Opatija - Kroatien - 8 dage

Adriaterhavets perle
Det krystalklare hav, solrige middelhavsklima og lave priser gør Istrien i Kroatien til sommerens perfekte feriested. Opatija, der ligger i bunden af Kvarnerbugten, har siden 1800-tallet været et af Kroatiens mest elskede badesteder takket ved sin smukke beliggenhed ved foden af Ucka-bjerget med udsigt over Adriaterhavet. Byen bærer desuden stadig præg af engang at have været det mondæne kursted for overklassen i Østrig-Ungarn, og flere af byens store, gamle hoteller vidner om byens storhedstid. Det er midt i disse omgivelser, at vi skal nyde de skønne strande, den fine havn og vidunderlige strandpromenade, Lungomare, fra hvilken du kan slentre til nabobyerne.

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse 2017

UDREJSE

Udrejse med Norwegian fra Aalborg via København til Zagreb. Transfer til vores hotel i Opatija.

HJEMREJSE

Hjemrejse med Norwegian fra Zagreb via København til Aalborg.


UDFLUGTER

Opatija – Pula – Moscenice
Heldagstur

Vi kører via Ucka-tunnelen tværs over Istrien til den historiske by, Pula, hvor arven fra romertiden ikke er til at tage fejl af. Her finder man brede promenader, hyggelige smalle stræder og ikke mindst det imponerede amfiteater, som er et af de bedst bevarede historiske monumenter i Kroatien. Vi går en tur i den gamle bydel, hvor vi ser nogle af seværdighederne fra romertiden herunder det velbevarede amfiteater, Augustus-templet samt Sergiernes Triumfbue. Herfra fortsætter vi nordpå til den charmerende kystby, Moscenice, hvorfra der er en fantastisk udsigt udover hele Kvarnerbugten. Vi ser nogle af byens smukke seværdigheder og Istriens ældste olivenmølle. Der er også mulighed for at smage på byens egne, velsmagende snapse.

Postojna Grotterne
Heldagstur

Vi passerer grænsen til Slovenien og kommer til Postojna-grotterne, som er et imponerende naturfænomen. Dette enorme hulesystem, der er blandt de største i verden, byder på en oplevelse ud over det sædvanlige til de besøgende, der er kommet for at beundre det underjordiske kompleks. Grotterne er fyldt med drypsten og beboet af den mærkelige hulefisk, der lever hele sit liv under jorden. En elektrisk bane fører os ind i de oplyste grotter, hvor vi ser de forunderligste, farvestrålende drypstensformationer, som er skabt igennem millioner af år. Husk varmt tøj, da der konstant er 8° i grotterne.

Rijeka – Øen Krk
Heldagstur

Vi kører til områdets største by, Rijeka. Foruden at være Kroatiens største havneby er byen industri-, handels-, administrations- og universitetscentrum, så her er der meget liv. Her findes ligeledes en interessant markedsplads med mange boder samt en spændende gågade med masser af forretninger. Vi fortsætter langs Bakar-bugten og kører over den imponerende bro til den flotte ø, Krk. Turen går videre til den smukt beliggende vinby, Vrbnik, hvor vi besøger en hyggelig vinkælder. Der er mulighed for en let frokost med lokale specialiteter og smagsprøver på den lokale vin.

Opatija bytur
Der arrangeres en spadseretur langs promenaden til Opatijas vartegn, ”Pigen med Mågen”. Endvidere besøges byens berømte park, hvor man kan opleve træer fra det meste af verden. Turen afsluttes ved den hyggelige havn.

Sejltur på Kvarnerbugten
Der arrangeres en sejltur på Kvarnerbugten til kystbyen Lovran. Der er musik og udskænkning af diverse drikke ombord, og i Lovran nyder vi en middag i hyggelige omgivelser.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Sejltur på Kvarnerbugten med middag ca. EUR 30,00. Vrbnik vinsmagning med let frokost ca. EUR 11,00. Entré til Postojna-grotterne ca. EUR 21,00, rundtur i Moscenice ca. EUR 5,00.

ØVRIGT: Husk badesko (de fleste af strandene er sten- og klippestrande).

VEJRET/TEMPERATURER: Opatija (gns.): juli-august 27°- 28°.

BEMÆRK: Turen er ikke egnet for gangbesværede.

VALUTA: NILLES anbefaler både at tage Euro (EUR) og kroatiske kuna (HRK) med til Opatija. 1 kuna = 1,00 DKK ca.

Flytider 2017

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

UD

DY3083

Aalborg - København

08:40:00

09:25:00

 

DY3284

København - Zagreb

11:40:00

13:35:00

         

HJEM

DY3285

Zagreb - København

14:05:00

16:00:00

 

DY3094

København - Aalborg

17:45:00

18:30:00

Afgang - ankomst 2017

OPATIJA

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

07:10:00

18:30:00

København

Lufthavn, Terminal

09:40:00

16:00:00

Kort

Hotel

Hotel Admiral

Hotel Admiral

Hotel Admiral er et af Opatijas bedste hoteller. Det 4-stjernede hotel er af høj standard og centralt beliggende i Opatija direkte ved den hyggelige strandpromenade. Hotellet råder over restauranter m...