Den Store Spanske Rundrejse - 11 dage

Barcelona - Zaragoza - Madrid - Córdoba - Sevilla
Spanien er et stort og varierende land, sammensat af mange forskelligartede regioner. På denne fantastiske 11 dages rundrejse får du mulighed for at opleve en stor del af landet og se ikke mindre end 4 af de vigtigste regioner; Katalonien, Aragón, Kastillien og Andalusien. Vi skal opleve kosmopolitiske Barcelona, charmerende Madrid og nyde romantikken i Sevilla. Vi skal besøge Córdoba, en af Spaniens ældste byer, hvis historiske centrum er på UNESCOs Verdensarvsliste og opleve de fire kulturers by Zaragoza, som  altid overrasker og imponerer folk fra hele verden. Seværdigheder og oplevelser står i kø og uanset, hvor du befinder dig på denne rejse, er fællesnævneren livsglæde, imponerende kulturskatte, et fantastisk klima og en imødekommende befolkning.

Pris fra:
11.895,-
Dage:11
✓Fly Aalborg - Barcelona
✓Fly Malaga - Aalborg
✓Gratis parkering i Aalborg Lufthavn
✓Transfer lufthavn - hotel tur/retur
✓3 overnatninger i Barcelona
✓2 overnatninger i Zaragoza
✓2 overnatninger i Madrid
✓1 overnatning ved Cordoba
✓2 overnatninger i Sevilla
✓10 x morgenmad
✓4 x aftensmad inkl. vin og vand
✓Entré til La Sagrada Familia
✓Entré til El Prado
✓Udflugter ekskl. entreer
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2018

1. DAG
Ankomst til Barcelona

Udrejse med Vueling direkte fra Aalborg til Barcelona. Transfer til hotellet, hvor vi skal bo de første tre nætter. Der er mulighed for at købe en let anretning ombord på flyet.

2. DAG
Barcelona byrundtur

I dag tager vi på sightseeing i den katalanske hovedstad, hvor der er et væld af spændende seværdigheder. Dagen starter på bjerget Montjuic, hvor indvielsen af OL i 1992 fandt sted. Vi skal desuden også opleve den elegante promenade, Paseo de Gracia, hvor Gaudís to mest kendte civile huse ligger side om side med en række andre smukke art nouveau bygninger. På vores sightseeing kommer vi også forbi havnen og Den Olympiske By. Vi skal naturligvis også se Barcelonas vel nok største seværdighed ”den ufuldendte kirke” La Sagrada Familia (entré inkluderet). Middag på lokal restaurant om aftenen.

3. DAG
Las Ramblas, Plaça Catalunya, Columbussøjlen

Efter morgenmaden skal vi opleve Barcelona til fods. Vi tager med vores rejseleder rundt i Barcelona centrum, hvor vi foruden de allerstørste turistattraktioner som fx Ramblaen og Columbussøjlen også skal opleve de seværdigheder, som ikke står på de forreste sider i turistbøgerne. Lad dig overraske af vores rejseleder, som kender de spændende områder væk fra turisternes fodsti, hvor vi for alvor får oplevet det autentiske Barcelona

4. DAG
Det hellige bjerg Montserrat - Zaragoza

På vejen til Zaragoza skal vi opleve det berømte og smukt beliggende benediktinerkloster, Montserrat. I den imponerende kirke i 750 m højde står den sorte Madonna, ”La Moreneta”, som er klosterets største skat. Den hellige jomfru er et af de vigtigeste symboler for det katalanske folk. Vi forlader Katalonien og kører ind i Aragón, der i gamle dage var et selvstændigt land. Turen gennem Aragón går gennem et ørkenlignende højland, indtil vi ankommer til Goyas fødeby, den fantastisk smukke Zaragoza, der også betegnes som “de fire kulturers by”. Vi checker ind på vores hotel i centrum, hvor vi skal bo de næste 2 nætter. Middag på restaurant i Zaragoza med vin og vand.

5. DAG
Zaragoza, de fire kulturers by

Vi starter dagen med en gåtur i den gamle bydel, hvorefter vi besøger Spaniens smukkeste barokke kirke, La Basílica del Pilar. Kirken ligger på en af Europas største pladser, hvor romerne i sin tid havde deres Forum. På denne plads ligger også byens smukke rådhus, den gamle børs i renæssancestil, Goya-monumentet, det romerske museum, domkirken La Seo og et af Spaniens flotteste springvand.

6. DAG
Madrids historiske bydel

Vi skal nu køre hen over Kastilliens højslette, indtil vi ankommer til Spaniens hovedstad Madrid, som er én af Europas højst beliggende hovedstæder. Vi tjekker ind på vores hotel, og efter tid til lidt frokost er der rundvisning til fods, hvor vi bl.a. ser Puerta del Sol med det berømte ur. Alle Spaniens 45 millioner indbyggere overværer de 12 slag fra netop dette ur nytårsaften - direkte eller på fjernsyn. Vi besøger den stemningsfulde Plaza Mayor, som er en af Spaniens smukkeste pladser. Madrids rådhus er indrettet i et gammelt rigmandspalads. Vi kommer også forbi Plaza del Oriente, som blev anlagt under Napoleons besættelse af Spanien for 200 år siden samt domkirken.

7. DAG
Kunstmuseet El Prado

Vi besøger Spaniens bedste kunstmuseum, Museo del Prado. Foruden store samlinger af Velázquez og Goya er der værker af El Greco, Rembrandt og Rubens m.fl. Selve museumsbygningen er et flot palads, opført under Carlos III i år 1785. Besøget på El Prado er inkluderet i prisen, men foregår på egen hånd og i eget tempo.

8. DAG
Córdoba, de mauriske kaliffers residens

Efter morgenmaden kører vi sydpå og passerer Valdepeñas, der er et af Europas største vindistrikter, og ankommer til Andalusien, som er Spaniens sydligste delstat. Vi besøger Córdoba, som engang var Europas største by. Vi skal på rundvisning i det historiske centrum, hvor vi bl.a. skal besøge den 1000 år gamle moské. Karl V’s katolske domkirke er bygget 500 år senere og passet ind midt i moskéen, som er den næststørste moské i hele verden. Denne gang overnatter vi på landet, et lille stykke syd for Córdoba.

9. DAG
Sevilla, Andalusiens hovedstad

Velkommen til romantiske Sevilla, som emmer af historie og kultur! I dag skal vi se María Luísa Parken og den smukke Plaza España, som var centrum for de spansktalende landes verdensudstilling i 1929. Vi kommer endvidere til at køre langs den historiske flod Guadalquivir. Orienterende gåtur i området nær hotellet. Om aftenen er der middag på restaurant inkl. vin og vand.

10. DAG
Jødekvarteret Santa Cruz og Sevilla centrum

Dagen starter med en fælles gåtur gennem Sevillas gader, hvorefter vi besøger det gamle romantiske jødekvarter, Santa Cruz (kendt fra Carmen, Don Juan og Barberen). Turen fortsætter frem til Plaza Vírgen de los Reyes. Her ligger Sevillas to største seværdigheder, domkirken og Alcázar, som kan besøges på egen hånd. Domkirken i Sevilla er verdens største gotiske domkirke, og her hviler Columbus i en meget smuk grav. Kongeslottet Alcázar har en historie, som går helt tilbage til romernes tid. Senere
havde maurerne deres sæde her, og det var dem, der gav slottet dets nuværende navn. Efter generobringen i 1248 har adskillige kristne konger ombygget slottet. Det var også her på slottets område, at Columbus sad med sit mandskab og planlagde de store rejse til den ”nye verden”.

11. DAG
Hjemrejse fra Malaga

Hjemrejse med Norwegian direkte fra Malaga til Aalborg. Der er mulighed for at købe en let anretning ombord på flyet.

Praktiske oplysninger

VALUTA: Euro (EUR).

VEJRET: Barcelona/Zaragoza (gns.): maj 20°, sept. 24°-26°. Madrid (gns.): maj 23°, sept. 25°-27°. Sevilla (gns.): maj 26°, sept. 26°-28°.

Flytider 2018

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFREJSE

ANKOMST

UDREJSE

VY8501

AALBORG - BARCELONA

14:55:00

17:50:00

HJEMREJSE

D83681 MALAGA - AALBORG 10:25:00 14:00:00

Afgang - ankomst 2018

SPANIEN RUNDREJSE

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

13:25:00

14:00:00

Hotel

Den Store Spanske Rundrejse iht. hotelliste

Den Store Spanske Rundrejse iht. hotelliste

AFGANG 20.09.2018 - Hotel HCC Montblanc Via Laietana, 61, E-08003 Barcelona Tlf. +34 933 43 55 55 Se mere Hotel Catalonia El Pilar Calle Manifestación, 16, E-50003 Zaragoza Tlf. +34...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
20/9 - 30/9Den Store Spanske rundrejse
Rundrejse med fly fra Aalborg. Oplev Barcelona, Zaragoza, Toledo, Cordoba og Sevilla og meget mere
411.895,-Bestil