Andalusien langtidsferie - 15 dage

Nyd den kolde tid under varmere himmelstrøg
 Med en kyststrækning på 160 kilometer og 300 solskinsdage om året er Andalusien et af danskernes foretrukne vinterrejsemål. Vi har skabt en rigtig livsnyderrejse, hvor du bor i centrum af Torremolinos på Costa del Sol, som med sine skønne strande, tempofyldte shoppingliv og gode, lokale spisesteder er det helt perfekte udgangspunkt for en ferie, der gerne må vare lidt længere. De hyggelige feriedage i dette engang så stille fiskerleje krydres med 3 spændende udflugter til Antequera, Sevilla og Mijas i selskab af vores danske rejseleder, som også bor  på hotellet under hele opholdet.

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse 2017

UDREJSE (Aalborg - Malaga)

Udrejse med Norwegian fra Aalborg til Malaga. Der er mulighed for at købe en let anretning ombord på flyet. Transfer med bus til vores hotel.

HJEMREJSE

Transfer til lufthavnen. Hjemrejse med Norwegian fra Malaga til Aalborg.


UDFLUGTER

Antequera 
Halvdagsudflugt

Antequera er en af de byer i Spanien, som i forhold til sin størrelse er mest rig på levn fra fortiden. Grundet sin meget centrale placering i Andalusien har Antequera været en vigtig by allerede i oldtiden, og såvel romerne som maurerne har hersket i området, indtil Kong Fernando i år 1410 generobrede byen til de kristne.  Kirker, kloster, fæstning og katedral er blot nogle af de mange seværdigheder, som Antequera byder på. Vi starter dagen ved kæmpehøjene Los Dólmenes.  Dólmen de Menga er 4500 år gammel og dermed Spaniens ældste bygning. Herefter skal vi på en rundvisning til fods i Antequeras gamle bydel, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over byen og området. Flere af monumenterne her er optaget på UNESCO Verdensarvsliste.

Sevilla, Domkirken og Jødekvarteret
Heldagsudflugt

Vi starter med rundvisning i Sevillas historiske bydel. Vi besøger det legendariske jødekvarter, Santa Cruz, der er kendt fra operaerne Carmen, Don Juan og Barberen fra Sevilla. Jøderne blev udvist af Isabel la Católica i 1492, men vi oplever stadig de smalle stræder og charmerende små pladser med duftende appelsintræer. Der anbefales et besøg i verdens største, gotiske domkirke, hvor Columbus ligger begravet. Den enorme, guldbelagte altertavle er den mest imponerende af slagsen i hele Spanien, og overalt i kirken støder vi på kunstværker af uvurderlig værdi. Sevillas vartegn er det mauriske kirketårn, La Giralda, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Andalusiens hovedstad. 

Mijas
Halvdagsudflugt

Med sin flotte beliggenhed halvvejs oppe ad bjerget har vi Mijas, som er kendt som én af de hvide byer. Vi tager på en guidet gå-tur rundt i denne charmerende gamle historiske landsby, hvor brostensbelagte gader præger bybilledet. Her vil du se æsler trække rundt med vogne i byens smalle stejle gader, som snor sig rundt i den lille bjerglandsby. Vi kommer forbi byens torv, Plaza Virgen de La Peña, pladsen som også er samlingspunkt for ”æsel-taxaerne”. Vandrer man langs den mauriske gamle bymur, får man fuldt udbytte af den flotte og smukke udsigt ud over Costa del Sol. Kendetegnet for Mijas er den flotte udsigt, samt de små hvidkaldede huse, der kan anes på lang afstand, når du nærmer dig byen.

Flytider

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

29.10.17

D85079

AALBORG - MALAGA

11:00:00

14:35:00

12.11.17

D85078

MALAGA - AALBORG

06:45:00

10:20:00

Afgang - ankomst

AFGANG

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

09:30:00

10:20:00

Hotel

Blue Sea Hotel Gran Cervantes

Blue Sea Hotel Gran Cervantes

Gran Cervantes by Blue Sea er et dejligt hotel beliggende i centrum af Torremolinos med kun 5 min. gang til Bajondillo stranden og togstationen. Hotellet råder over en døgnåben reception, elevator, ba...