Flere nyheder

  • Åbent hus hos NILLES Rejser

    07-01-2020

    Søndag den 19. januar 2020, kl. 11:00 – 15:00 åbner vi igen dørene til vores lokaler i Dybvad.

    Glæd dig til en dag med spændende rejseforedrag, rejsesnak og lidt let til ganen. Med andre ord: mød os, din rejseleder og andre glade rejsende – mens du får inspiration, tips og en snak om din næste tur med NILLES REJSER. Hver time trækker vi lod om et rejsegavekort blandt alle, som køber en rejse på dagen. 

    NB! der havde indsneget sig en fejl i nyhedsbrevet den 12. januar, men det er altså den 19. januar, at vi holder åbent hus. 

    Se programmet for åbent hus her.

  • Rejsekatalog 2020 er nu på gaden

    13-12-2019

    NILLES Rejsekatalog er nu på gaden. 

    Du kan læse det allerede nu her 

    I løbet af uge 51 vil det blive distribueret til alle, som har rejst med os inden for de sidste 2 år samt jer, som aktivt har bestilt kataloget hos os. 

    Glæd dig til mere end 20 nyheder og alle de gode klassikere. 

     

  • Bedste rejsearrangør 2019

    08-10-2019

    Nilles Rejser blev kåret som Danmarks bedste rejsearrangør ved det storstilede show Danish Travel Awards, der i aftes løb af stablen for 24. gang i Cirkusbygningen i København.

    Det meste af landets rejsebranche var den 2. oktober samlet i Cirkusbygningen i København til det årlige show Danish Travel Awards. Det er 24. gang, at STANDBY.dk indbyder til showet, der er den største årlige event i den danske rejsebranche, hvor der uddeles 20 priser til de dygtigste aktører inden for feltet.

    Prisen som Bedste Rejsearrangør 2019 gik til det nordjyske rejseselskab Nilles Rejser blandt et stærkt felt af nominerede:

    - Vi modtager prisen med stor, nordjysk ydmyghed og taknemmelighed. Vi anser kåringen som en stor anerkendelse af vores dygtige personale, der hver dag arbejder for at give gæsterne den absolut bedste rejseoplevelse. Det skal naturligvis fejres på behørig vis, men i dag er vi atter i arbejdstøjet - for sådan en pris forpligter, siger direktør for Nilles Rejser A/S Miriam B. Christiansen.

    Vinderne af de 20 priser ved årets Danish Travel Awards er fundet via det udvidede Danmarkspanel hos det danske analyseinstitut Epinion. Her stemte over 2.600 medlemmer på de rejseaktører med det bedste kvalitetsprodukt:

    - Vi afvikler et hav af rejser og sender hvert år over 27.000 danskere ud i verden. Derfor glæder det os, at vores store indsats påskønnes af vores gæster, lyder det fra Miriam B. Christiansen.

    Nilles rejser har siden 2015 været en del af Aller Leisure og beskæftiger i dag 13 medarbejdere på kontoret i Dybvad og op mod 70 rejseledere.

  • Oplev Tommy Kenter i Spillemand på en Tagryg

    04-06-2019

    Broadway-succesen Spillemand på en Tagryg og Christiansborg

    Sæt dig godt til rette og nyd en aften i Det Ny Teater, hvor vi skal opleve en af musicalhistoriens hovedværker ”Spillemand på en Tagryg”. På Scenen medvirker bl.a. den kendte og karakteristiske Tommy Kenter i den rørende rolle som den fattige mælkemand Tevye. Vi gæster også Christiansborg og folketinget, hvor vi hører om politikernes hverdag og historier fra klassiske episoder i de forgangene år. Inden da spiser vi en god frokost i Snapstinget. På denne tur kan du også glæde dig til at nyde København og byens store arkitektoniske perler og pragtfulde grønne åndehuller. Læs mere her 

  • Festlig weekendtur til Schleswig

    03-06-2019

    Besøg danskerbyen Slesvig, Glücksborg Slot og få en festlig aften med levende musik og dans.

    På denne rejse, skal vi besøge den tidligere danskerby, Slesvig. Her findes et stort udvalg af historiske bygninger, som den gamle Skt. Petri Domkirke der er byens mest betydningsfulde bygningsværk. Tæt på Domkirken findes det hyggelige Rathausmarkt, hvor der findes flere hyggelige caféer. Vi besøger flere af mindesmærkerne for de slesvigske krige og det smukke Glücksborgske Slot. Der bliver mulig for at opleve levende musik på vores hotel, så pak gerne danseskoene med på denne tur.

    Rejser du alene, så bemærk, at vi på denne tur har 12 enkeltværelser til rådighed - uden tillæg.  Læs mere her