Douro flodkrydstogt - 8 dage

Flodkrydstogt gennem Europas smukkeste vinområde
Dourofloden slynger sig gennem vindistriktet, som mange kalder Europas smukkeste. Om bord på det hyggelige skib MS Douro Spirit sejler vi ad den majestætiske flod ind i hjertet af Nordportugals enestående vinområde, hvor druerne til den berømte portvin også dyrkes. Her er dybt skårne slugter omgivet af terrasser med næsten endeløse vinmarker. Krydstogtet bliver afbrudt af udflugter til blandt andet pilgrimsbyen, Lamego og en af Portugals berømte historiske landsbyer, Castelo Rodrigo. Desuden besøger vi nogle af egnens vingårde og smager på den lokale vin. Der bliver også tid til en afstikker ind i Spanien, hvor vi oplever den berømte universitetsby, Salamanca, inden vi sejler tilbage mod kysten. Vores krydstogt slutter i storbyen, Porto, der fremstår både elegant og idyllisk med sine stejle gader og farverige huse.

Skib - MS Douro Spirit
Se her for beskrivelse af skibet

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse 2017

1. DAG
Vi flyver med KLM fra Aalborg via Amsterdam til Lissabon. Herfra kører vi med bus til Vila Nova de Gaia, hvor vi går om bord på MS Douro Spirit. Fra skibet er det udsigt til Portugals næststørste by, Porto, som ligger på den modsatte flodbred. Efter indkvartering i kahytterne serveres rejsens første middag i skibets stemningsfulde restaurant.

2. DAG
Régua og pilgrimsbyen Lamego

MS Douro Spirit lægger fra kaj og sejler til Régua, som er en vigtig portvinsby. På vejen skal skibet igennem sluserne ved Crestuma og Carrapotelo, der med deres 36 meter er de højeste i Europa. Imens nyder vi en velkomstdrink ombord. Om eftermiddagen tager vi på udflugt til det historiske Lamego, som ligger midt i vindistriktet Beira Alta. Køreturen byder på en uforglemmelig udsigt over landskabet, og i byen ser vi den kendte pilgrimskirke, Nossa Senhora dos Remédios. Bagefter tager vi til portvinssmagning på vingården, Quinta do Seixo, som ligger med en vidunderlig udsigt over Douro-floden. Om aftenen er der folkloreshow på skibet, som bliver i Régua natten over.

3. DAG
Pinhão og vinbesøg

Vi sejler videre til Pinhão. Den maleriske by er berømt for sin togstation, som er udsmykketmed over 100 år gamle kakkel-billeder, der viser, hvordan vinen blev høstet dengang. Vi spiser frokost på vingården Quinta Avessada og nyder den lokale vin til maden. Midt på eftermiddagen lægger skibet fra kaj og sejler mod Vega de Terrón. Middag ombord på skibet.

4. DAG
Salamanca

Dagens udflugt går til Spanien. Vi kører over den spanske højslette til Salamanca, hvor vi skal på byrundtur og blandt andet se Spaniens ældste universitet, barokkirken La Clereria, katedralen og ”muslingeskalshuset” Casa de las Conchas, som var hjem for dronning Isabelas livlæge. Der bliver også tid til frokost og flamencoshow på denne udflugt. Vi returnerer til MS Douro Spirit i Barca d’Alva. Om aftenen byder skibets restaurant på portugisisk barbecue.

5. DAG
Barca d’Alva og Castelo Rodrigo

Skibet ligger ved kaj i Barca d’Alva, den sidste portugisiske landsby ved Douro-floden inden grænsen til Spanien. Den fredelige by er omkranset af bjerge. Efter tidlig frokost kører vi sydpå gennem et betagende kulturlandskab af smukt formede terrasser med vinstokke og
oliventræer. Dagens udflugtsmål er Castelo Rodrigo, en af Portugals berømte historiske landsbyer, der troner højt på en bakketop. Vi går en tur i den hyggelige by og har tid til at beundre den imponerende udsigt over højsletten. Imens har MS Douro Spirit vendt stævnen og er sejlet tilbage i retning mod kysten. Vi går ombord igen i Pinhão, hvor skibet bliver natten over.

6. DAG
Mateus Palads og Régua

Om morgenen sejler skibet den korte tur fra Pinhão til Régua. Derfra kører vi til det lille barokslot, Solor de Mateus, som ligger nær Vila Real. Slottet er kendt fra etiketten på Mateus Rosévin. Her er der mulighed for en meget smuk spadseretur i parken. Vi kører tilbage til Régua og MS Douro Sprit, hvor vi sætter kursen mod Porto. Vi er nu tilbage ved Douros udmunding i Atlanterhavet, og i Nova de Gaia bliver skibet liggende de sidste to nætter. Middag og Fadomusik ombord på skibet.

7. DAG
Vila Nova de Gaia - Porto - Guimarães

I Portos naboby Vila Nova de Gaia ligger de kendte portvinshuse på rad og række, og der er en fantastisk udsigt over floden. I dag skal vi på sightseeingtur i Porto. Vi begynder i den gamle bydel, Ribeira, der er fyldt med pastelfarvede huse, kakler og fiskerestauranter, og slutter ved det smukke gamle toldhus, Alfândega. Vi skal naturligvis også til portvinssmagning i et af de mange portvinshuse. Efter frokost ombord på skibet, kører vi med bus til Portugals første hovedstad, Guimarães. Vi går rundt i de snævre og krogede stræder og kigger på de velholdte middelalderhuse og ruinerne af den gamle borg, der vogter over byen.

8. DAG
Vi tager afsked med besætningen på MS Douro Spirit og kører med bus til lufthavnen i Lissabon, hvorfra vi flyver med KLM via Amsterdam til Aalborg.

Flytider 2017

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

12.07.17

KL1332

AALBORG - AMSTERDAM

06:20:00

07:40:00

12.07.17

KL1695

AMSTERDAM - LISSABON

09:00:00

11:00:00

19.07.17

KL1694

LISSABON - AMSTERDAM

15:35:00

19:35:00

19.07.17

KL1337

AMSTERDAM - AALBORG

21:05:00

22:25:00

Afgang - ankomst 2017

DOURO FLOD

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

04:50:00

22:25:00

Praktiske oplysninger

VEJRET/TEMPERATUR: Porto (gns.): juli 26° - 28°.

VALUTA: Euro (EUR).

FORBEHOLD: Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen som følge af vandstanden og strømforholdene på Dourofloden. Vær endvidere opmærksom på, at udflugterne kan køres i en anden rækkefølge end den ovennævnte.

Se kort over rejsen her

Hotel

MS Douro Spirit

MS Douro Spirit

Det flotte 4-stjernede skib er indbydende med et moderne design, skønne faciliteter samt en fantastisk betjening. Soldækkets behagelige liggestole indbyder til afslapning, og bliver det for varmt, kan...