Med Hurtigruten langs Norges vidunderlige kyst - 8 dage

Fra arktisk vildmark i nord til verdens smukkeste fjorde i syd
Velkommen ombord på verdens smukkeste sørejse! Med krydstogtskib fra Hurtigruten sejler vi fra Kirkenes i Nordnorge langs nord- og vestkysten forbi verdens smukkeste øer, fjelde og fjorde. På landjorden følger NILLES danske bus med, og holder klar når vi lægger til ved interessante byer. Glæd dig til bl.a. at opleve Nordkap, Lofoten, Trollfjorden samt en lang perlerække af Norges smukkeste byer. Vi sejler under Midnatssolen, hvilket kun gør oplevelsen endnu mere autentisk. Vores togt med Hurtigruten afsluttes i UNESCO-byen Bergen, inden vi sætter kurs mod Danmark. 

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse 2019

1. DAG 
Udrejse - Kirkenes 

Vi flyver med NILLES direkte charterfly fra Aalborg til Lakselv i Nordnorge. Her venter NILLES danske bus med dansk chauffør. Gennem arktiske landskaber når vi frem til Kirkenes, også kaldet porten til Barentsregionen og tæt beliggende på grænsen til Rusland. Vi indkvarteres centralt i byen.

2. DAG 
Kirkenes og Hurtigruten

På en byrundtur i Kirkenes bemærker man hurtigt de stærke tilhørsforhold til Rusland. Vi befinder os omkring 400 kilometer nord for Polarcirklen og faktisk så langt mod øst som St. Petersborg. Midt i byen finder man bl.a. monumenter for anden verdenskrig, Russermonumentet og Krigsmødremonumentet. Senere stiger vi ombord på Hurtigruten og vores sørejse kan begynde. Om eftermiddagen lægger skibet til flere steder, bl.a. i Vardø, Norges østligste havn.

3. DAG 
Nordkap og Tromsø

Tidligt om morgenen lægger Hurtigruten til ved Honningsvåg. Vi kører ud til Nordkap-plateauet, som ligger i 307 meters højde på en lodret klippe over Ishavet. Vi beundre den smukke udsigt over havet og nyder den magiske stilhed. Gennem en undersøisk tunnel og langs Porsangerfjord til verdens nordligste by, Hammerfest, hvor vi stiger på Hurtigruten igen. Frokost ombord. Sidst på aftenen når vi frem til Tromsø. Her er der mulighed for at opleve en midnatskoncert i Ishavskatedralen. Entré til Ishavskatedralen og koncertbillet koster kr. 195,00 og skal bestilles ved tilmeldingen.  

4. DAG 
Vesterålen, Trollfjord og Lofoten

Om morgenen når vi frem til Harstad på Norges største ø, Hinnøya. Vi kører til Tronenes-halvøen, hvor vi ser den hvide kirke - et af Nordnorges vigtigste kulturarvesteder fra middelalderen.  Dernæst besøger vi Trondenes Historiske Senter, hvor vi kan opleve en spændende udstilling om regionen gennem historien - fra vikingetiden og middelalderen til nutiden. Vi kører på tværs af Hinnøya, krydser Gullesfjord og når frem til Sortland, hvor vi stiger på Hurtigruten. Frokost ombord. Om eftermiddagen lægger skibet til i Stokmarknes, Hurtigrutens fødested. Her kan man på egen hånd besøge Hurtigruten-museet. Vi kommer nu til den måske smukkeste strækning på hele sejlturen. I roligt tempo glider vi gennem Raftsund med stejle fjeldvæge på begge sider. Vi kommer frem til den kun 2. km lange og 100 m. brede Trollfjord omringet af forrevne fjelde. Hvis vejret og tiden tillader det, tager kaptajnen en afstikker ind i fjorden. Vi når frem til Svolvær – hovedbyen på Lofoten, hvor vi i selskab med rejselederen går en lille byrundtur. Tid på egen hånd til at nyde livet og stemningen på havnen i Svolvær, inden vi sejler videre. Fra søsiden oplever vi Lofotens enestående natur med hvide strande, grønne enge og majestætiske klipper. Undervejs ser vi også den idylliske fiskeriby Henningsvær, der er bygget på pæle og klippeskær, og derfor også kaldes ”Lofotens Venedig”. 
 

5. DAG 
Polarcirklen og en dag til søs

Om natten lægger Hurtigruten til i Bodø, og sejler videre igen meget tidligt om morgenen. Vi passerer Polarcirklen ved 66 ° 33. Vi sejler langs den smukke Helgelands kyst og passerer bl.a. det hullede fjeld Torghatten, som stiger 258 meter op over havet. Senere sejler vi forbi fjeldkæden De syv Søstre. De syv fjelde er mellem 910 og 1072 meter høje og bærer på en yderst interessant historie. Vi lægger til ved den idylliske gamle handelsstation Nesna, inden vi sejler videre til Sandnessjøen og Brønnøysund. Sidst på aftenen når vi frem til Rørvik i Vikna skærgården. Mulighed for en spadseretur i den hyggelige, maritime by, hvor husene er lavet af træ og med æble- og blommetræer i baghaven.   

6. DAG 
Trondheim og Atlanterhavsvejen

Fra morgenstunden er vi fremme i Trondheim. På en byrundtur ser vi bl.a. den imponerende Nidaros Domkirke, der er landets nationalhelligdom. Vi kører op på Utsikten, som er et udsigtspunkt, hvorfra vi kan beundre byen fra oven. Hurtigruten sejler dernæst videre til Kristiansund, hvor vi går fra borde. Vi kører med bussen på Atlanterhavsvejen, som nordmændene selv har kåret til århundredets vejbyggeri. Her mødes land og hav, og vejen er anlagt på småøer og klippeskær, der er bundet sammen af adskillige broer. Vi når frem til rosenbyen Molde, hvor vi efter en lille byrundtur fortsætter sejladsen med Hurtigruten. 

7. DAG
Bergen

Vi sejler på den maleriske Nordfjord under den enorme Jostedalbræ. I løbet af natten lægger skibet til i den smukke by Ålesund og Torvik, og om morgenen i Florø, som er Norges vestligste samfund. Vi sejler ud i mundingen af den mægtige Sognefjord og nyder den fantastiske udsigt over den pragtfulde kyststrækning med masser af øer. Over middag når vi frem til Bergen. Vi tager på byrundtur og spadserer bl.a. en tur på Bryggen, der er byens absolut mest kendte område med sine flere hundrede år gamle træ-handelsgårde, der ligger direkte ud til havnen. Vi fortsætter til den lille by, Norheimsund, som ligger smukt ud til Hardangerfjorden. Her indkvarteres vi på et hotel, som ligger helt ud til fjorden. 

8. DAG 
Vi kører gennem smukke landskaber og når frem til Røldal ved de vestnorske fjelde. Her besøger vi den smukke stavkirke, som dateres helt tilbage til 1250. Kirken er kendt for sin helbredende krucifikser og har i århundrede tiltrukket mange pilgrimme.  Vi når frem til Larvik, hvorfra vi sejler med Color Lines superspeed færge til Hirtshals. Ombord nyder vi aftensmaden. 

Flytider 2019

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA AFGANG ANKOMST
25.06.19

JTG831

ALBORG - LAKSELV 07:45:00 10:10:00

 

Kort over ruten

Afgang - ankomst 2019

25.06.19

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID HJEMKOMST
Aalborg

Lufthavn, Terminal

06:15:00 22:20:00

 

Ruteplan 2019

HAVN

ANKOMST AFREJSE

Kirkenes

09:00 12:30

Vardø

15:45 16:45

Båtsfjord

19:45 20:15

Berlevåg

21:45 22:00

Mehamn

00:45 01:00

Kjøllefjord

02:45 03:00

Honningsvåg

05:30 05:45

Havøysund

07:45 08:00

Hammerfest

10:45 12:45

Øksfjord

15:30 15:45

Skjervøy

19:15 19:45

Tromsø

23:45 01:30

Finnsnes

04:15 04:45

Harstad

07:50 08:30

Risøyhamn

10:45 11:00

Sortland

12:30 13:00

Stokmarknes

14:15 15:15

Svolvær

18:30 20:30

Stamsund

22:00 22:30

Bodø

02:30 03:45

Ørnes

06:40 06:50

Nesna

10:25 10:35

Sandnessjøen

11:45 12:15

Brønnøysund

15:00 17:30

Rørvik

21:00 21:30

Trondheim

06:30 09:45

Kristiansund

16:30 17:00

Molde

21:00 21:30

Ålesund

00:30 01:00

Torvik

02:15 02:30

Måløy

05:15 05:35

Florø

07:45 08:15

Bergen

14:30  

Hotel

Med Hurtigruten langs Norges kyst iht. hotelliste

Med Hurtigruten langs Norges kyst iht. hotelliste

Thon Hotel Kirkenes Johan Knudzensgate 11 N-9900 Kirkenes Tlf. +47 7897 1050 Se mere MS Polarlys Se mere Thon Hotel Sandven Kaien 28 N-5600 Norheimsund Tlf. +47 5655 2088 Se mere...