Geilo - Norge - 5 dage
Hardangerviddernes fantastiske fjeldverden
Med udgangspunkt i det smukt beliggende Geilo kommer vi helt tæt på den norske natur. Vi ser det imponerende og berømte vandfald Vøringsfoss, oplever Norges flotteste jernbanestrækning, Flåmsbanen, og kører op i Hardangervidderne til sæterhytten Tuva, hvor vi smager områdets specialitet: rømmevafler. Omkring Geilo er der masser af muligheder for vandreture, men Geilo er også en stemningsfuld by med rig mulighed for shopping og besøg på hyggelige caféer.
Rejsebeskrivelse 2020
UDREJSE
Med Fjord Line sejler vi fra Hirtshals til Langesund og får morgenbuffet ombord. På vej til Geilo kører vi gennem den tidligere sølvmineby Kongsberg, som ligger på begge sider af elven Lågen, der danner tre imponerende vandfald. Nord for Kongsberg kører vi i Numedalen, der fortsætter helt til Hardangervidderne ved Rødberg. Herfra går vejen over fjeldet til Geilo, der er kendt som et af Norges mest berømte vintersportscentre. Ankomst til Geilo om aftenen.
HJEMREJSE
Hjemturen går via Kongsberg til Langesund. Vi sejler med Fjord Line fra Langesund til Hirtshals med middagsbuffet inkl. drikkevarer ombord.
UDFLUGTER
Hardangervidda – Eidfjorden – Norsk Naturcenter – heldagstur
Vi kører ud over Hardangervidda, Nordeuropas største højfjeldsplateau og passerer undervejs Norges største hytteby Ustaoset ved Haugastøl samt den enorme dæmning Sysendam. Første stop er ved Vøringsfoss, der ligger i et dramatisk, billedskønt natursceneri. Her ser vi det imponerende vandfald, der har et fantastisk frit fald på hele 145 m. Derfra videre gennem Måbødalens mange tunneller til Eidfjord, der ligger malerisk i bunden af Hardangerfjorden. Efter frokostpausen i Eidfjord fortsætter vi til Norsk Naturcenter og ser den spændende udstilling om livet på Hardangervidda samt supervideografens fantastiske film ”Fjord, Fjell og Foss”.
Bergensbanen – Flåmsbanen – heldagstur
I dag skal vi på en betagende tur fyldt med uforglemmelige naturoplevelser med storslåede vandfald og snedækkede fjelde. I Geilo stiger vi på Bergensbanen og begiver os over ”Norges tag” til Myrdal. Undervejs bliver der et lille ophold i Finse, der ligger nord for den imponerende isbræ Hardanger Jøkul og er den højest beliggende station på turen (1222 m.). I Myrdal skifter vi til Flåmsbanen, der er et helt fantastisk stykke ingeniørarbejde. Ingen andre steder i verden findes en jernbane på normalspor, der er stejlere. Højdeforskellen mellem Myrdal og Flåm er 865 meter, og banen går bl.a. gennem en tunnel, som snor sig i en spiral ind og ud af fjeldet. Undervejs på turen med Flåmsbanen er der fotopause ved Kjosfoss. Her må man ikke snyde sig selv for at stige af toget og betragte det imponerende vandfald, der leverer strøm til jernbanen. Efter et ophold i Flåm kører vi med bussen gennem Aurlandsdalen over fjeldet forbi Hol til Geilo. Togturen koster DKK 460 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.
Norsk fjeldnatur – sæterhyttebesøg – halvdagstur
Vi kører atter ind over det naturskønne højfjeldsplateau Hardangervidda forbi rislende vandløb, dybblå søer og dramatiske sætere. Vejen ender ved sæterhytten Tuva, der ligger 1.200 m. over havet. Her er der mulighed for at smage på områdets specialitet
rømmevafler.
Praktiske oplysninger
ENTRÉER Hardanger Naturcenter ca. NOK 90,00.
VALUTA Norske kroner (NOK).
VEJRET Geilo (gns.): juni–aug.10°-14°
ØVRIGT Det anbefales at medbringe godt fodtøj. Hjemkomst 40 min. tidligere end afstigning kode H.
Afgang - ankomst 2020
GEILO |
PÅ- OG AFSTIGNING |
AFREJSE |
HJEMKOMST |
Dybvad |
Falkevej 25, NILLES |
06:45:00 |
20:05:00 |
Hirtshals |
Dalsagervej 3, P-plads ved Hirtshals Transport Center |
07:55:00 |
19:15:00 |
Hjørring |
A-Z, A.F. Heidemanns Vej |
07:40:00 |
19:30:00 |
Brønderslev |
Q8, Jerslevvej, P-plads ved Grillen, ovf. Bondestuen |
07:15:00 |
19:55:00 |
Bouet |
Kvickly, P-plads |
06:55:00 |
20:20:00 |
Aalborg |
Thomas Boss Gade, v/Sauers Plads |
06:45:00 |
20:30:00 |
Haverslev |
Industriparken 2, Circle K |
06:15:00 |
21:05:00 |