Skt. Petersborg & Østersøen rundt - 8 dage

Farvestrålende løgkupler, gyldne spir og smukke paladser
På denne spændende rejse oplever vi fire af nordens smukkeste byer, vidunderlige Stockholm, idylliske Helsinki, nordens Venedig - Skt. Petersborg samt historiske Tallinn. Vi oplever den helt specielle atmosfære i hver af byerne, der er smukt beliggende ved havet, når vi besøger mange af de største seværdigheder og spændende historiske steder - samt får tid på egen hånd til at gå på opdagelse.

Pris fra:
8.595,-
Dage:8
✓4-stjernet bus
✓1 overnatning i Stockholm
✓2 overnatninger i Skt. Petersborg
✓4 overnatninger på færger i 2-sengs kahyt med bad og toilet
✓7 x morgenmad
✓1 x morgenbuffet (udrejse)
✓4 x aftensmad på færger
✓1 x aftensmad på færge med drikkevarer
✓3 x aftensmad på hoteller
✓Færgeoverfarter
✓Alle nævnte udflugter ekskl. entréer
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Bus
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2018

1. DAG
Med Stena Line fra Frederikshavn til Göteborg og morgenbuffet ombord. Undervejs mod Stockholm følger vi den pragtfulde panoramavej langs Vättern. Ankomst til Stockholm først på aftenen og efterfølgende middag på hotellet.

2. DAG
Byrundtur i Stockholm

Vi starter dagen med en byrundtur, hvor vi til fods skal opleve den hyggelige Gamla Stan, Stockholms mest charmerende bydel med velbevarede huse og snævre gader. Herefter besøger vi Ridderholmen med de pragtfulde paladser. Omkring frokosttid er vi tilbage ved Kongeslottet, hvor der er tid til at se vagtskifte. Der bliver også tid på egen hånd til at gå på opdagelse i de hyggelige gader og stræder. Midt på eftermiddagen går vi om bord på en af Tallink Silja Lines krydstogtsfærger, der er berømte for deres gågademiljø med caféer, restauranter og butikker, hvor vi kan glæde os til en lækker 3-retters aftenmenu med drikkevarer i á la carte-restauranten. Efter maden er der underholdning og levende musik i dansebaren.

3. DAG
Byrundtur i Helsinki

Efter en flot indsejling til Helsinki tager vi på byrundtur og ser bl.a. Sibeliusmonumentet, Parlamentet og ikke mindst den berømte tempelkirke, der er sprængt ind i klipperne midt i byen. Vi ser selvfølgelig også den imponerende hvide domkirke, der med sine kupler og søjler i dag er blevet Helsinkis vartegn. Om eftermiddagen er der god tid på egen hånd til at opleve byen. Sidst på eftermiddagen sejler vi fra Helsinki med krydstogtfærgen St. Peter Line til Skt. Petersborg. Aftensmad på krydstogtfærgen.

4. DAG
Skt. Petersborg - Nevskij Prospekt - Eremitagen

Efter morgenmaden, forlader vi skibet for at udforske Skt. Petersborg, der er en af de smukkeste byer i verden. I dag figurerer hele Skt. Petersborgs centrum på UNESCOs Verdensarvsliste. Skt. Petersborgs hovedgade, Nevskij Prospekt, strækker sig hen over flere kanaler. Vi besøger den berømte Romanovs vinterresidens, Vinterpaladset, som sammen med fire andre bygninger nu rummer en af verdens største og fornemmeste kunstsamlinger, Eremitagen. Vinterpaladset omfatter så megen luksus, at mængden af guld næsten virker blændende. Vægge, lofter, gulve og møbler er kunstværker i sig selv. Vi spiser aftensmad på hotellet.

5. DAG
Peterhof - Russisk Folklore

Uden for Skt. Petersborg besøger vi Peterhof, som er en af de mange sommerresidenser, som Rusland er kendt for. Petershof er bygget med det franske Versailles som forbillede, og overgår forbilledet på mange måder. Rundt i den smukke park er der over 100 fontæner, hvoraf mange er belagt med 24 karat guld. Vi kører tilbage til byen, hvor vi skal besøge Peter-Paul Fæstningen med Peter-Paul Katedralen. Peter-Paul Fæstningen er anlagt på Hareøen midt i Skt. Petersborg og Neva-flodens delta. Her hviler alle russiske zarer fra Peter den Stores tid frem til revolutionen, herunder kejserinde Dagmar, hendes mand Alexander den 3. og deres søn Nikolaj den 2. Om aftenen skal vi opleve et festligt og imponerende Russisk Folklore-show med lokal folkemusik og farverig underholdning. Showet opleves i elegante rammer på Nikolaj-paladset, der er et af Skt. Petersborgs smukkeste palæer.

6. DAG
Isak-katedralen - Blodskirken

Efter morgenmaden skal vi endnu engang opleve nogle af Skt. Petersborgs mest kendte seværdigheder. Vi passerer den imponerende kuppelkirke, Isak-katedralen, der er den 4. største kuppelkatedral i verden, Kazan Katedralen og den nyrenoverede Blodskirke med de farvestrålende løgkupler. Vi kører til terminalen og gå ombord på krydstogtsfærgen St. Peter Line. Herfra sætter vi kurs mod Tallinn. Undervejs vil der være mulighed for at nyde nogle af skibets faciliteter. Aftensmad ombord.

7. DAG
Byrundtur i Tallinn

Vi tager på byvandring i Tallinn, hvor vi til fods kommer igennem den gamle bydel. Vi oplever bl.a. Dombjerget med parlamentet, domkirken og den russisk-ortodokse Aleksander Nevskij-katedral med de flotte løgkupler. Vi besøger Den Danske Konges Have, hvor vi ser mindesmærket for det sted, hvor sagnet fortæller, at Dannebrog faldt ned fra himlen. Herfra fortsættes til den imponerende Skt. Olai-kirke og gennem byens hyggelige stræder til rådhuset, der ligger centralt på byens livlige torv. Sidst på eftermiddagen går vi om bord på en af Tallink Silja Lines krydstogtsfærger. Om aftenen nyder vi en stor buffet.

8. DAG
Mens vi nyder skibets store morgenbuffet, sejler vi stille forbi Skærgårdens grønne øer. Først på formiddagen anløber vi Stockholm, og derefter går turen mod Göteborg. Med Stena Line fra Göteborg til Frederikshavn. Middag ombord inkl. en drik.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: På rejsen udgør DKK 670,00 og folkloreaften svarer til DKK 350,00. Tilmelding og forudbetaling af entréer er nødvendig for rejser til Skt. Petersborg.

VALUTA: Svenske kroner og Euro (ud- og hjemrejse), russiske rubler til Rusland. Det anbefales at veksle russiske rubler hjemmefra.

RUSLAND VISUM: Visum til Rusland er ikke nødvendigt, da opholdet i Skt. Petersborg er på under 72 timer.

ØVRIGT: Bemærk hjemkomst 4,5 timer senere end afstigning kode I.

BEMÆRK: Turen er ikke egnet for gangbesværede. Det anbefales at pakke en rejsetaske til brug på færge.

Afgang - ankomst 2018

SKT. PETERSBORG

PÅ- OG AFSTIGNING

AFREJSE

HJEMKOMST

Frederikshavn

Stena Line, terminalen

07:30:00

23:45:00

Dybvad

Falkevej 25

07:05:00

00:10:00

Hjallerup

Frakørsel 16, P-plads ved motorvej

06:45:00

00:30:00

Bouet

Kvickly, P-plads

06:30:00

00:45:00

Aalborg

Thomas Boss Gade, v/Sauers Plads

06:20:00

00:50:00

Haverslev

Industriparken 2, Circle K

05:45:00

01:25:00

Hobro

Frakørsel 35, P-plads v. motorvej

05:30:00

01:40:00

Randers

Juventusvej, bagved Bauhaus

05:15:00

01:55:00

Hotel

Østersøen Rundt iht. hotelliste

Østersøen Rundt iht. hotelliste

18.07 - 25.07.18 - Scandic Prince Philip Oxholmsgränd 2, S-127 48 Skärholmen, Stockholm Tlf. +46 8 517 38900 Se mere MS Serenade Stockholm - Helsinki Se mere Princess Anastasia Hels...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
1/8 - 8/8Skt. Petersborg & Østersøens perler08.595,-Forespørg