Sicilien - Syditalien - 8 dage

Et syditaliensk eventyr
Farverig, frodig, spændende og sagnomspunden. Alt dette og meget mere kan siges om Sicilien. På denne italienske middelhavsø bliver alle sanser mættet. Her er kultur og natur, som kun få steder i verden, og en historie, som både grækerne, romerne og araberne har været med til at skrive. Langs øens kyster ligger små hyggelige middelalderlige byer, som perler på en snor – alle med hver deres unikke myter og fortællinger. Tag med på dette syditalienske eventyr og lad dig fascinere, inspirere og betage af vidunderlige Sicilien. 

Pris fra:
8.995,-
Dage:8
✓Fly Aalborg - Napoli tur/retur
✓Færgeoverfart ifølge program
✓2 overnatninger i indvendig kahyt
✓1 overnatning ved Siracusa
✓3 overnatninger i Sant’ Alessio Siculo
✓1 overnatning ved Cefalú
✓2 x morgenmad på færge
✓5 x morgenmad på hotel
✓2 x aftensmad på færge
✓5 x aftensmad på hoteller
✓Udflugter ekskl. entréer
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2019

1. DAG
Aalborg - Napoli

Udrejse med NILLES’ charterfly direkte fra Aalborg til Napoli. På en byrundtur oplever vi Napoli, der er indbegrebet af sprudlende sydlandsk storby. Vasketøjet hænger i gaderne. Vespaer og biler snor sig ind og ud mellem hinanden i de myldrende gader, og det ser ud til, at færdselsreglerne kun er vejledende. Samtidig byder Syditaliens tidligere hovedstad på solfyldte pladser, prægtige paladser, rustikke fæstninger og en overflod af butikker, caféer og ikke mindst pizzariaer. Den verdensberømte italienske spise har nemlig sine rødder i denne spændende by. Om aftenen går vi ombord på et af de skibe, som sejler mellem Napoli og Palermo på Sicilien. Indkvartering i indvendig kahyt med mulighed for tilkøb af udvendig kahyt. Middag ombord.
 
2. DAG
Piazza Armerina og barokbyen Noto 

Vi spiser morgenmad ombord, inden vi friske og veludhvilede ankommer til Palermo. Vi sætter dernæst kursen mod den smukke barokby, Noto, som troner majestætisk over Asinaro-dalen og dennes citruslunde. Undervejs gør vi stop ved middelalderbyen, Piazza Armerina, hvor vi skal besøge den velbevarede romerske kejservilla med de enestående mosaikker, som regnes for nogle af de smukkeste i verden. Vi får her også bevis for, at bikinien ikke er en opfindelse fra 1960’erne, men faktisk fandtes langt tidligere. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Noto. På en byvandring skal vi opleve den enestående by, som siden 2002 har været på UNESCOs Verdensarvsliste. Overnatning mellem Noto og Siracusa. 

3. DAG
Siracusa og Ortiga

Vi besøger i dag Siracusa, som er en af verdens ældste byer. Under den græske kolonisation overgik Siracusa selv Athen med sin storhed. Den smukke by ligger skønt ud til havet, som en skinnende perle. Vi besøger blandt andet det spændende arkæologiske område, der vidner om byens stolte fortid. Vi ser også det store græske teater, det romerske teater samt grotten, ”Dionysos øre”. Vi fortsætter til øen, Ortiga, som er forbundet til Sicilien med en 2700 år gammel bro. På Ortiga besøger vi bl.a. Apollo-templet og domkirken fra det 5. århundrede f.Kr., der oprindeligt var bygget som tempel for Athene. Turen fortsætter til Sant’Alessio, hvor vi har tre overnatninger på et hotel ud til stranden.

4. DAG
Vulkanen Etna 

I dag skal vi opleve en af Siciliens og Italiens helt store attraktioner, nemlig den aktive vulkan Etna. Med ærefrygt betragter man den enorme vulkan, som jævnligt går i udbrud. Vi standser ved Silvestri-kraterne, som kan bestiges til fods. Har man mod på mere, kan man med kabelbane komme endnu længere op på vulkanen (ej inkluderet). Om eftermiddagen tager vi til Siciliens førende turistby, Taormina, der ligger billedskønt med udsigt over det blå Middelhav og til Etnas rygende top. Vi oplever den charmerende by med de mange krogede gader, fashionable butikker og hyggelige caféer og restauranter.

5. DAG
The Godfathers Savoca

Man kan næsten ikke sige Sicilien uden at tænke på den udødelige filmklassiker, The Godfather. Vi kører til den lille by, Savoca, som ligger på en bjergside. Det var her Al Pacino, Marlon Brando og andre stjerneskuespillere indspillede store dele af The Godfather-filmen. Vi besøger bl.a. den berømte bar, Vitelli, som flittigt blev brugt som kulisse i filmen. Vi fortsætter dernæst til Forza d’Agro, som er en typisk siciliansk landsby. Herfra har man en fantastisk udsigt over Messinastrædet. Vi udforsker byen, inden vi vender tilbage til hotellet. 

6. DAG
Messinastrædet og Cefalú

Vi kører en smuk tur langs Messinastrædet, som er det tre km brede vand, som skiller Sicilien fra det italienske fastland. Vi når byen, Cefalú, der oprindeligt var et fiskerleje, men som i løbet af middelalderen voksede til en mindre by, især efter at den normanniske konge, Roger den Anden, befalede, at der skulle bygges en katedral. Denne vældige katedral fra 1100-tallet med den fine byzantinske mosaikudsmykning er i dag en af øens største og smukkeste. Vi besøger naturligvis katedralen og den smukke plads, Piazza Duomo, på en byvandring i byens smalle gader og krogede stræder. Indkvartering på et skønt strandressort ved Cefalú.

7. DAG
Palermo og Monreale

Vi kører til Siciliens største by, Palermo. Bybilledet i Palermo er spændende og vidner om en fantastisk historie. Byens rødder går helt tilbage til det 8. århundrede, hvor Palermo var en fønisk handelsby. Vi besøger bl.a. Palatinerkapellet i Normannerpaladset samt katedralen med de særprægede røde arabisk-inspirerede kupler, som vidner om arabernes herredømme over Sicilien. Senere besøger vi katedralen, Monreale, som er kendt for sin fine mosaikudsmykning. Katedralen, som er en af de mest blændende i verden, ligger majestætisk på kanten af “Den gyldne Skål” over Palermo. Om aftenen går vi ombord på skibet, som sejler os til Napoli. Indkvartering i indvendig kahyt med mulighed for tilkøb af udvendig kahyt. Middag ombord.  
 
8. DAG
Vi ankommer til Napoli om morgenen og kører vi til lufthavnen. Hjemrejse med NILLES’ charterfly direkte til Aalborg.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Entréer udgør ca. EUR 50,00.

VEJRET/TEMPERATUR:  Sant’ Alessio Siculo (gns.): maj 22° - 24°, september-oktober 24° - 28°. Palermo (gns.): maj 21° - 23°, september-oktober 23° - 27°.

VALUTA: Euro (EUR).

ØVRIGT: Turen kan være krævende for gangbesværede.

Afgang - ankomst 2019

SICILIEN - FORÅR

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

06:00:00

13:50:00

       

SICILIEN - EFTERÅR

PÅ- OG AFSTIGNING MØDETID HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal 06:00:00 13:50:00

Flytider 2019

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

02.05.19

RC7180

AALBORG - NAPOLI

07:30:00 10:15:00

09.05.19

RC7181

NAPOLI - AALBORG

11:05:00

13:50:00

         

16.05.19

RC7180 AALBORG - NAPOLI 07:30:00 10:15:00

23.05.19

RC7181 NAPOLI - AALBORG 11:05:00 13:50:00
         

05.09.19

RC7180 AALBORG - NAPOLI 07:30:00 10:15:00

12.09.19

RC7181 NAPOLI - AALBORG 11:05:00 13:50:00
         

19.09.19

RC7180 AALBORG - NAPOLI 07:30:00 10:15:00

26.09.19

RC7181 NAPOLI - AALBORG 11:05:00 13:50:00
         
03.10.19

RC7180

AALBORG - NAPOLI 07:30:00 10:15:00
10.10.19

RC7181

NAPOLI - AALBORG 11:05:00 13:50:00

Hotel

Sicilien, iht. hotelliste

Sicilien, iht. hotelliste

Forbehold for ændringer Eureka Palace Strada Spinagallo n.50 I-96100 Siracusa Tlf. +39 931 710133 Se mere Hotel Kennedy Via Domenico Costa, 2, I-98030 S. Alessio Siculo ME Tlf. +39 094 27...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
2/5 - 9/5Sicilien - Syditalien
Siciliens og Syditaliens største seværdigheder på én rejse
Mere end 88.995,-Bestil
16/5 - 23/5Sicilien - Syditalien
Siciliens og Syditaliens største seværdigheder på én rejse
Mere end 89.195,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
5/9 - 12/9Sicilien - Syditalien
Siciliens og Syditaliens største seværdigheder på én rejse
Mere end 88.995,-Bestil
19/9 - 26/9Sicilien - Syditalien
Siciliens og Syditaliens største seværdigheder på én rejse
Mere end 89.195,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
3/10 - 10/10Sicilien - Syditalien
Siciliens og Syditaliens største seværdigheder på én rejse
Mere end 89.195,-Bestil