Krydstogt i Middelhavet med Costa Diadema inkl. to overnatninger i Barcelona - 10 dage

Barcelona - Mallorca – Sicilien – Rom – Genova – Marseilles
Et krydstogt i Middelhavet er udover en skøn og afslappende ferie også et møde med spændende og gamle kulturer, gæstfrie lokalbefolkninger, sydlandsk gastronomi og ikke mindst et vidunderligt og mildt klima. På dette krydstogt kan vi se frem til store oplevelser i både Spanien, Italien og Frankrig i selskab med vores danske rejseleder. Vi flyver fra Aalborg til Barcelona, hvor krydstogtet har sin begyndelse og afslutning. Inden krydstogtet har vi to overnatninger i Barcelona og god tid til at opleve den catalanske storby. Vi sejler med det fantastiske skib, Costa Diadema, som er det nyeste og mest moderne skib fra rederiet Costa, og vi bliver forkælet med All Inclusive ombord.  
 

Pris fra:
13.495,-
Dage:10
✓Fly Aalborg-Barcelona t/r
✓2 x overnatninger i Barcelona
✓2 x morgenmad i Barcelona
✓1 x velkomstmiddag i Barcelona
✓7 x overnatninger på Costa Diadema
✓Fuldpension og All Inclusive ombord
✓Alle nævne udflugter ekskl. entréer
✓Drikkepenge ombord (kr. 550,-)
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse - Forår 2019

1. DAG
Barcelona

Vi flyver fra Aalborg direkte til Barcelona. Indkvartering i Barcelona på centralt beliggende hotel. Velkomstmiddag.

2. DAG
Barcelona

Vi tager på byrundtur i Barcelona. Vi kommer bl.a. forbi den olympiske havn, Jean Nouvels opsigtsvækkende ”vandtårn”, tyrefægterarenaen og Plaça Espanya, som blev bygget i forbindelse med verdensudstillingen i 1929. Her ligger også det imponerende Nationalpalads, som blev bygget i samme anledning. Vi fortsætter op ad det grønne bjerg, Montjuic, hvorfra der er en storslået udsigt. Her ligger OL-Stadionnet og Calatravas' smukke kommunikationstårn, begge fra De Olympiske Lege, som fandt sted i 1992. Vi holder et lille fotostop ved ”Den ufuldendte Kirke”, La Sagrada Familia, der er Gaudís livsværk, og som i dag er Barcelonas største vartegn. Las Ramblas går fra Plaça Catalunya, som er Barcelonas centrum, og ned til havneområdet med Columbussøjlen, der blev opført i anledning af verdensudstillingen 1888. Her er der mulighed for en havnerundfart med de charmerende både, Las Golondrinas, som er fra samme verdensudstilling. I gåafstand herfra har vi det gotiske kvarter med Katedralen og bydelen, El Born, med Picassomuseet.

3. DAG
Barcelona – Krydstogt

Formiddagen til fri afbenyttelse. Over middag kører vi til havnen, hvor Costa Diadema venter os, og krydstogtet kan begynde. 

4. DAG
Palma de Mallorca (kl. 9-17)

Velankommet til Palma på den populærere ferieø Mallorca tager vi på en spændende byrundtur. Vi ser bl.a. den palmeprydede promenade med udendørs caféer og den kendte plads Plaça de la Reina. Maurerne indtog Mallorca i 900-tallet, og fra den periode stammer det mauriske kongepalads Almudaina, og det velbevarede badeanlæg, som er et af de ældste i hele Spanien. Katedralen La Seu er bygget på resterne af maurernes største moské på Mallorca. Det er en af Spaniens smukkeste domkirker og samtidig Mallorcas absolut største kulturarv. Byggeriet blev påbegyndt i år 1229, og siden har kirken været Palmas største arbejdsplads. I de mere end 700 år der er gået, er den konstant blevet udvidet, forbedret og restaureret. Spaniens mest geniale arkitekt gennem tiderne Antoni Gaudí har lavet en meget rost ombygning i kirkens indre, og det allernyeste tiltag er dekorationen af Capilla del Santísimo, der blev foretaget i 2007. Et fantastisk værk, som er sammensat af 2.000 forskelligt udformede keramikstykker. Kunstneren er fra Mallorca, hedder Miquel Barceló og bliver ofte kaldt ”Spaniens nye Picasso”. Efter tid på egen hånd vender vi tilbage til Costa Diadema.

5. DAG
Dag til søs

Vi nyder en dag til søs. Costa Diadema byder på mange spændende aktiviteter ombord.

6. DAG
Palermo – Sicilien (Ankomst kl. 8:00. Afrejse kl. 16:00)

Costa Diadema er nået frem til Palermo, som er Siciliens største by. Bybilledet i Palermo er spændende og vidner om en fantastisk historie. Byens rødder går helt tilbage til det 8. århunderede, hvor Palermo var en fønisk handelsby. På en byrundtur besøger vi bl.a. Palatinakapellet i Normannerpaladset samt katedralen med de særprægede røde og arabisk inspirerede kupler, som vidner om arabernes herredømme over Sicilien. Senere besøger vi katedralen Monreale, som er kendt for sin fine mosaikudsmykning. Katedralen, som er en af de mest blændende i verden, ligger majestætisk på kanten af “Den gyldne Skål” over Palermo. 

7. DAG
Rom (Civitavecchia) (Ankomst kl. 9:00. Afrejse kl. 19:00)

Vi anløber den romerske havneby Civitavecchia og kører derfra til Rom, hvor vi skal på byrundtur. Byrundturen fører os forbi Diocletians Termer, som var de største kejserbade i Rom, og som i dag rummer den imponerende S. Maria degli Angeli-kirke skabt af Michelangelo. Herfra tager vi metroen til Den Spanske Trappe, hvorfra vi spadserer gennem det centrale Rom. Vi går ad den fornemme handelsgade Via Condotti med Café Greco til Trevifontænen og videre til Pantheon, Roms bedst bevarede oldtidsbygning. Herfra fortsætter vi via Piazza Navona til Roms farvestrålende og sprudlende markedsplads Campo Di Fiori. Efter frokost fortsætter vi til Vatikanstaten og Peterskirken. Vi studerer først den smukke plads foran kirken, der er omkranset af Berninis enestående søjlearkade, som er udsmykket med utallige helgenstatuer. Dernæst besøger vi selve kirken, der bl.a. rummer Michelangelos Pietà, Berninis bronzebaldakin og utallige pavegrave. Der bliver måske mulighed for et besøg både i krypten med pavegravene og i kuplen med en enestående udsigt over Rom. 

8. DAG
Genova/Savona (Ankomst kl. 8:00. Afrejse kl. 17:00)

Skibet ligger til i Savona. Herfra kører vi til Genova, som er en af Italiens vigtigste byer. Genova har haft stor magt som sørepublik i historien, hvilket afslører sig i de mange smukke Palazzi, som byen rummer, og det var også her, at Christoffer Columbus blev født. Endelig er Genova et ypperligt og ganske imponerende eksempel på, hvordan mennesket har skabt en storby i et stærkt kuperet terræn. Efter en byrundtur bliver der også tid på egen hånd sidst på eftermiddagen, inden vi kører tilbage til Costa Diadema.

9. DAG
Marseilles – Provence (Ankomst kl. 8:00. Afrejse kl. 17:00
)
I løbet af natten er skibet nået til Frankrig. Vi ligger til i Marseilles, som er Frankrigs næststørste by. I byens gamle, atmosfærefyldte havn kan man smage den berømte provencalske fiskesuppe Bouillabaisse. 162 meter over Marseilles ligger katedralen Notre Dame de la Garde og vogter over byen. Udefra symboliserer katedralen mådehold, men træder man indenfor, vil man opleve en overdådig verden af storslået rigdom åbne sig. Høje buer hæver sig mod himlen, og katedralens mosaikgulv er så utroligt, at det er svært at forstå, at det er lagt af menneskehænder.

10. DAG
Barceloma - Aalborg 

Krydstogtet er nået til vejs ende. Vi lægger til i Barcelona og kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver via København til Aalborg. 

Rejsebeskrivelse - Efterår 2019

1. DAG
Barcelona

Vi flyver med Vueling direkte fra Aalborg til Barcelona. Indkvartering i Barcelona på centralt beliggende hotel. Velkomstmiddag.

2. DAG 
Barcelona – Krydstogt

Formiddagen til fri afbenyttelse. Over middag kører vi til havnen, hvor Costa Diadema venter os, og krydstogtet kan begynde. 

3. DAG
Palma de Mallorca (Ankomst kl. 9:00 Afrejse kl. 17:0
0)
Velankommet til Palma på den populære ferieø Mallorca tager vi på en spændende byrundtur. Vi ser bl.a. den palmeprydede promenade med udendørs caféer og den kendte plads Plaça de la Reina. Maurerne indtog Mallorca i 900-tallet, og fra den periode stammer det mauriske kongepalads Almudaina og det velbevarede badeanlæg, som er et af de ældste i hele Spanien. Katedralen La Seu er bygget på resterne af maurernes største moské på Mallorca. Det er en af Spaniens smukkeste domkirker og samtidig Mallorcas absolut største kulturarv. Byggeriet blev påbegyndt i år 1229, og siden har kirken været Palmas største arbejdsplads. I de mere end 700 år, der er gået, er den konstant blevet udvidet, forbedret og restaureret. Spaniens mest geniale arkitekt gennem tiderne, Antoni Gaudí, har lavet en meget rost ombygning i kirkens indre, og det allernyeste tiltag er dekoration af Capilla del Santísimo, der blev foretaget i 2007. Et fantastisk værk, som er sammensat af 2.000 forskelligt udformede keramikstykker. Kunstneren er fra Mallorca, hedder Miquel Barceló, og bliver ofte kaldt ”Spaniens nye Picasso”. Efter tid på egen hånd vender vi tilbage til Costa Diadema. 

4. DAG
Dag til søs

Vi nyder en dag til søs. Costa Diadema byder på mange spændende aktiviteter ombord.

5. DAG
Palermo – Sicilien (Ankomst kl. 8:00. Afrejse kl. 16:00)

Costa Diadema er nået frem til Palermo, som er Siciliens største by. Bybilledet i Palermo er spændende, og vidner om en fantastisk historie. Byens rødder går helt tilbage til det 8. århundrede, hvor Palermo var en fønisk handelsby. På en byrundtur besøger vi bl.a. Palatina-kapellet i Normannerpaladset samt katedralen med de særprægede røde og arabisk inspirerede kupler, som vidner om arabernes herredømme over Sicilien. Senere besøger vi katedralen Monreale, som er kendt for sin fine mosaikudsmykning. Katedralen, som er en af de mest blændende i verden, ligger majestætisk på kanten af “den gyldne skål” over Palermo. 

6. DAG
Rom (Civitavecchia) (Ankomst kl. 9:00. Afrejse kl. 19:00)

Vi anløber den romerske havneby Civitavecchia og kører derfra til Rom, hvor vi skal på byrundtur. Byrundturen fører os forbi Diocletians Termer, som var de største kejserbade i Rom, og som i dag rummer den imponerende Santa Maria degli Angeli-kirke, der er skabt af Michelangelo. Herfra tager vi metroen til Den Spanske Trappe, hvorfra vi spadserer gennem det centrale Rom. Vi går ad den fornemme handelsgade Via Condotti med Café Greco til Trevi-fontænen og videre til Pantheon, der er Roms bedst bevarede oldtidsbygning. Herfra fortsætter vi via Piazza Navona til Roms farvestrålende og sprudlende markedsplads Campo de’Fiori. Efter frokost fortsætter vi til Vatikanstaten og Peterskirken. Vi studerer først den smukke plads foran kirken, der er omkranset af Berninis enestående søjlearkade, som er udsmykket med utallige helgenstatuer. Dernæst besøger vi selve kirken, der bl.a. rummer Michelangelos Pietà, Berninis bronzebaldakin og utallige pavegrave. Der bliver måske mulighed for et besøg både i krypten med pavegravene og i kuplen med en enestående udsigt over Rom. Rækkefølge af seværdigheder kan varierer.

7. DAG
Genova/Savona (Ankomst kl. 8:00. Afrejse kl. 17:00)

Skibet lægger til i Savona. Herfra kører vi til Genova, som er en af Italiens vigtigste byer. Genova har haft stor magt som sørepublik i historien, hvilket afslører sig i de mange smukke Palazzier, som byen rummer, og det var også her, Christoffer Columbus blev født. Endelig er Genova et ypperligt og ganske imponerende eksempel på, hvordan mennesket har skabt en storby i et stærkt kuperet terræn. Efter en byrundtur bliver der også tid på egen hånd sidst på eftermiddagen, inden vi kører tilbage til Costa Diadema.

8. DAG
Marseille – Provence (Ankomst kl. 8:00. Afrejse kl. 17:00)

I løbet af natten er skibet nået til Frankrig. Vi lægger til i Marseille, som er Frankrigs næststørste by. I byens gamle atmosfærefyldte havn kan man smage den berømte provencalske fiskesuppe Bouillabaisse. 162 meter over Marseille ligger katedralen Notre Dame de la Garde og våger over byen. Udefra symboliserer katedralen mådehold, men træder man indenfor, vil man opleve en overdådig verden af storslået rigdom åbne sig. Høje buer hæver sig mod himlen, og katedralens mosaikgulv er så utroligt, at det er svært at forstå, at det er lagt af menneskehænder. Efter besøget i katedralen kører vi til den utrolig smukke by Cassis. som er et gammelt fiskeleje omgivet af fantastiske bugter.  

9. DAG
Barcelona

Vi lægger til i Barcelona, hvor krydstogtet er nået til vejs ende. Vi tager på byrundtur i Barcelona. Vi kommer bl.a. forbi Den Olympiske Havn, Jean Nouvels opsigtsvækkende vandtårn, tyrefægterarenaen og Plaça de Espanya, som blev bygget i forbindelse med verdensudstillingen i 1929. Her ligger også det imponerende Nationalpalads, som blev bygget i samme anledning. Vi fortsætter op ad det grønne bjerg Montjuic, hvorfra der er en storslået udsigt. Her ligger OL-Stadionnet og Calatravas smukke kommunikationstårn, begge fra De Olympiske Lege, som fandt sted i 1992. Vi holder et lille fotostop ved ”den ufuldendte kirke”, La Sagrada Familia, der er Gaudís livsværk, og som i dag er Barcelonas største vartegn. Den brede gågade Las Ramblas strækker sig fra Plaça de Catalunya, som er Barcelonas centrum, og ned til havneområdet med Columbussøjlen, der blev opført i anledning af verdensudstillingen 1888. Her er der mulighed for en havnerundfart med de charmerende både Las Golondrinas, som er fra samme verdensudstilling. I gåafstand herfra har vi Det Gotiske Kvarter med Katedralen og bydelen, El Born, med Picassomuseet. Overnatning i Barcelona. 

10. DAG
Barcelona - Aalborg 

Hjemrejse med Norwegian fra Barcelona via København til Aalborg. 

Praktiske oplysninger

ØVRIGT: Turens udflugter kan være krævende for gangbesværede. I nogle anløbshavne skal du påregne at gå 600-800 meter for at komme til udflugtsbus.

Flytider 2019

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

23.03.19

VY8501

AALBORG - BARCELONA

15:50:00

18:40:00

01.04.19

D85574

BARCELONA - KØBENHAVN

16:50:00

19:50:00

01.04.19

D83096 KØBENHAVN - AALBORG 21:20:00 22:05:00
         

30.03.19

VY8501

AALBORG - BARCELONA

15:50:00

18:40:00

08.04.19

D85574

BARCELONA - KØBENHAVN

16:50:00

19:50:00

08.04.19

D83096

KØBENHAVN - AALBORG

21:20:00

22:05:00

Afgang - ankomst 2019

KRYDSTOGT

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

13:50:00

22:05:00

Hotel

Costa Diadema

Costa Diadema

Costa Diadema er et flot krydstogtskib fra 2014. Skibet er med rette rederiet Costas absolutte stolthed. Det er elegant, lyst og spækket med oplevelser og aktiviteter ombord, hvilket gør Costa Diadema...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
13/10 - 22/10Krydstogt i Middelhavet med Costa Diademe Inkl. 2 nætter i Barcelona
Barcelona - Mallorca - Sicilien - Genova - Marseilles. All Inclusive på Costa Diademe
013.995,-Forespørg
20/10 - 29/10Krydstogt i Middelhavet med Costa Diademe Inkl. 2 nætter i Barcelona
Barcelona - Mallorca - Sicilien - Genova - Marseilles. All Inclusive på Costa Diademe
013.495,-Forespørg