Sydenglands Riviera & Downton Abbey - 8 dage

I Kong Arthurs fodspor og bag kulissen på Highclere Castle
På denne rundrejse, i det sydlige England, går vi i fodsporene på legenden Kong Arthur når vi oplever den gamle hovedstad Winchester og The Great Hall med det sagnomspundne runde bord. På Highclere Castle, hvor store dele af successerien Downton Abbey er optaget, tager vi på en tidsrejse tilbage i tiden når vi udforsker det fantastiske slot. Vi kommer også til Eastbourne på den sydengelske riviera, hvor vi bor på Grand Parade ud til den Engelske Kanal. Herfra besøger vi bl.a. den imponerende katedral i Canterbury, historiske Hasting og Leeds Castle, som selvudnævnt er verdens smukkeste slot. 
 

Pris fra:
9.495,-
Dage:8
✓Fly Aalborg - London tur/retur
✓Buskørsel i NILLES egen bus
✓3 overnatninger i Winchester
✓3 overnatninger i Eastbourne
✓1 overnatning ved Standsted
✓7 x engelsk morgenmad
✓7 x aftensmad
✓Entré til Highclere Castel
✓Alle nævnte udflugter ekskl. entréer
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2019

1. DAG
Aalborg - London - Winchester

Udrejse med direkte fly fra Aalborg til London Stansted. I Stansted bliver vi mødt af NILLES’ egen bus med dansk chauffør, som kører os til Winchester, hvor vi har tre overnatninger i hjertet af den spændende by. 105 km. 

2. DAG
Winchester – Highclere Castle

Vi starter dagen med en byrundtur til fods i Winchester. Fra vores hotel er der kun få hundrede meter til den berømte katedral, hvor den tidligere danske konge, Knud den Store, ligger begravet. I The Great Hall oplever vi den genskabte version af Kong Arthurs runde bord, hvor mænd med den højeste ridderorden ved Kong Arthurs hof, holdt møder. Winchester er også rig på spændende snoede, gader, specialbutikker, caféer og gallerier, som man kan stifte bekendtskab med på egen hånd. Om eftermiddagen kører vi til Highclere Castle. På vores tur gennem slottet støder vi på flere rum, som er letgenkendelige fra serien, Downtown Abbey. Der vil også være mulighed for at besøge den egyptiske udstilling, der er åbnet i slottets kælder for at fejre den 5. Jarl af Carnavons opdagelse af Farao Tutankhamons grav tilbage i 1922. Entré til Highclere Castle er inkluderet i prisen. 70 km. 

3. DAG
Wisley Garden og historiske Windsor

Dagens første besøg er i Englands måske smukkeste have, Wisley Garden. Haven, som ejes og drives af Det Royale Engelske Haveselskab, er en fryd for øjet med et væld af blomsterformationer, snoede stiger, grønne bakker og et idyllisk ”country house”. Efter besøget fortsætter vi til den historiske by, Windsor, med det berømte Windsor Castle. Windsor Castle er Dronning Elizabeths foretrukne residens og verdens ældst beboede slot, grundlagt af Vilhelm Erobreren i det 11. århundrede. Vi får tid på egen hånd til at udforske området omkring slottet og floden Themsen. Der er mulighed for at nyde en frokost med udsigt til det historiske slot. 200 km. 

4. DAG
Portsmouth med Historic Dockyard – Eastbourne

Vi sætter kursen mod sydøst og Den Engelske Riviera. Vi holder pause i Portsmouth, hvor vi besøger Historic Dockyard med bl.a. Lord Nelsons berømte flagskib, HMS Victory, og Henrik 8.s yndlingsskib, HMS Mary Rose. Ønsker man i stedet at shoppe, ligger Gunwharf Quays med mere end 100 butikker lige i nærheden. Vi fortsætter til den skønne kystby, Eastbourne, hvor vi indkvarteres på hotel beliggende på Grand Parade ud til den Engelske Kanal. Om aftenen spadserer vi en tur ned af Grand Parade, som emmer af liv og stemning. 160 km. 

5. DAG
Hastings - Rye

I dag sætter vi kursen mod Hastings, der er kendt for slaget ved Hastings i år 1066, hvor Vilhelm Erobreren sejrede over den angelsaksiske konge, Harold Godwinson. Vi ser bl.a. ruinerne af klosteret, Battle Abbey, som Vilhelm Erobreren lod opføre efter sin sejr. Turen forsætter til Rye, som vi udforsker til fods. Den hyggelige lille landsby byder på mange gamle bygninger, hyggelige gader og historiske ruiner – og en skøn udsigt fra Ryes højeste punkt, The Church of St. Mary the Virgin. Fra Rye går turen mod Tenterden Winery, hvor der er mulighed for at smage et udvalg af områdets liflige vine. 105 km. 

6. DAG
Dover - Canterbury

Vi starter dagen med et besøg i Dover. Vi ser den imponerende middelalderborg fra det 12. århundrede, der bliver kaldt ”Nøglen til England” på grund af dens historiske vigtighed som forsvarsværk. Vi ser de hemmelige underjordiske tunneller under Dovers hvide klipper, som blev udgravet under 2. verdenskrig for at kunne skjule tropper og proviant og for at kunne fungere som hospital. Inden vi returnerer til vores hotel i Eastbourne, besøger vi Canterbury og den berømte domkirke. Domkirken har været scene for mange historiske begivenheder og er desuden sæde for den engelske kirkes øverste leder, ærkebiskoppen af Canterbury. 280 km. 

7. DAG
Leeds Castle and Garden - Chartwell

Vi kører mod Maidstone, hvor det imponerende Leeds Castle, der er selvudnævnt til at være verdens smukkeste slot, hører hjemme.  Vi oplever slottets store samling af antikke møbler, malerier og smukke gobeliner. I parken er der flere smukke haver og ikke mindst en imponerende labyrint. Dagens næste stop bliver Chartwell, hvor vi besøger Winston Churchills hjem gennem 40 år, og som i dag er omdannet til museum. Vi ser palæet i tudor-stil og den smukke have, som fremstår på samme måde, som da Churchill boede her. Herefter sætter vi kursen mod Stansted nord for London, hvor vi indkvarteres. 220 km. 

8. DAG
London-Aalborg

Vores rejse i Sydengland lakker mod enden. Hjemrejse med direkte fly fra Stansted til Aalborg.

Flytider 2019

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFGANG

ANKOMST

21.07.19

FR1252

AALBORG - STANSTED

10:55:00

11:40:00

28.07.19

FR1251

STANSTED - AALBORG

07:55:00

10:30:00

         

28.07.19

FR1252

AALBORG - STANSTED

10:55:00

11:40:00

04.08.19

FR1251

STANSTED - AALBORG

07:55:00

10:30:00

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Winchester Cathedral ca. £ 3,00. The Great Hall ca. £ 3,00. Historic Docyard ca. £ 18,00. Wisley Garden ca. £ 14,50. Leeds Castel ca. £ 25,00. Canterbury Cathedral ca. £ 12.50. Vinsmagning ca. £ 15,00. 
 

Afgang - ankomst 2019

DOWNTOWN ABBEY

PÅ- & AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

08:25:00

10:30:00

Hotel

Sydenglands Riviera & Downton Abbey iht. hotelliste

Sydenglands Riviera & Downton Abbey iht. hotelliste

Winchester Royal Hotel St Peter St, Winchester SO23 8BS Tlf. +44 330 102 7242 Se mere Cavendish Hotel 38 Grand Parade, Eastbourne BN21 4DH Tlf. +44 871 221 0259 Se mere Hampton by Hilton...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
21/7 - 28/7Sydenglands Riviera & Downton AbbeyMere end 89.495,-Bestil
28/7 - 4/8Sydenglands Riviera & Downton AbbeyMere end 89.495,-Bestil