Katalonien - Barcelona - 8 dage

Storbystemning, livsglæde og katalansk kultur
Den smukke Costa Brava-kyst ligger i Spaniens nordøstlige hjørne med Pyrenæerne som baggrund. Kysten rummer mange smukke middelalderlandsbyer, gyldne sandstrande, unikke seværdigheder, spændende historie og katalansk kultur. Desuden finder man her en af Europas smukkeste byer, Barcelona. Vi bor i den lille kystby, Malgrat de Mar, der med sin beliggenhed midt på kyststrækningen udgør en perfekt base for vores ferie. Under opholdet tager vi på udflugter til bl.a. Barcelona og Montserrat, oplever middelalderstemning i Pals samt afprøver vores handelstalent på et spansk marked.
 

Pris fra:
5.395,-
Dage:8
✓Fly Aalborg – Barcelona tur/retur
✓Gratis parkering i Aalborg lufthavn
✓Bustransfer lufthavn - hotel t/r
✓7 overnatninger i Malgret de Mar
✓7 x morgenmad
✓7 x aftensmad
✓Værelser med balkon
✓Hotel med swimmingpool
✓Alle nævnte udflugter ekskl. entréer
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2018

1. DAG 
Udrejse med Vueling fra Aalborg til Barcelona. Der kan købes en let anretning ombord på flyet.  Transfer med bus til vores hotel.

2. DAG
Malgrat de Mar

I dag skal vi opleve nærmiljøet. Vi tager på en orienterende byrundtur med vores rejseleder. Eftermiddagen på egen hånd.

3. DAG
Barcelona
Heldagstur

I dag skal Barcelona opleves. Vi kommer forbi den olympiske havn, Jean Nouvels opsigtsvækkende ”vandtårn”, tyrefægterarenaen og Plaça Espanya, som blev bygget i forbindelse med verdensudstillingen i 1929. Her ligger også det imponerende Nationalpalads, som blev bygget i samme anledning. Vi fortsætter op ad det grønne bjerg, Montjuic, hvorfra der er en storslået udsigt. Her ligger OL-Stadion og Calatravas smukke kommunikationstårn, begge fra De Olympiske Lege, som fandt sted i 1992. Vi holder et lille fotostop ved ”Den ufuldendte Kirke”, La Sagrada Familia, der er Gaudís livsværk, og som i dag er Barcelona største vartegn. Las Ramblas går fra Plaça Catalunya, som er Barcelonas centrum, og ned til havneområdet med Columbussøjlen, der blev opført i anledning af verdensudstillingen 1888. Her er der mulighed for en havnerundfart med de charmerende både, Las Golondrinas, som er fra samme verdensudstilling. I gåafstand herfra har vi det gotiske kvarter med Katedralen og bydelen, El Born, med Picassomuseet. I disse områder er der et stort udvalg af restauranter og gode tapas-barer.

4. DAG
Salvador Dalí´s fødeby, Figueres
Heldagstur

Vi kører nordpå til Figueres, som ligger tæt på den franske grænse. Her er Salvador Dalí født og opvokset. Vi besøger hans museum (entré ej inkluderet), som blev indviet i år 1974. Dalí fik stillet byens nedbrændte teater til rådighed, og han ledede selv indretningen af museet, som man uden overdrivelse kan betegne som speciel. På tre etager finder vi foruden en lang række af Dalís bedste malerier og skulpturer også værker af andre kunstnere. Efter besøg på museet er der tid på egen hånd, hvor det anbefales at spise frokost i den hyggelige, gamle bydel, hvor der er mange lokale restauranter og caféer med gode frokosttilbud. Der bliver også tid til en spadseretur på den flotte brede rambla, som er ideel til indtagelse af eftermiddagskaffen.

5. DAG
Markedsdag 

Spanierne vil ikke undvære deres ugentlige lokale markeder, som stadig finder sted overalt. Her kan man finde restpartier og kopivarer til en rigtig god pris. Spanierne tager først og fremmest på markedet for at købe ind, men sandelig også for at få en sludder med venner og bekendte. I Spanien kommer man ikke sådan på besøg i hinandens hjem, som vi kender fra Danmark. Det er simpelthen mest skik og brug at mødes offentligt. Markedsdagen er på egen hånd.

6. DAG
Montserrat, katalanernes stolthed
Heldagstur

Udflugt til det berømte og smukt beliggende benediktinerkloster, Montserrat. I den imponerende kirke i 750 meters højde står den sorte Madonna, ”La Moreneta”, som er klosterets største skat, og som blev skåret ud i træ for 1000 år siden. Den hellige jomfru er samtidig et af de mest vigtige symboler for det katalanske folk. En af Spaniens mest estimerede drengeskoler findes her på klosteret, hvor munkene underviser. Sang og musik er meget vigtige fag i klosterets eksklusive skole, ”La Escolania”. Drengene indspiller plader, tager på turnéer og synger somme tider ved hovedalteret i den store klosterkirke. Under opholdet på Montserrat er der indlagt tid til frokost og tid til at nyde den smukke udsigt.

7. DAG
Oplevelser på egen hånd

Dagen er afsat til egne oplevelser. Få evt. tips og gode råd af vores rejseleder. Der er flere dejlige spadsereture i området - både langs med Middelhavet og i bjergene. For mange vil det måske være nærliggende at tage en tur til Barcelona og se lidt nærmere på seværdighederne i eget tempo. S-toget kører til Barcelonas centrum hver halve time, og turen varer ca. en time. Returbilletten koster 10-12 Euro.

8. DAG
Afrejse

Tranfer til Barcelona lufthavn. Hjemrejse med Vueling til Aalborg.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Salvador Dali museum ca. EUR 14,00. La Sagrada Familia ca. EUR 15,00.

VEJRET/TEMPERATUR: Barcelona (gns.): april-maj 22° - 23°, september-oktober: 23° - 24°.

VALUTA: Euro (EUR).

ØVRIGT: Vær opmærksom på, at udflugterne kan køres i en anden rækkefølge end beskrevet.

Flytider 2018

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

29.04.18

 VY8501

AALBORG - BARCELONA

14:55:00

17:55:00 

06.05.18 

 VY8502

BARCELONA - AALBORG

11:15:00

14:15:00 

         

17.05.18

VY8501

AALBORG - BARCELONA

14:55:00

17:55:00

24.05.18

VY8502

BARCELONA - AALBORG

11:15:00

14:15:00

Afgang - ankomst 2018

KATALONIEN

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

13:25:00

14:15:00

Kort

Hotel

Hotel Monteplaya

Hotel Monteplaya

Hotel Monteplaya er et yderst velfungerende hotel beliggende på strandpromenaden i den hyggelige kystby, Malgrat de Mar. Hotellet har i 2016 gennemgået en større renovering og fremstår lyst og moderne...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
29/4 - 6/5Katalonien - Barcelona
Nyd den katalanske kultur og oplev Barcelona. Halvpension, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet
Mere end 85.395,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
17/5 - 24/5Katalonien - Barcelona
Nyd den katalanske kultur og oplev Barcelona. Halvpension, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet
Mere end 85.495,-Bestil