New York - Manhattan - 8 dage

Velkommen til New York - byen over dem alle!  USA’s største by er en imponerende storby, hvor man finder alverdens sprog, racer, kulturer og religioner.  New York imponerer og fascinerer med sine fantastiske skyskrabere, imponerende bygninger, verdenskendte museer, berømte parker og shopping i absolut verdensklasse. Vi bor på et centralt beliggende hotel i Manhattan, som er et godt udgangspunkt for vores mange oplevelser i byen. Vi bevæger os rundt til fods og med metro, så vi rigtigt kan opleve byens puls. Turen er tilrettelagt således, at du får set mange af de fantastiske seværdigheder med vores rejseleder samtidig med, at der bliver tid til at fordybe sig i byens mange museer, bydele og butikker på egen hånd.

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse 2016

DAG 1
UDREJSE

Vi flyver med Norwegian fra Aalborg via København til New York. Transfer og indkvartering på Manhattan.

DAG 2
MANHATTAN

I dag skal vi udforske bydelen Manhattan.   Vi starter vores bytur i Lower Manhattan ved 9/11 Memorial, hvor World Trade Center engang lå.  Vi ser én af verdens højeste bygninger Woolworth Building samt Brooklyn Bridge. Vi skal opleve boheme-kvarteret Soho, inden vi fortsætter mod Midtown Manhattan, hvor man på egen hånd kan besøge Empire State Building, Chrysler-bygningen eller Rockefeller Center. 

DAG 3
HARLEM OG BROOKLYN

Vi besøger Harlem, som tidligere var New Yorks fattige sorte ghetto. I dag er kvarteret blomstret op og er nu et moderne område med velhavende tilflyttere. Bydelen bærer dog stadig præg af afroamerikansk kultur, og man kan stadig høre jazzmusik og gospel på gadehjørnerne.  Brooklyn, hvor arbejderklassen i stigende grad flytter til, er en af de populære bydele i New York med mange spændende restauranter og barer.  Flere kvarterer i bydelen domineres af de ortodokse jøder, som lever efter særdeles strenge regler.  Vi slutter turen på Brooklyn Heights promenaden, hvor vi har en fantastisk udsigt over Manhattans skyskrabere samt Brooklyn Bridge.

DAG 4
MANHATTAN CRUISE

I dag skal vi på Manhattan cruise. På denne 2½ times skønne sejltur, kommer vi tæt på Frihedsgudinden og får set New York skyline. Vi sejler ned ad Hudson-floden og op ad East-River, hvor vi bl.a. ser Randalls Island og sejler under New Yorks ældste bro High Bridge. Resten af dagen er til fri disposition. Der findes et hav af muligheder uanset, hvad man interesserer sig for. Ved Central Park på Upper East Side ligger Museum Mile med 3 verdensberømte museer; Museum of Modern Art, Guggenheim og Metropolitan Museum.

DAG 5
EGEN HÅND

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Vores rejseleder giver tips og vejledning til seværdigheder og aktiviteter på egen hånd. Måske er du interesseret i en teateroplevelse på Broadway eller et besøg i FN-bygningen? Det er nemt at gå på opdagelse i New York.

DAG 6
CENTRAL PARK

Vi kører med metro til Lincoln Center, hvor West Side Story blev optaget. Der bliver mulighed for at besøge Lincoln Centeret med rundvisning. Herefter skal vi opleve byens oase Central Park, hvor vi bl.a. skal se ”Imagine” mindepladen, som er lagt for John Lennon i Strawberry Fields-området samt nogle af de områder i parken, som har dannet baggrund for nogle af byens mange filmoptagelser.

DAG 7
EGNE OPLEVELSER - HJEMREJSE

Dagen nydes på egen hånd. Her kan de sidste museer og seværdigheder besøges, inden vi først på aftenen kører til JFK lufthavnen i New York, hvorfra vi flyver med Norwegian retur til Danmark.

DAG 8
Hjemkomst til København og Aalborg om eftermiddagen.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER:  Memorial Museum USD 24,00. Empire State building USD 32,00. Rockefeller Center USD 30,00. Guggenheim USD 25,00. Metropolitan Museum of Art USD 25,00. Museum of Modern Art USD 25,00. FN-bygningen USD 18,00. Lincoln Center Tour USD 18,00. 

VEJRET/TEMPERATUR: New York (gns) april: 15º - 17º, maj: 20º - 22º grader

ESTA: I forbindelse med indrejse i USA skal der udfyldes en ESTA godkendelse. NILLES fremsender information omkring denne. Godkendelsen kommer mod gebyr på ca. USD 14,00.  Vær endvidere opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mere end 6 måneder efter hjemkomst fra USA.

ØVRIGT: Turen er ikke egnet for gangbesværede. Rejsen er en fin kombination af planlagte udflugter og tid til oplevelser på egen hånd. Vær opmærksom på, at det er kutyme at give drikkepenge i USA. På restauranter gives mellem 15-18 %. Endvidere er det mest høfligt at lægge 1-2 dollar til såvel stuepige som chauffør om dagen. På denne rejse kan der maksimalt deltage 25 rejsedeltagere.

VALUTA: Dollars (USD).

Flytider 2016

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

20.04.16

DY 3089

AALBORG - KØBENHAVN

15:30:00

16:15:00

20.04.16

DY 7011

KØBENHAVN - NEW YORK

18:30:00

21:00:00

26.04.16

DY 7012

NEW YORK - KØBENHAVN

23:00:00

12:35:00 + 1

27.04.16

DY 3088

KØBENHAVN - AALBORG

14:15:00

15:00:00

         

18.05.16

DY 3089

AALBORG - KØBENHAVN

15:30:00

16:15:00

18.05.16

DY 7011

KØBENHAVN - NEW YORK

18:30:00

21:00:00

24.05.16

DY 7012

NEW YORK - KØBENHAVN

23:00:00

12:35:00 + 1

25.05.16

DY 3088

KØBENHAVN - AALBORG

14:15:00

15:00:00

         

25.05.16

DY 3089

AALBORG - KØBENHAVN

15:30:00

16:15:00

25.05.16

DY 7011

KØBENHAVN - NEW YORK

18:30:00

21:00:00

31.05.16

DY 7012

NEW YORK - KØBENHAVN

23:00:00

12:35:00 + 1

01.06.16

DY 3088

KØBENHAVN - AALBORG

14:15:00

15:00:00

Afgang - ankomst 2016

NEW YORK

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

AALBORG

Terminal, Lufthavn

14:00:00

16:30:00

KØBENHAVN

Terminal, Lufthavn

12:35:00

15:00:00

 

Kort

Hotel

Hampton Inn Manhattan-Seaport

Hampton Inn Manhattan-Seaport

Hampton Inn Seaport er beliggende på Lower Manhattan tæt på Wall Street og mindesmærket 9/11. På hotellet findes morgenmadsrestaurant, reception og fitnesscenter. Alle værelser har eget bad, toilet, h...
Holiday Inn Wall Street

Holiday Inn Wall Street

Holiday Inn New York City er beliggende i bydelen Lower Manhattan mellem de to verdenskendte gader Broadway og Wall Street. Den gode beliggenhed giver nem adgang til byens mange attraktioner herunder...