Kirchberg - Tyrol - 9 dage
Østrigs imponerende bjerge og berømte gæstfrihed
Blomstersmykkede køer, storslået natur og folkefest – velkommen til sommer i Tyrol! Nærmere bestemt i alpebyen Kirchberg, skønt beliggende i Brixental mellem Kitzbüheler Alperne og Kaisergebirge. Her har vi vores hyggelige base i bjergene, hvorfra vi tager på spændende udflugter til bl.a. Swarowskis underjordiske krystalverden og besøger de 300 meter høje Krimmlervandfald. Kom også med til byfest, når køerne drives ned fra bjergene, og den årlige blomsterfest løber af stablen i Brixental og Kirchberg.
KIRCHBERG
Kirchberg har et rigt udvalg af forretninger, restauranter og konditorier samt en dejlig, stor badepark med friluftsbad, vandrutsjebane og badesø. For naturelskere er der rig mulighed for at vandre på de mange afmærkede stier. www.kirchberg.at
Rejsebeskrivelse 2020
UDREJSE
Morgenkomplet i Hedensted, frokost i Neumünster og overnatning ved Göttingen. Næste dag frokost ved Nürnberg. Grænsen til Østrig passeres ved Kufstein. Ankomst Kirchberg sidst på eftermiddagen.
HJEMREJSE
Frokost ved Bamberg og overnatning nord for Kassel. Sidste dag indkøbspause ved Otto Duborg og frokostbuffet i Rødekro.
UDFLUGTER
Krimmlervandfaldene – Gerlos – heldagstur
Vi kører gennem Inndalen til Rattenberg, der er kendt for sine krystalsliberier. Vi besøger et af sliberierne, inden vi fortsætter ind gennem den smukke Zillerdal og op over Gerlospasset, forbi Gerlos Stausee til de imponerende Krimmlervandfald. Vandfaldene er 300 meter høje og fordelt over tre fald. Herfra fortsætter vi på en smuk tur op over Pass Thurn og forbi Kitzbühel.
Innsbruck – Swarovski – heldagstur
Vi besøger Tyrols hovedstad Innsbruck og kører op til Bergisel, hvor vi oplever verdens største maleri “Rundgemälde”, der fortæller historien om Tirolernes kamp for frihed, og hvorfra vi har en fantastisk udsigt over Innsbruck. Herefter kører vi ned til byens centrum, og den berømte gade Maria Theresien Strasse, hvor der er tid til at nyde byens maleriske arkitektur og mange forretninger. Vi forlader Innsbruck og kører mod Wattens, hvor vi besøger den kendte Swarovski krystalverden, der er Østrigs svar på Georg Jensen. Der vil blive mulighed for indkøb af det berømte Swarovski-krystal.
Achensee - heldagstur
Dagens udflugt går til Østrigs højest beliggende sø Achensee, som er en af de smukkeste i Østrig, omgivet af høje bjerge. Søen er mere end 9 kilometer lang og dermed den største sø i Tyrol. Den enestående beliggenhed gør vandet til et sandt paradis for surfere, sejlere og badende. Vi følger den idylliske panoramavej langs søen og nyder udsigten. Der vil blive ophold ved søen og tid til frokost på egen hånd. For dem, der har lyst, vil der blive mulighed for en smuk sejltur på søen.
Kufstein – Kitzbühel – halvdagstur
Vi kører til fæstningsbyen Kufstein ved Thiersee og floden Inn, hvor vi ser den stolte fæstning fra 1300-tallet og besøger Römergasse. Vi lytter til tonerne fra verdens største udendørs orgel og tager herefter til den kendte skisportsby Kitzbühel. Her vil der blive lejlighed til en gåtur i hovedgaden, besøge kirken eller tage svævebanen til Hahnenkamm med den storslåede udsigt.
Praktiske oplysninger
ENTRÉER Swarovskis krystalverden ca. EUR 20. Alpenspetakel ca. EUR 14. Krimmler-vandfaldene ca. EUR 3. Panoramamuseum EUR 8. Sejltur på Achensee ca. EUR 10.
VALUTA Euro (EUR)
VEJRET Kufstein (gns.): juni - september 16° - 24°
Afgang - ankomst 2020
KIRCHBERG |
PÅ- OG AFSTIGNING |
AFREJSE |
HJEMKOMST |
Frederikshavn |
Busterminal, Havnepladsen |
06:00:00 |
19:15:00 |
Dybvad |
Falkevej 25, NILLES |
06:20:00 |
18:50:00 |
Hjallerup |
Frakørsel 16, P-plads v. motorvej |
06:40:00 |
18:30:00 |
Hjørring |
A-Z, A.F. Heidemanns Vej |
06:05:00 |
19:10:00 |
Brønderslev |
Banegård |
06:30:00 |
18:45:00 |
Bouet |
Kvickly, P-plads |
06:55:00 |
18:20:00 |
Aalborg |
Thomas Boss Gade, ved Sauers Plads |
07:10:00 |
18:05:00 |
Støvring |
Hobrovej, Shell |
07:25:00 |
17:50:00 |
Haverslev |
Industriparken 2, Circle K |
07:35:00 |
17:40:00 |
Hobro |
Busterminal, H. I. Biesgade |
07:50:00 |
17:25:00 |
Randers |
Juventusvej, bagved Bauhaus |
08:10:00 |
17:05:00 |
Ødum |
OK Plus Ødum, Landevejen 203/Ødumvej |
08:25:00 |
16:50:00 |
Århus |
Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank |
08:40:00 |
16:40:00 |
Viby |
P-plads ved Kirken, Grundtvigsvej |
08:50:00 |
16:25:00 |
Skanderborg |
Banegård |
09:15:00 |
16:00:00 |
Horsens |
Frakørsel 56A, Horsens V, Q8/Burgerking |
09:30:00 |
15:20:00 |
Vejle/Hornstrup |
Frakørsel 59, DTC, The Diner Fifty Nine, Busholdeplads |
10:30:00 |
15:05:00 |
Vejle |
Friis Hansens Vej 12, Vinding, Vejle (gratis langtidsparkering) |
10:40:00 |
15:00:00 |
Kolding |
Slotsalle/Jernbanegade, ovf. banegårdspladsen |
11:05:00 |
14:40:00 |
Haderslev/Vojens |
Frakørsel 68, Lysbjergvej, OK-tank |
11:20:00 |
14:25:00 |
Rødekro/Aabenraa |
Frakørsel 70, Kometvej, Shell |
11:35:00 |
13:35:00 |
Padborg |
Lejrvejen 12, OK-tank |
12:00:00 |
13:20:00 |
Hyggelige byfester
Brixentaler Antlassritt – byfest med optog - (8. juni)
I Brixental holdes traditionerne i hævd. Gennem mere end 300 år har ca. 100 ryttere markeret den katolske helligdag Kristi Legemsfest ved at ride i optog på blomstersmykkede heste fra Brixental til Kirchberg. Og i år er ingen undtagelse.
Kirchberger Dorffest – Kirchberg byfest - (20. juli)
Ved byfesten omdannes hele byen til én stor festplads. Fra omkring middagstid og til langt ud på natten spiller orkestre rundt om i byen, og et væld af stande med udskænkning er opstillet. Entré ikke inkluderet.
Kirchberger Blumencorso – blomsterfest - (10. august)
En pragtfuld blomsterfest hvor rigt blomsterudsmykkede biler og “oldtimers” kører i optog gennem byen. Denne pragtfulde blomsterdag slutter med en kæmpe sommerfest, hvor der danses til både live og diskoteksmusik forskellige steder i byen. Entré inkluderet.
Almabtrieb – almfest im Brixental - (7. og 14. september)
Vi oplever en rigtig ”almfest” i forbindelse med den årlige Almabtrieb, hvor blomstersmykkede køer drives ned i byerne efter sommeren på græsgangene i bjergene. Der er mulighed for at smage på lokale specialiteter og den nye, ugærede vin, samt for at se på lokalt kunsthåndværk og nyde stemningsfuld livemusik i byerne.