Jul på Altes Stahlwerk i Neumünster - 4 dage

Juleaften på det gamle stålværk
Midt mellem Vadehavet og Østersøen kun en god times kørsel fra den dansk-tyske grænse ligger Neumünster. Her kan du lade julefreden sænkes sig og slappe af i skønne omgivelser på Hotel Altes Stahlwerk. Juleaften skal vi nyde en dejlig 4-retters julemenu og hygge os i hinandens selskab. Vi tager på tur til Lübeck, hvor vi skal opleve den charmerende Altstadt, der er smukt juleudsmykket med gran, lys og juleboder. Vi lægger også vejen forbi Tysklands næststørste by Hamburg, hvor vi skal se byens største seværdigheder og nyde julestemningen,
der er helt i top.

JULEAFTEN MED NILLES
På alle NILLES' julerejser arrangerer vi en pakkeleg, hvor rejsedeltagerne udveksler julepakker. Vi vil derfor bede hver enkelt gæst om at medbringe en ting til ca. kr. 75,00. Pakkerne indsamles før julemiddagen og uddeles i forbindelse med juleaftenshyggen. Det er naturligvis frivilligt at deltage i pakkelegen.
 

 

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse

1. DAG
23.12.2017

Morgenkomplet i Hedensted. Turen fortsætter til Husum lige syd for den danske grænse. Husum har sin egen helt specielle maritime atmosfære med imponerende gavlhuse, en idyllisk havn og en smuk gammel bydel. Sidst på eftermiddagen kører vi til Neumünster, hvor vi indkvarteres på Hotel Altes Stahlwerk. Middag på hotellet om aftenen.

2. DAG
24.12.2017
Om formiddagen kører vi til Lübeck, hvor der bliver tid til at se bl.a. Marienkirche og Holstentor - den gamle byport, som er byens vartegn. Byen er julepyntet, og der er mulighed for at handle lidt ind eller smage på byens kendte marcipan. Vi returnerer til Neumünster først på eftermiddagen. Juleaften serverer kokken en særdeles flot 4-retters julemenu. Efter middagen er der julehygge med sang og julegaver.

3. DAG
25.12.2017

Om formiddagen kører vi til storbyen Hamburg, hvor der er en hel speciel stemning. Fra Köhlbrandbrücke får vi en flot panoramaudsigt over havnen og de mange skibe. Vi kommer til frihavnen, og kører en byrundtur, hvor vi ser nogle af de vigtigste seværdigheder. Om aftenen
byder hotellet på en flot buffet.

4. DAG
26.12.2017

Frokostbuffet i Rødekro.

Praktiske oplysninger

VALUTA: Euro

Kort

Hotel

Hotel Altes Stahlwerk

Hotel Altes Stahlwerk

Hotel Altes Stahlwerk er et flot og spændende hotel centralt i Neumünster. I hotellets konstruktion indgår det gamle stålværk, som giver et utraditionelt udseende, men samtidig også et moderne design...