Langtidsferie Lissabon-kysten - Algarve - Andalusien - 21 dage

3 favoritrejsemål i én rejse
I Lissabon lokker gule sporvogne, saltede sardiner, prægtig historie og varme ruiner. Efter en uge fortsætter turen langs den naturskønne Algarvekyst, mens vi tilbringer den sidste uge i den hyggelige by Nerja, der ligger i Andalusien, Sydspaniens kulturelle højborg. Et perfekt sted at runde 21 fantastiske feriedage af.

Pris fra:
14.495,-
Dage:21
✓Fly Aalborg - Lissabon
✓Fly Malaga - Aalborg
✓Transfer lufthavn - hotel tur/retur
✓Bustransport fra Lissabon - Tavira
✓Bustransport fra Tavira - Torremolinos
✓7 overnatninger på Lissabonkysten
✓6 overnatninger i Tavira
✓7 overnatninger i Torremolinos
✓Værelser med balkon/terrasse (dbl. værelse)
✓20 x morgenmad
✓17 x aftensmad
✓Vin/vand til aftensmaden i Lissabon
✓Udflugter ekskl. entréer
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2020

UDREJSE

Udrejse med KLM fra Aalborg via Amsterdam til Lissabon. Herfra kører vi til Lissabonkysten, hvor vi indkvarteres de første syv nætter.

HJEMREJSE

Transfer til lufthavn. Hjemrejse med Norwegian fra Malaga til Aalborg.


UDFLUGTER

Lissabon – heldagstur
Vi går på opdagelse i Europas næstældste hovedstad Lissabon og ser de største seværdigheder. Vi slentrer ned ad den smukke hovedgade Avenida da Liberdade med de charmerende torve Praca dos Restauradores og Rossio. Vi besøger også Belém med Belem-tårnet, Torre de Belém og Jerónimos-klosteret, der er udsmykket i den fantasifulde og dekorative mauriske stil. Begge bygningsværker er med på UNESCO’s Verdensarvsliste og er symboler på Lissabons tidligere storhed som Europas største handelsby. Vi ser endvidere Lissabons charmerende centrum Baixa med den elegante plads Praça do Comércio. 

Fascinerende Faro – halvdagstur
Faro er en charmerende, gammel by med brostensbelagte gader og skyggefulde parker. Vi besøger den meget specielle kirke Igreja do Carmo med det tilhørende kapel, der er udsmykket med menneske- knogler. Vi tager en spadseretur i de krogede gader i  Faros gamle bydel, og dernæst er der tid på egen hånd. 

Malaga – halvdagstur 
Vi oplever Malaga, som er Andalusiens næststørste by. Vi starter med en bytur, hvor vi kommer op til den gamle fæstning, som er byens højeste punkt. Her er der mulighed for at nyde den fantastiske udsigt over byen og havnen. Herefter kører vi til centrum af Malaga, hvor der er tid på egen hånd til at nyde denne skønne by. H.C. Andersen rejste meget i Spanien og boede bl.a. i Malaga. Han sagde, at Malaga var den by, han holdt mest af i hele Spanien. Som tak for den udtalelse, blev der i 2005 rejst en statue af ham i centrum af byen ikke langt fra, hvor han boede. 

Om byerne - oktober afgang

Estoril
På Lissabonkysten bor vi i den eksklusive ferieby Estoril med skønne strande, strandpromenade og et dejligt ferieliv. Her findes mange skønne, restaurerede bygninger og villaer, en lang skøn sandstrand samt små, snørklede gader med fine butikker og ikke mindst byens berømte kasino Estoril Casino, hvor det siges, at Ian Flemming fik ideen til James Bond. Fra Estoril kan man tage toget direkte til Lissabon, der ligger kun 25 km væk. Togrejsen varer ca. 30 min. og koster ca. 6,00 EUR pr. vej. Så der vil være rig mulighed for at udforske Lissabon på egen hånd.  

Tavira
Vi bor i charmerende Tavira, også kaldet ”Portugals Venedig”, kun 20 kilometer fra den spanske grænse. Byen emmer af sjæl og atmosfære, og her har turisterne endnu ikke gjort det store indtog. En gammel, maurisk bro fører over floden Gilão, som deler byen i to, og ved floden ligger både markedshallen, hyggelige caféer, spændende restauranter og butikker. Der sejles med både til områdets fine, lyse badestrande. Vi bor på et fantastisk skønt hotel i den gamle bydel, hvor der er rig mulighed for afslapning og  forkælelse, og hvor alle muligheder er lige uden for døren.

Torremolinos
Med mere end 300 solskinsdage om året er Andalusien et af danskernes foretrukne vinterrejsemål. Vi bor i den populære badeby Torremolinos tæt på strand og by.

Praktiske oplysninger

VALUTA Euro (EUR)

VEJRET Estoril (gns.): marts 17° - 19°. Oktober 18° - 20° 

ØVRIGT Turen kan være krævende for gangbesværede.

Flytider 2020

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

18.10.20 KL1328

AALBORG - AMSTERDAM

06:30:00 07:50:00
18.10.20 KL1693 AMSTERDAM - LISSABON 08:55:00

10:55:00

07.11.20

D85078 MALAGA - AALBORG 16:05:00 19:40:00

 

Afgang - ankomst 2020

AFREJSE

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

05:00:00

19:40:00

Hotel

Langtidsferie Lissabon-kysten-Algarve-Andalusien iht hotelliste

Langtidsferie Lissabon-kysten-Algarve-Andalusien iht hotelliste

MARTS AFGANG - Hotel Londres Av. Fausto Figueiredo 279 PT-2765 412 Estoril Tlf. +351 214 648 300 Se mere Hotel Clube Praia da Oura R. Oliveira Martins PT-8200-269 Albufeira Tlf. +351 289 5...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
18/10 - 7/11Langtidsferie Lissabon-kysten - Algarve - Andalusien
Tre af vores favoritrejsemålsamlet i én rejse, der har det hele; storby, strand og natur og spændende udflugter med dansk rejseleder
614.495,-Bestil