Dalmatien - Kroatien - 8 dage

Perfekt kombination af sol, oplevelser og afslapning 
Dejlige Dalmatien i det sydlige Kroatien byder på alt, hvad hjertet kan begære til en vellykket ferie for både voksne og børn. Kysten er rig på charmerende byer, flot natur, utallige småøer med skjulte bugter og et skønt klima med masser af sol og forfriskende briser fra det krystalklare Adriaterhav. Med NILLES får du en perfekt planlagt ferie med både kulturelt indhold, naturoplevelser og tid til at nyde stranden, omgivelserne og vores fantastiske hotel.

Maleriske Rogoznica
Vi har udvalgt den billedskønne fiskerlandsby Rogoznica, som vores base under opholdet. Rogoznica ligger ca. 50 km. fra Split og er hjemsted for 2400 indbyggere. Her finder du en skøn havnepromenade med cafeer og restauranter, heriblandt flere med lokal friskfanget fisk på menuen. Om aftenen du nyde en kølig drink på de udendørs barer, hvor der jævnligt er livemusik. I byens centrum finder man bl.a. et par supermarkeder, et apotek og andre butikker med lokale varer og souvenirs.
 

Pris fra:
7.995,-
Dage:8
✓Direkte fly Aalborg Split tur/retur
✓Transfer lufthavn - hotel t/r
✓7 overnatninger i dobbeltværelse
✓Værelser med balkon
✓7 x morgenmadsbuffet
✓7 x 3-retter middag
✓3 udflugter ekskl. entréer
✓Byskat (DKK 105,00)
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2020

UDREJSE

Vi flyver med det nordjyske flyselskab Great Dane Airlines fra Aalborg til Split. Mad ombord på flyet kan tilkøbes.

HJEMREJSE

Hjemrejse med Great Dane Airlines fra Split til Aalborg. Mad ombord på flyet kan tilkøbes.


INKLUDEREDE UDFLUGTER

Split
Halvdagstur

Vi besøger den charmerende kulturby Split. Byens historie går helt tilbage til romertiden, og den gamle bydel er på UNESCOs Verdensarvsliste. Byen bærer stadig præg af de mange århundredes byggeaktiviteter, og her kan du opleve meget forskellig arkitektur - lige fra antikke, romerske mure til dyre, moderne hotelbygninger. Vi ser den smukke havnepromenade og Kejser Diocletians imponerende palads, som er den største bevarede bygninger fra romertiden. Har du lyst, kan du for ca. 25 kuna besøge paladsets kælder og for ca. 15 kuna også St. Duje katedralen og Jupiter Templet. Der bliver tid på egen hånd til at nyde byens mange muligheder.

Sibenik og Krka Nationalpark
Heldagstur 

Vi kører til Sibenik, der ligger flot i en bugt ved en af Kroatiens smukkeste floder, Krka-floden udløb i havet. Sibenik er rig på kultur og historie og kan bl.a. bryste sig af den smukt beliggende St. Michaels-fæstning, der siges aldrig at have været indtaget af fjender. På en byrundtur i Sibenik mærker vi historiens vingesus, når vi bl.a. oplever den berømte St. James-katedral, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Efter frokost på egen hånd kører vi til et af Kroatiens absolut smukkeste naturområder, Nationalparken Krka. Her nyder vi parkens frodige, grønne natur, de brusende vandfald og de krystalklare søer med små gangbroer, hvorfra man kan se fiskene i vandet. Ved vandfaldet Skradinski Buk kan man tage sig en forfriskende dukkert, så husk badetøj! 

Trogir
Halvdagstur

Trogirs historiske bymidte er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og når man først befinder sig i de hyggelige, krogede gader, fornemmer man straks, at denne by er noget helt særligt. Her er smukke bygninger bygget i romersk stil, solbeskinnede pladser og charmerende butikker og restauranter. I selskab med rejselederen udforsker vi de snoede stræder, og der vil være tid på egen hånd til indkøb eller til en kølig drink på en fortovscafe. 

Rogoznica
På en af rejsens første dage vil rejselederen gå en orienterende byrundtur i Rogoznica. Undervejs ser vi bl.a. St. Nicholas kirken fra middelalderen, Marina Frapa, som er en af Kroatiens smukkeste marinaer samt naturfænomenet ”Dragens øje”. 

EKSTRA UDFLUGT

Mostar i Bosnien og Hercegovina 
Heldagsudflugt til Bosnien og Hercegovina inkl. frokost. Den historiske, osmanniske by Mostar er også kendt som ”vinduet til Orienten”. Mostar er desuden en af Bosnien Hercegovinas absolut smukkeste byer. Byens største seværdighed er den verdensberømte Mostarbro. I 1500-tallet byggede tyrkerne den berømte marmorbro over floden Neretva og forbandt derved de muslimske og kristne bydele. Broen blev sønderskudt under borgerkrigen men i 2004 blev den genopbygget i sin oprindelige form, og i 2005 blev den optaget på UNESCO's verdensarvsliste. På en byrundtur ser vi bl.a. Det tyrkiske hus (entré EUR 3,00), Koskin Mehmed Pashas moskeen (entré EUR 3,00) og naturligvis Mostarbroen med tilhørende museum (entré EUR 3,00). Dagens sidste stop er i Medijugora, som er en af de største Maria-pilgrimssteder i Europa. I 1981 var to unge mennesker ude at gå i bjergene omkring Medjugora, da Jomfru Maria pludselig viste sig for dem. Dagen efter vendte de unge mennesker tilbage sammen med nogle venner, og Jomfru Maria viste sig igen. Siden da har tusindvis af pilgrimme årligt besøgt Medijugora. Udflugten er med dansk rejseleder med frokost inkluderet. Udflugten koster kr. 495,00 og skal bestilles ved tilmelding.  

Praktiske oplysninger

GREAT DANE AIRLINES: På flyvningen med Great Dane Airlines benyttes den komfortable flytype Embraer med 118 sæder. Sæderne, som er samlet to og to på hver side af midtergang en (ingen midtersæde), er ca. 5 cm bredere end i traditionelle charterfly. 

ENTRÉER: Diocletians Palads ca. EUR 5,00, Krka Nationalpark ca. EUR 20,50. 

VEJRET: Split (gns.): juni-august 27° - 30°. 

VALUTA: Kroatisk kuna

Kort

Hotel

Perla Resort

Perla Resort

Perla Resort er meget flot hotelresort smukt beliggende i Rogoznica-bugten med egen privat sandstrand neden for hotellet. Her bor man i fredfyldte omgivelser og samtidig i kort afstand til Rogoznica,...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
20/6 - 27/6Dalmatien - Kroatien
Skøn sommerferie med afslapning og oplevelser
Mere end 87.995,-Bestil
27/6 - 4/7Dalmatien - Kroatien
Skøn sommerferie med afslapning og oplevelser
Mere end 87.995,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
4/7 - 11/7Dalmatien - Kroatien
Skøn sommerferie med afslapning og oplevelser
Mere end 87.995,-Bestil
11/7 - 18/7Dalmatien - Kroatien
Skøn sommerferie med afslapning og oplevelser
Mere end 87.995,-Bestil
18/7 - 25/7Dalmatien - Kroatien
Skøn sommerferie med afslapning og oplevelser
Mere end 87.995,-Bestil
25/7 - 1/8Dalmatien - Kroatien
Skøn sommerferie med afslapning og oplevelser
Mere end 87.995,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
1/8 - 8/8Dalmatien - Kroatien
Skøn sommerferie med afslapning og oplevelser
Mere end 87.995,-Bestil
8/8 - 15/8Dalmatien - Kroatien
Skøn sommerferie med afslapning og oplevelser
Mere end 87.995,-Bestil
15/8 - 22/8Dalmatien - Kroatien
Skøn sommerferie med afslapning og oplevelser
Mere end 87.995,-Bestil
22/8 - 29/8Dalmatien - Kroatien
Skøn sommerferie med afslapning og oplevelser
Mere end 87.995,-Bestil