Mallorca til fods og på cykel - 8 dage

Frisk luft og tid til at nyde det vidunderlige middelhavsmiljø
Oplev Mallorca på en ny måde. I roligt vandre- og cykeltempo kommer du helt tæt på den smukke middelhavsø, når vi skiftevis vandrer og cykler i betagende områder med tid til at nyde natur, byer og udsigter. Vi oplever både hovedbyen Palmas storbystemning, maleriske Fornalutx, tager på promenadeture langs havet og på friske bjergvandringer. Så er du til spektakulær middelhavskultur kombineret med smuk natur og masser af frisk luft, er dette rejsen for dig.

Pris fra:
7.995,-
Dage:8
✓Fly Aalborg – Mallorca tur/retur
✓Bustransfer lufthavn - hotel tur/retur
✓7 overnatninger på Hotel Nautic
✓7 x morgenmad
✓7 x aftensmad
✓3 vandreture (2 inkl. bustransport t/r)
✓2 cykelture
✓Citybikes cykler i 6 dage inkl. hjelm
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2018

1. DAG
Udrejse med Norwegian direkte fra Aalborg til Palma de Mallorca. Der kan købes en let anretning på flyet.

2. DAG
C’an Pastilla – Palma (gåtur)

Efter morgengymnastik eller en frisk dukkert i Middelhavet går vi mod Mallorcas hovedstad, Palma, ad den flotte strandpromenade langs havet ind til den storslåede katedral i centrum, som vi besøger. Der er tid på egen hånd i den gamle bydel. Gåtur 8 eller 16 km. Varighed 2,5-3,5 timer.

3. DAG
C’an Pastilla – Cala Blava (cykeltur)

Vi cykler langs stranden til udsigtspunktet i Cala Blava. Herfra har vi den mest fantastiske udsigt over hele bugten og bjergene bag Palma. Efter en pause kan man køre tilbage til hotellet ad promenaden, eller følges med rejselederen på en længere tur til Cap Blanc eller Llucmajor. Cykeltur 30 km. Varighed ca. 3 timer.

4. DAG
Sóller – Fornalutx (bus- og vandretur)

Vi tager bussen til den flotte gamle handelsby, Sóller, der er smukt beliggende i en frodig dal på kanten af Tramuntana-bjergkæden. Vi ser byen, inden vi vandrer gennem grønne appelsin- og citronlunde til billedskønne Fornalutx, hvor vi spiser frokost på egen hånd. Ud på eftermiddagen tager vi bussen tilbage til hotellet. Vandretur 5 km. Varighed ca. 2 timer.

5. DAG
Fridag

Rejselederen har gode forslag til udflugter på egen hånd.

6. DAG
Deía – Port de Sóller (bus- og vandretur)

Vi tager bussen til kunstnernes by, Deìa. Fra byen begynder vi opstigningen i bjergene, hvor vi vandrer med fantastiske udsigter, inden vi går gennem sølvgrønne olivenlunde og appelsinplantager ned til havnebyen, Port de Sòller. Efter frokost på egen hånd, kører vi tilbage til hotellet. Vandretur 11 km og stiger 300 højdemeter. Varighed ca. 3-4 timer.

7. DAG
C’an Pastilla – Castello Bellver (cykeltur)

Vi cykler ad promenaden til Palma, hvor vi fortsætter vi op mod det runde slot, Castello Bellver. Vi tager en rundtur på slottet (ej inkluderet). Efter besøget på Castello Bellver er der tid på egen hånd eller man kan følges med rejselederen tilbage til hotellet. Cykeltur 26 km. Varighed ca. 3 timer.

8. DAG
Vi flyver med Norwegian direkte fra Palma de Mallorca til Aalborg.

 

Afgang - ankomst 2018

MALLORCA

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

16:15:00

00:40:00

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Le Seu katedralen ca. EUR 6.00, Castello Bellver ca. EUR 4.00.

VEJRET: Palma de Mallorca (gns.): maj, september og oktober 22°-26°.

VALUTA: Euro

ØVRIGT: Vandresko/støvler anbefales. Der er tale om vandre- og cykelture med enkelte vanskelige passager, men kan klares af alle med en rimelig kondition. Vi cykler eller vandrer mellem 2-4 timer på udflugterne og har også en hviledag, hvor du selv bestemmer, om du vil nyde stranden ved hotellet eller hellere vil afsted på cykel eller gåben.

Flytider 2018

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

12.05.18

D83668

AALBORG - PALMA

17:45:00

20:50:00

19.05.18

D83669

PALMA - AALBORG

21:35:00

00:40:00

         

29.09.18

D83686

AALBORG - PALMA

17:45:00

20:50:00

06.10.18

D83669

PALMA - AALBORG

21:35:00

00:40:00

Kort

Hotel

Hotel Nautic

Hotel Nautic

Hotel Nautic er et moderne hotel med skøn beliggenhed ned til stranden i Ca’n Pastilla. Nær hotellet findes butikker, caféer og restauranter og blot 100 meter fra hotellet afgår lokalbussen til Palma...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
29/9 - 6/10Mallorca til fods og på cykel
Skønt hotel ved stranden i Ca´n Pastilla. Halvpension, 3 x vandreture, 2 cykelture, citybike cykler og dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 87.995,-Bestil