MS Amadeus Classic

 

 

MS AMADEUS CLASSIC
MS Amadeus Classic er designet til at give uforglemmelige flodkrydstogtsrejser i elegante og komfortable omgivelser. Ombord på dette flodkrydstogtskib finder du faciliteter som komfortable saloner, kabiner, soldæk og stilfuld panorama restaurant med skøn udsigt til de fantastiske landsbyer og  naturscenarier.

FLODKRYDSTOGTER
Et flodkrydstogt er en oplevelse. Hotellet (kabinen) følger med, så der tjekkes kun ind én gang, men oplevelserne er talrige. Dagligt opleves nye seværdigheder samt naturscenarier i et dejligt afslappet tempo.

SKIB OG KABINER
MS Amadeus er et flot skib fra 2001 med 74 udvendige kabiner med vindue fordelt på 3 dæk. Alle kabiner er rummelige (15,2 m²) og indrettet med 2 adskilte senge, bad, toilet, aircondition, TV, stole, garderobe, hårtørrer og 220 volts strømforsyning.  Hoveddækket Haydn deck er placeret lige over vandlinjen (inkl. i prisen). Kabiner på Strauss deck front mellemdæk har rundt vindue, hvor den øverste del kan åbnes (tillæg). Kabinerne på Strauss premium mellemdæk har fransk altan med glasskydedør (tillæg), og kabinerne på Mozart deck premium øvre dæk har fransk altan med glasskydedør (tillæg). Skibet har skøn panoramarestaurant, reception, bar, lounge, frisør, fitness og massagecenter samt delvist overdækket soldæk med solsenge, stole og borde og mindre pool. Der er aircondition overalt på skibet. Trådløst internet er desuden muligt i skibets loungebar (tillæg).

BESKRIVELSE AF SKIBENE
Beskrivelse af skibene kan ses under hvert rejsemål på www.nilles.as 

HOVEDDÆK, MELLEMDÆK OG ØVRE DÆK
Haydn deck hoveddæk placeret lige over vandlinjen. (inkl. i prisen). Strauss deck front mellemdæk rundt vindue, hvor den øverste del kan åbnes (tillæg). Strauss premium mellemdæk fransk altan med glasskydedør (tillæg). Mozart deck premium øvre dæk fransk altan med glasskydedør (tillæg).

FORPLEJNING OG DRIKKEVARER
I skibets skønne panoramarestaurant indtages alle måltider ved 6-8 mands borde. Morgenmaden består af en dejlig morgenbuffet. Frokosten består af en 4-retters menu inkl. salatbuffet med efterfølgende kaffe/te. Til aften serveres en forret, suppe, hovedret (valgmenu) samt dessert med efterfølgende kaffe/te. To aftener er der gallamiddag, hvor der serveres en ekstra forret og hovedret samt en cocktail.

DRIKKEVARER OM BORD PÅ MS AMADEUS
I restauranten kan der bestilles øl, vand samt diverse vine til fornuftige priser. Baren tilbyder øl, vand, vine, cocktails samt kaffe, the og drinks i tidsrummet kl. 11:00- 24:00.

RYGNING
Det er tilladt at ryge på soldækket.

PÅKLÆDNING
Der findes ikke bestemte forskrifter for påklædning. Det er op til den enkelte gæsts velbefindende. En mere formel påklædning er velanset ved krydstogtets gallamiddag. Shorts, undertrøjer, badetøj og lignende er ikke velset i restauranten.

BUTIKKER
Der findes butik, frisør samt fitness- og massagecenter ombord.

DRIKKEPENGE
Drikkepenge er ikke inkluderet i rejsens pris. Drikkepenge er ikke obligatorisk, men det anbefales at betale min. EUR 5,00 pr. person pr. dag til fordeling blandt skibets personale.

FORBEHOLD
Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen som følge af vandstanden og strømforholdene.

Faciliteter

Reception Ja
Internet Ja
Restaurant Ja
Swimmingpool Ja
Tv Ja
Aktivitet Fitnessrum
Andet Frisør
Bar Ja
Solterrasse Ja
Safeboks Ja