Normandiet-Bretagne-Champagne - 9 dage

Historiens vingesus og fransk charme
På denne rejse oplever vi det bedste af Normandiet. Her følger vi i historiens fodspor fra vikingetiden i Rouen til 2. verdenskrig ved Invasionskysten. Vi oplever den maleriske by, Honfleur, der har tiltrukket et utal af kunstnere gennem tiden, smager den berømte Calvados og ser det imponerende Bayeuxtapet. I St. Malo bor vi centralt i den gamle bydel inden for bymuren. Naturligvis er der også mulighed for at opleve Jersey, den mest berømte af øerne i Den Engelske Kanal. Vi får mulighed for at smage på fantastiske østers i Cancale, opleve  champagnedistriktet med besøg hos en champagnebonde og besøge de franske kongers gamle kroningsby, Reims.

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse 2017

1. DAG
Morgenkomplet i Hedensted og frokost i Neumünster. Forbi Hamburg og Rhinen passeres nord for Köln. Overnatning i Grevenbroich.

2. DAG
I Belgien passeres Liége og herfra ind i Frankrig med ankomst i Rouen i Normandiet midt på eftermiddagen. På en lille byrundtur i Rouen, som var hovedstad i vikingetiden, skal vi se byens berømte domkirke Nôtre Dame, torvet hvor Jeanne d’Arc blev brændt og en af verdens ældste gågader Rue du Gros Horloge, gaden med det store ur. Nogle aftener er der mulighed for at opleve et smukt lysshow i Rouen.

3. DAG
Calvados destilleri - Honfleur - Bayeux

Normandiet er kendt for sine talrige æbletræer, hvorfra man fremstiller Cidre, Pommeau og Calvados. Vi besøger et af destillerierne og smager på produkterne, inden turen går videre til charmerende Honfleur, hvor mange kunstnere har ladet sig inspirere af byens beliggenhed. Den gamle bydel er centreret omkring det gamle havnebassin. Fra Honfleur kører vi forbi den imponerende bro, Le Pont de Normandie, inden vi ankommer til Bayeux, hvor vi har to overnatninger på et hotel beliggende i gåafstand til centrum.

4. DAG
Invasionskysten - Bayeux

Vi besøger Pointe du Hoc, hvor der fandtes tyske stillinger på en 30 meter høj klippe. Her beherskedes kysterne Utah Beach og Omaha Beach. Videre til den amerikanske kirkegård, St. Laurent, med den store græsplæne, hvor 9386 hvide marmorkors står i lange lige rækker med front mod USA. Herefter besøger vi museet i Arromanches-les-Bains, hvor englænderne gik i land efter at have anlagt den præfabrikeret invasionshavn, Port Winston. Oplevelserne fortsætter i Bayeux, hvor vi skal se byens største attraktion, det enestående vægtæppe, Bayeux-tapetet.

5. DAG
Cancale - St. Malo

Fra Bayeux kører vi mod Bretagne, forbi bugten med Frankrigs største tidevandsforskel, hvori klippeøen Mont St. Michel ligger. Vi passerer syd om den kendte klippeø og får et glimt af den, inden vi via en smuk vej helt ude ved bugten når frem til det spændende fiskerleje i Cancale, som er verdensberømt for sine østers. Her foregår en livlig handel, og man ser østersdyrkernes travle aktivitet omkring de lavvandede bassiner. Først på eftermiddagen ankommer vi til St. Malo, hvor vi har to overnatninger. Vi bor inden for den gamle bymur i St. Malo, hvorpå man kan gå en flot eftermiddagstur, og hvor der er en fantastisk udsigt over St. Malo-bugten på den ene side og byen med dens snævre gader og imponerende brune stenhuse på den anden side.

6. DAG
Jersey eller St. Malo

Der er mulighed for en spændende heldagstur til den kendte kanalø, Jersey. Vi sejler med hurtigbåd fra St. Malo til St. Helier. På en rundtur med lokal bus får vi et godt indtryk af de dejlige sandstrande, de grønne bakker og dale med græssende jerseykøer, det vilde  klippelandskab og de små byer. Øens hovedstad, St. Helier, bevogtes af to romantiske borge og er fuld af liv og charme. I gaderne og langs havnen hersker stadig en victoriansk atmosfære. Man kan også gå tur på egen hånd i den gamle bydel i St. Malo, som er anlagt på en lille ø omgivet af en bymur. Ved ebbe er det muligt at spadsere ud på den lille ø, île du Grand Be, hvor digteren Chateaubriand ligger begravet. Sejlturen (inkl. rundtur) til Jersey koster kr. 480,00 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.

7. DAG
Champagne

Vi tager afsked med St. Malo og Bretagne, passerer Le Mans og kommer via verdensbyen Paris til champagne-området. Om eftermiddagen er der mulighed for at besøge en champagnebonde, som bor på den berømte Champagne-rute. Efter rundvisning og forklaring om den specielle kunst det er at fremstille den ædle drik bliver der smagsprøve på husets vin og mulighed for indkøb.

8. DAG
Reims

Vi kører til den største by, Reims, som var de franske kongers kroningsby, for at se byens imponerende domkirke, den mest harmoniske katedral i Frankrig. Kirkens navn er som mange andre, Nôtre-Dame. Hjemturen fortsættes via Belgien og Rhurdistriktet til Hannover.

9. DAG
Indkøbspause ved Otto Duborg og frokostbuffet i Rødekro.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Entréer svarer til ca. EUR 39,00.

VEJRET/TEMPERATURER: Paris (gns.): juni - september 21° - 24°.

VALUTA: Euro (EUR) samt pund sterling (GBP) (ophold på Jersey).

Afgang - ankomst 2017

NORMANDIET

PÅ- & AFSTIGNING

AFREJSE

HJEMKOMST

Dybvad

Falkevej 25, NILLES

05:20:00

18:50:00

Hjallerup

Frakørsel 16, P-plads

05:40:00

18:30:00

Hjørring

P-plads vest for FOF-Bygning/Banegård

05:05:00

19:10:00

Brønderslev

Banegård

05:30:00

18:45:00

Bouet

Kvickly, P-plads

05:55:00

18:20:00

Aalborg

Thomas Boss Gade, v/Sauers Plads

06:10:00

18:05:00

Støvring

Hobrovej, Shell

06:25:00

17:50:00

Haverslev

Industriparken 2, Circle K

06:35:00

17:40:00

Hobro

Station, Stationsvej 12

06:50:00

17:25:00

Randers

Arena Randers, Fyensgade 1, P-plads

07:10:00

17:05:00

Ødum

OK Plus, Landevejen 203, Ødumvej

07:25:00

16:50:00

Århus

Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank

07:40:00

16:40:00

Viby

P-plads ved Kirken, Grundtvigsvej

07:50:00

16:25:00

Skanderborg

Banegård

08:15:00

16:00:00

Horsens

Frakørsel 56, Q8/Burgerking, Horsens V.

08:25:00

15:20:00

Vejle/Hornstrup

Frakørsel 59, DTC

09:25:00

15:05:00

Vejle

Friis Hansens Vej 12, Vinding, Vejle (gratis langtidsparkering)

09:35:00

15:00:00

Kolding

Slotsalle/Jernbanegade, ovf. banegårdspladsen

10:00:00

14:40:00

Haderslev/Vojens

Frakørsel 68, OK-tank

10:15:00

14:25:00

Rødekro/Aabenraa

Frakørsel 70, Shell/7-Eleven

10:30:00

13:35:00

Padborg

Lejrvejen 12, OK

10:55:00

13:20:00

Gæsterne siger

NORMANDIET-BRETAGNE-CHAMPAGNE - 28.05 - 05.06.13
Vi har nu været hjemme næsten en uge og har efterhånden fået styr på alle indtrykkene og oplevelserne fra turen til Normandiet, Bretagne og Champagne. Det var endnu en rigtig god tur med NILLES - alt var veltilrettelagt og fint timet, så vi slap for spildtid med at skulle stå i kø ved de forskellige steder, vi blev præsenteret for. Chauffør og rejseleder sørgede på alle måder for fine rammer for selskabet med fin kørsel og kyndige informationer, og dertil et flot overblik over såvel trafik som de mange forskelligartede lokaliteter på rejsen. En rigtig oplevelsestur - eller som der stod bag på bussen: NILLES - rejser med indhold.

Venlig hilsen
Lillian Bøgelund og Niels Jessen


NORMANDIET-BRETAGNE-CHAMPAGNE - 14.08 - 22.08.14
Hej Nilles Rejser. Netop hjemkommet fra en spændende og lærerig tur til Napoleons Waterloo i Belgien, Invasionskysten i Normandiet og Bretagne med en sejltur til Kanaløen Jersey. En meget veltilrettelagt tur med en dygtig chauffør - og en dygtig og inspirerende rejseleder. Begge kunne deres kram til punkt og prikke! Alt i alt en rigtig god oplevelse. Vil I bringe "roserne" videre til både chauffør og rejseleder.

Venlig hilsen
Birgit og Christian Søndergård Mathiesen

Se kort over rejsen her

Hotel

Normandiet-Bretagne-Champagne iht. hotelliste

Normandiet-Bretagne-Champagne iht. hotelliste

Afgang 10.06.17 - Hotel Montanushof Montanusstraße 100, D-41515 Grevenbroich Tlf. +49 2181 6090 Se mere Ibis Rouen...