England-Skotland-Wales - 11 dage

Smukke byer, flotte landskaber og barsk historie
Oplev det bedste af Storbritannien! Fra det øde og barske skotske højland til de frodige engelske bakker. Fra Wales’ gamle borge og smukke kyster til de snævre stræder og gyder i vikingebyen, York. Vi besøger naturligvis også en af en af verdens smukkeste hovedstæder, Edinburgh, ligesom vi oplever den berømte sø, Loch Ness, og kører langs The Bonnie, Bonnie Banks of Loch Lomond - og som et af rejsens absolutte højdepunkter har vi en hel dag på den fantastisk smukke ø, Isle of Skye.

Pris fra:
12.895,-
Dage:11
✓4-stjernet bus
✓Færge Holland - England t/r
✓8 overnatninger på hoteller
✓2 overnatninger på færge
✓10 x morgenmad
✓10 x aftensmad
✓9 hele dage i Storbritannien
✓Udflugter ekskl. entreer
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Bus
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2018

1. DAG
Udrejse

Tidlig opsamling og herefter kørsel med passende pauser til Hoek van Holland. Her går vi ombord på Stena Lines færge med kurs mod Harwich. Efter ombordkørsel nyder vi en 3-retters middag i skibets restaurant. Overnatning i udvendige kahytter med bad og toilet.

2. DAG
Harwich - Cambridge - York

Morgenbuffet inden ankomst til Harwich. Derefter besøger vi den spændende universitetsby, Cambridge, og tager på en lille rundtur til fods i den gamle bydel. Her står de smukke, gamle universitetsbygninger side om side, og sammen med de store grønne områder ved floden, Cam, giver det byen en helt speciel stemning. Vi fortsætter til overnatning i den gamle vikingeby, York. Km 390.

3. DAG
York - Edinburgh

Vi har hele formiddagen til rådighed i York og spadserer gennem de hyggelige gader, hvor vi bl.a. ser Nordeuropas største kirkebygning, York Minster, og det smalle stræde, ‘The Shambles’. Der bliver også mulighed for at besøge det prisbelønnede museum, Jorvik, hvor vi med alle sanser bliver sendt tilbage til vikingetiden. Efter tid til frokost fortsætter vi gennem Yorkshire mod den skotske grænse og får et stop ved Hadrians Mur vest for Newcastle, inden vi ankommer til hovedstaden Edinburgh, hvor vi bor to nætter tæt på byens hjerte. Km 340.

4. DAG
Edinburgh - Tattoo

Midt på formiddagen tager vi på en oplevelsesrig rundtur i Edinburgh og ser bl.a. den gamle middelaldergade, Royal Mile, Newtown med smukke borgerhuse fra 1700-tallet og kongefamiliens residens, Holyrood Palace. Turen slutter ved Edinburgh Castle, hvorefter der er mulighed for at besøge slottet eller måske tage på en slentretur i middelalderbydelen med dens mange forretninger og hyggelige spisesteder. Eftermiddagen er på egen hånd, og rejselederen er behjælpelig med forslag, og med hotellets centrale beliggenhed er alt inden for rækkevidde. Efter et godt aftenmåltid tager vi op til det smukt oplyste Edinburgh Castle og oplever det imponerende Tattoo, som finder sted på Esplanaden foran slottet. En oplevelse, som ikke lader sig beskrive! Tattoobillet koster kr. 425,00 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.

5. DAG
Edinburgh - Isle of Skye

Nord for Edinburgh krydser vi Forthfjorden via en imponerende hængebro og er snart i det skotske højland. Her besøger vi Skotlands mindste og hyggeligste whiskydestilleri, der naturligvis byder på en smagsprøve. Vi ser også den lille by, Pitlochry, der har vundet mange priser for sin blomsterudsmykning og er præget af traditionel, skotsk byggestil. Turen går videre gennem smukke landskaber mellem nogle af Skotlands højeste bjerge, og vi følger bredderne af den berømte sø, Loch Ness, hvor vi kan spejde efter det berygtede søuhyre ‘Nessie’. Vi bor to nætter på en hyggelig lille kro, der har en fantastisk beliggenhed ved sundet mellem fastlandet og Isle of Skye. Km 380.

6. DAG
Isle of Skye

Isle of Skye er ikke uden grund en af Skotlands mest kendte øer. Her er livsstilen ikke præget af stress og jag, her er små bygder med hvidkalkede husmandssteder spredt i det frodige landskab, og her rejser røde bjerge sig mod himlen, mens Atlanterhavets bølger slår ind mod kysten. Vi har hele dagen til rådighed og har derfor god tid til at komme "ud i krogene". På den nordøstlige halvø, Trotternish, finder vi nogle af de mest specielle bjergformationer i Skotland og besøger øens lille, interessante frilandsmuseum. Vi lægger også vejen forbi slottet, Dunvegan, grundlagt af norske vikinger, og får mulighed for at gå på opdagelse i "hovedstaden" Portree. Sidst på eftermiddagen er vi atter tilbage på vores hotel. Der findes næppe noget bedre sted at nyde udsigten over sundet mod bjergene på fastlandet. Km 160.

7. DAG
Fort William - Glasgow

Vi sætter kurs mod syd og besøger den lille by, Fort Augustus, hvor “hovedgaden” er en lang række forbundne sluser. Frokostpausen holder vi i Fort William, der oprindelig blev anlagt som fæstning for englænderne, men i dag er en charmerende by med en hyggelig gågade. Syd for Fort William begiver vi os gennem ”den grædende dal”, bjergkløften Glencoe, og ved den smukke og berømte sø, Loch Lomond, bliver der mulighed for en sejltur. Vi overnatter i Skotlands største by, Glasgow. Km 330.

8. DAG
Glasgow - Chester

Gennem frodige grønne landskaber når vi grænsebyen Gretna Green og besøger den gamle smedje, hvor grovsmeden gennem århundreder har fungeret som giftefoged for unge, engelske par. Her tager vi afsked med Skotland og kører til Lake District, hvor dybe, blå søer, høje bjerge og grønne dale sammen skaber et af Englands mest naturskønne områder. Over et af områdets højeste bjergpas når vi frem til den hyggelige by, Bowness, ved Lake Windermere. Her bliver der tid til frokost og en stille slentretur ved søbredden eller i den lille bys snævre gader. Dagens mål er Englands måske hyggeligste by, Chester. Her bor vi de næste 2 nætter. Km 460.

9. DAG
Wales

Efter endnu et godt, righoldigt morgenmåltid går turen til Nordwales, hvor vi lægger ruten forbi flere af de kendte feriesteder ved nordkysten. Vi besøger selvfølgelig Caernarfon, hvor Wales største borg troner over havnen og den gamle bydel. Det er her på borgen, at titlen Prinsen af Wales blev opfundet, og her kroningen af prinsen finder sted. Efter god tid i Caernarfon begiver vi os gennem den barske, forrevne Snowdon National Park, forbi Wales’ højeste bjergtinder og tilbage til Chester. Er der interesse for det, kan dagen sluttes af med en lille spadseretur i de gamle gader, der som noget ganske særligt, da Chester forløber i to niveauer. Km 260.

10. DAG
Stratford-upon-Avon - Coventry - Harwich

Fra Chester begiver vi os mod Shakespeares fødeby Stratford-upon-Avon, der ligger smukt ved Avon-flodens bredder. Her er tid til frokost på egen hånd, inden vi går tur i den mere end 800 år gamle by, hvor mange af de huse, som Shakespeare kendte, stadig sætter deres historiske præg på byen. Først på eftermiddagen fortsætter vi til Coventry, hvor vi besøger den imponerende, moderne Coventry Cathedral. Kirken er rejst ved siden af ruinerne af den gamle katedral, der blev sønderbombet under 2. verdenskrig. På det spændende bilmuseum oplever vi historien om Coventrys storhedstid og fald inden for bilindustrien. Om aftenen kan vi atter gå ombord på Stena Lines færge i Harwich. Igen kan vi nyde udvendige kahytter med bad og toilet og glæde os til en god 3-retters middag. Km 470.

11. DAG
Hjemrejse

Efter morgenmaden kører vi fra borde og herefter går turen gennem Holland og Tyskland mod de respektive hjembyer.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Entréer udgør ca. GBP 85,00.

VEJRET/TEMPERATUR: England og Skotland (gns.): august 20°.

VALUTA: Pund Sterling (GBP).

ØVRIG: Det er en god idé at medbringe vind- og vandtæt beklædning samt gode sko. Medbring evt. også regnslag, da paraplyer ikke er tilladt til Tattooet. Adapter til 220 V kan med fordel medbringes.

Edinburgh Military Tattoo

EDINBURGH MILITARY TATTOO
Edinburgh Military Tattoo er den største årligt tilbagevendende begivenhed og finder sted på Esplanaden foran slottet. Showet indeholder storslåede opvisninger og musikalske indslag. Tattoobillet koster kr. 425,00 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.

Gæsterne siger

10.08 - 20.08.13 - ENGLAND - SKOTLAND - WALES

Til NILLES REJSER.
Netop hjemkommet fra busrejsen England, Skotland og Wales, vil vi komplimentere NILLES REJSER for en stor oplevelse og en meget professionel afvikling. Guiden var altid på forkant med udviklingen og han servicerede selskabet på allerbedste vis. Hans viden om historie, kultur og natur formidledes flot og præcist. Vi siger selskabet mange tak for de store oplevelser og beder jer videregive vores tak til chauffør og rejseleder.

Venlig hilsen
Ruth & Jens Garsteen
Skødstrup.

 

 

Hotel

England-Skotland-Wales iht. hotelliste

England-Skotland-Wales iht. hotelliste

HOTELLISTE 06.08.2018 - Best Western Monkbar Hotel   St Maurice's Rd, York YO31 7JA Tlf. +44 844 387 6176 Se mere Ibis...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
6/8 - 16/8England-Skotland-Wales
9 hele dage i Storbritannien. Halvpension på Stena Line, halvpension i Storbritannien og udflugter inkluderet.
Mere end 813.095,-Bestil
20/8 - 30/8England-Skotland-Wales
9 hele dage i Storbritannien. Halvpension på Stena Line, halvpension i Storbritannien og udflugter inkluderet.
Mere end 812.895,-Bestil