Lissabon-kysten - 8 dage

Spændende storbykultur, historie og smuk natur
På denne rejse skal vi opleve Lissabon og nyde de historiske attraktioner, spændende pladser, gammeldags sporvogne i de stejle gader samt smukt udsmykkede huse i farverige kvarterer. Vi bor ved Den Portugisiske Riviera i Estoril, kendt for ”Casino Estoril”, hvor James Bond blev opfundet. Her er også en lang, indbydende sandstrand og livligt caféliv på strandpromenaden, som fører til nabobyen Cascais. Et skønt område, perfekt til portugisisk livstil og den rene afslapning – kun 25 km. fra Lissabon og en kort  gåtur fra et direkte tog til centrum.

Pris fra:
8.195,-
Dage:8
✓Direkte fly Aalborg – Lissabon tur/retur
✓Transfer lufthavn – hotel tur/retur
✓7 overnatninger i dobbeltværelse med balkon
✓7 x morgenmad
✓4 x aftensmad inkl. vine fra Portugals forskellige regioner
✓1 x festlig afskedsmiddag inkl. vin
✓7 x turistskat på hotellet
✓Udflugter ekskl. entréer
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2020

UDREJSE

Udrejse med Great Dane Airlines direkte fra Aalborg til Lissabon. Der kan købes en let anretning ombord på flyet. Transfer med bus til hotel. 

HJEMREJSE

Transfer til Lissabon. Hjemrejse med Great Dane Airlines fra Lissabon til Aalborg.


UDFLUGTER

Velkommen til Estoril
Vi går en lille orienterende byrundtur i Estoril. Vel tilbage på hotellet skal vi smage på lidt portugisisk vin og snacks fra lokalområdet. 

Lissabon til fods – halvdagstur
I dag tager vi med tog ind til Lissabons smukke, historiske centrum, som er utrolig intakt og ligner det bybillede, man så for mange år siden. Vi skal se nogle store seværdigheder og kulturelle attraktioner i det livlige Baixakvarter samt beundre en af Europas mest imponerende pladser Praca do Comércio med den flotte udsigt til Tejofloden og den imponerende indgang til Lissabon Arco do Triunfo. Vi skal også spadsere på de to berømte pladser Praca dos Restauradores og populære ”Rossio” med den dramatiske historie. De, der har lyst, kan tage den berømte ”elevator-sporvogn” Elevador Gloria til bydelen Bairro Alto med dens mange caféer og restauranter. 

Sintra – halvdagstur
I dag skal vi på en hyggelig halvdagstur til H. C. Andersens yndlingsby Sintra. Kun en halv times kørsel fra Lissabon finder vi denne forunderlige by, som H.C. Andersen – og mange andre poeter – beskrev som det rene paradis. Sintra er på UNESCO’s Verdensarvsliste og blev også foretrukket af Portugals konger og dronninger i generationer. Her er et andet landskab og klima end mange andre steder i Portugal og utroligt smukt med sine slotte, borge og romantiske arkitektur. Midt i den gamle bydel finder vi det velbevarede Palacio National, som vi kan besøge på egen hånd. Sammen med rejselederen spadserer vi en kort tur op til det helt eventyrlige ”Harry Potter-slot” Quinta da Regaleira, opført af en italiensk operascenograf for en velhavende kaffegrosserer. Et fortryllende mini-slot med tårne og alverdens dekorationer og en vidunderlig park med mange hemmeligheder. Vi får et syn til den utroligt smukt og højt beliggende Castelo dos Mouros, opført af maurerne, senere en kristen borg og nu et nationalt monument. Ikke langt herfra finder vi Torneroseslottet Palacio de Pena, et af Portugals syv vidundere med dets smukke tårne og spir. De to sidste attraktioner er meget højt beliggende og skal besøges med en af byens hop-on and off-busser eller små ”tuk-tuk-transportere” på egen hånd, da vores bus ikke kan køre derop. 

Lissabon i bus og Belém – heldagstur
I dag skal vi opleve Lissabon både i bus og til fods. Vi begynder i bydelen Belém med præsidentpaladset og det berømte Belém-kloster samt Belém-tårnet, som vi ser undervejs, inden vi gør holdt ved det imponerende Monumentos de los Descubrimientos. Det var herfra de berømte portugisiske opdagelsesrejsende, bl.a. Vasco da Gama, sejlede ud for at opdage den store verden. Vi fortsætter til endnu et stop ved Eduardo VII-parken, hvor vi får et flot kig ned over Lissabon. Vi holder frokostpause på egen hånd og går en hyggelig tur om eftermiddagen i det maleriske kvarter Alfama, hvor bl.a. den så højt elskede fado-musik blev skabt. 

Óbidos – Nazaré – Batalha – heldagstur 
Vi skal på endnu en oplevelsesrig heldagstur, og første stop er den populære middelalderby Óbidos – et af Portugals syv vidundere. Denne højt beliggende perle af en by er omgivet af gamle fæstningsmure og byder indenfor til et væld af kunsthåndværk, caféer, kirker og historie. Her er der mulighed for at smage på den velsmagende kirsebærlikør Ginja, serveret i små chokoladekopper. Vi kører videre til en af Portugals mest berømte fiskerbyer Nazaré, i dag en populær bade- og ferieby og centrum for verdens bedste surfere. Vi besøger kirken Nossa Senhora da Nazaré med den berømte Sorte Madonna. Her holder vi frokostpause på egen hånd. Herefter kører vi til et andet af Portugals syv vidundere, det imponerende kloster i Batalha, som vi besøger sammen. Vi ser bl.a. den berømte grav med kong Duarte og hans dronning Filipa, der ligger hånd i hånd i det ufærdige kapel og med syn til den åbne himmel.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER ca. EUR 50. 

VALUTA Euro (EUR) 

VEJRET Lissabon (gns.): september 24° - 26°, oktober 21° - 23°. 

ØVRIGT Mange af byturene er til fods. Turen kan derfor være krævende for gangbesværede.

Flytider 2020

LISSABON

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

UDREJSE

GDE

AALBORG - LISSABON

07:00:00

10:25:00

HJEMREJSE

GDE

LISSABON - AALBORG

11:25:00

14:50:00

 

Afgang - ankomst 2020

LISSABON-KYSTEN

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

05:30:00 14:50:00

Hotel

Hotel Londres

Hotel Londres

Hotel Londres ligger 450 meter fra Estoril, hvor vores hotel ligger Tamariz-stranden, 500 meter fra Europas største kasino samt 600 meter fra togstationen med direkte forbindelse til Lissabons centrum...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
6/9 - 13/9Lissabon-kysten
Oplev den charmerende Lissabon-kyst. Skønt hotel i Estoril, 7 x morgenmad, 5 x aftensmad, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 88.195,-Bestil
20/9 - 27/9Lissabon-kysten
Oplev den charmerende Lissabon-kyst. Skønt hotel i Estoril, 7 x morgenmad, 5 x aftensmad, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 88.395,-Bestil
27/9 - 4/10Lissabon-kysten
Oplev den charmerende Lissabon-kyst. Skønt hotel i Estoril, 7 x morgenmad, 5 x aftensmad, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 88.395,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
4/10 - 11/10Lissabon-kysten
Oplev den charmerende Lissabon-kyst. Skønt hotel i Estoril, 7 x morgenmad, 5 x aftensmad, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 88.295,-Bestil
11/10 - 18/10Lissabon-kysten
Oplev den charmerende Lissabon-kyst. Skønt hotel i Estoril, 7 x morgenmad, 5 x aftensmad, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 88.495,-Bestil