Sønderjylland og Grænselandet bag facaden

Tag med Club Nord og NILLES til Sønderjylland, hvor afstandene er små og oplevelserne store. Med udgangspunkt fra den prisvindende kro Agerskov Kro går vi bag om facaden på grænselandet og besøger steder som turister normalt ikke har adgang til.  Rejselederne er nordjyden og direktør for Visit Sønderjylland Karsten Justesen, som siden 2007 har været bosat i Aabenraa samt hans bror Mikael Justesen, direktør for TV2 Nord, som ligeledes har været bosat en årrække i Sønderjylland. I fællesskab har de sammensat et spændende program krydret med sjove fortællinger og historier fra det sønderjyske. 

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse

Søndag den 18. marts
Afrejse fra Nordjylland og brunch i Hedensted. Vi kører dernæst til Dybbøl Banke. Her har vi arrangeret en spændende rundvisning, hvor vi træder direkte ind i de dramatiske dage under krigen i 1864. Med lyden af buldrende kanoner og skrig fra de sårede soldater bevæger vi os rundt på slagmarken, lige fra den historisk korrekte skanse til et kig ind i barakkerne i soldaterbyen bag fronten, hvor trætte unge mænd hvilede ud mellem de blodige kampe.  Vi fortsætter til Sønderborg, hvor vi skal smage på noget så særpræget som sønderjysk tapas. Tapas forbinder man som regel med Spanien, men det holder ikke de to sønderjyske kokke Sune og Jesper tilbage. Efter måltidet går vi på en spændende byrundtur i Sønderborg. Den 2. og 3. april 1864 regnede tusindvis af granater ned over Sønderborg, hvilket efterlod byen i ruiner og med beoerne flygtende ud af byen. Vi hører om og ser flere levn fra krigens tid inden vi kører til den prisbelønnede Agerskov Kro, hvor vi indkvarteres og nyder en god middag. Om aftenen vil brødrene Justesen på en skæv og anderledes måde fortælle om en nordjydes oplevelser i Sønderjylland.

Mandag den 19. marts
Efter morgenmaden kører vi til Møgeltønder, hvor vi besøger Schackenborg slotshave. Slotshaven er egentlig lukket for offentligheden, men vi har arrangeret en specialomvisning. Schackenborg slot som tidligere hed Møgeltønderhus har en historie der strækker sig helt tilbage til 1200 tallet og ifølge uofficielle optegninger endnu længere tilbage. Vi hører om Schackenborgs historie, de utallige angreb på slottet og naturligvis om de forskellige grever og royale som har været bosiddende her.  Efter indkøbspause ved grænsen og frokost på egen hånd sætter vi kursen mod Gram. Gram Slot rummer i dag bl.a. et økologisk landbrug, koncertsal, slotskøkken og en smuk slotshave. Gram Slot er samtidig en kulturinstitution med levende formidling af historie, arkitektur, kultur og natur. Efter rundvisning sætter vi os til borde og får en introduktion til det traditionelle sønderjyske kagebord. Vi smager 2 slags skærekage, 2 slags småkager, kringle, boller og naturligvis den karakteristiske brødtorte, som er Sønderjyllands svar på en lagkage.  Hjemrejse mod Nordjylland med aftensmad i Hedensted. 

Afgang - ankomst

SØNDERJYLLAND

PÅ- OG AFSTIGNING

AFREJSE

HJEMKOMST

Frederikshavn

Busterminal

07:00:00

 

Dybvad

Falkevej 25, NILLES

07:20:00

 

Hjallerup

Frakørsel 16

07:40:00

 

Hjørring

P-plads vest for FOF-bygning/Banegård

07:05:00

 

Brønderslev

Banegård

07:30:00

 

Bouet

Kvickly, P-plads

07:55:00

 

Aalborg

Thomas Boss Gade v/ Sauers Plads

08:10:00

 

Støvring

Hobrovej, Shell

08:25:00

 

Haverslev

Shell / McDonald

08:35:00

 

Hobro

Rutebilstation

08:50:00

 

Randers

Juventusvej, bagved Bauhaus

09:10:00

 

Ødum

OK Plus Ødum, Landevejen 203/Ødumvej

09:25:00

 

Århus

Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank

09:40:00

 

Viby

Grundtvigsvej, P-plads ved kirken

09:50:00

 

Skanderborg

Banegård

10:15:00

 

Horsens

Frakørsel 56, Q8/Burgerking, Horsens V.

10:25:00

 

Kort

Hotel

Agerskov Kro og Hotel

Agerskov Kro og Hotel

Agerskov kro ligger midt i Sønderjylland i landsbyen Agerskov. Kroen har i mange år været anset som en af landets bedste af sin slags og i 2016 modtog Agerskov Kro prisen som årets danske hotel blandt...