vi tilbringer det meste af dagen. Cádiz, der oprindelig var en ø, går for at være den første rigtige by i den vestlige verden. Byen blev grundlagt 1100 f.Kr. af den sagnomspundne føniker, Herkules. I 1700-tallet havde Cádiz gennem 60 år monopol på al handel med den ny verden, og den medfølgende magt og velstand har sat sit præg på byen. Det var også her Spaniens første frie forfatning blev underskrevet i år 1812, mens Napoleons tropper havde besat resten af landet. Rejselederen viser de største  seværdigheder på en rundvisning i Cádiz til fods. Herefter er der tid til at opleve den spændende by på egen hånd. Nyd udsigten over havet og gå på opdagelse i de hyggelige gader - her er fodgængervenligt, for mange af gaderne er simpelthen for smalle til biltrafik.

7. DAG
Jerez de la Frontera
Halvdagsudflugt

Vi besøger byen Jerez de la Frontera, som er mest kendt for sherry og heste. Velhavende vinbønder har boet i området i generationer, og det ses overalt i byen. Byen rummer over 200 sherry-bodegas og vinhuse, og man kan få rundvisninger i langt de fleste mørke vinkældre. Jerez har desuden et hyggeligt gammelt jødisk kvarter, hvor man får mulighed for at gå en tur på egen hånd.

8. DAG
Costa de La Luz’ bagland
Heldagsudflugt

Vi kører op til bjergområdet, Sierra de Aracena, som ligger kun 60 km fra den portugisiske grænse. Området er bl.a. kendt for at producere Spaniens bedste serrano-skinke. Vi kører gennem områder med tyreopdræt og korkproduktion, til vi når byen Aracena. Byen er som taget ud af historiebøgernes fortællinger. Aracena er kendt for sine mange historiske monumenter som byens katedral, borgruinerne fra en portugisisk fæstning og en gammel arabiske boplads. I Aracena finder man også den store underjordiske drypstenhule, La Gruta de Maravilla, som der er mulighed for at besøge. Tid på egen hånd, inden vi kører retur til Islantilla.

9. DAG
Egne oplevelser

Dagen er afsat til egne oplevelser.

10. DAG
Transfer til Faro Lufthavn i Portugal, hvorfra vi flyver hjem til Aalborg via København.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Entréer udgør ca. EUR 20,00.

VEJRET/TEMPERATUR: Costa de La Luz (gns.): maj 24°-26°.

VALUTA: Euro (EUR).

ØVRIGT: Turen er ikke egnet for gangbesværede.

Flytider 2017

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFREJSE

ANKOMST

11.05.17

D85079

AALBORG - MALAGA

20:40:00

00:15:00

18.05.17

DY3621

FARO - KØBENHAVN

09:35:00

14:20:00

18.05.17

DY3092

KØBENHAVN - AALBORG

16:15:00

17:00:00

Afgang - ankomst 2017

COSTA DE LA LUZ

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

19:10:00

17:00:00

Kort

Hotel

Hotel Puerto Antilla

Hotel Puerto Antilla

Puerto Antilla Grand Hotel er et flot hotel, der ligger i hjertet af Islantilla med direkte adgang til stranden og skøn udsigt til havet. Hotellet råder over reception, restaurant samt en indendørs og...