Tallinn Jubilæumsrejse - 800 år med Dannebrog - 2 dage

Flyv med Club Nord og NILLES til jubilæumsfest i Tallinn
Club Nord og NILLES REJSER er stolte over, at kunne tilbyde denne 2-dages rejse til Estlands hovedstad, Tallinn, hvor vi skal fejre vores nationalflag, Dannebrog. Den 15. juni 2019 er det 800 år siden, at Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen i Lyndanisse under Valdemar Sejrs felttog i Estland. På denne jubilæumsrejse deltager vi i fejringerne af Dannebrog. Rundt om i den smukke middelalderby Tallinn vil der være arrangementer med dansk islæt. H.M. Dronning Margrethe II vil desuden besøge byen og deltage i festlighederne. Rejsen, som kun udbydes hos NILLES, bliver gennemført med det danske flyselskab Great Dane Airlines, som flyver direkte mellem Aalborg og Tallinn. 

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse 2019

1. DAG
Tallinn byrundtur

Udrejse med Great Dane Airlines fra Aalborg direkte til Tallinn. Der serveres let morgenmad på flyet. Efter kun 1 time og 15. min flyvning lander vi i Estlands hovedstad. Vi tager på byrundtur, hvor vi til fods kommer igennem Tallinns charmerende gamle centrum. Vi spadserer forbi Dombjerget med parlamentet og besøger den russisk-ortodokse Aleksander Nevskij Katedral med de flotte løgkupler. Vi ser Den danske konges Have med mindesmærket for det sted, hvor sagnet fortæller, at Dannebrog faldt ned fra himlen. Herfra fortsættes til den imponerende Skt. Olai Kirke og gennem byens hyggelige stræder til rådhuset, der ligger centralt på byens livlige torv.  Indkvartering centralt i byen. Middag. 

2. DAG
Jubilæum 800 år med Dannebrog

Hele dagen står i jubilæets tegn. I tårnet Kiek in de Kök ved Tallinn Bymuseum har det Nationalhistoriske Museum ved Frederiksborg Slot produceret en analytisk udstilling om Dannebrogs historie. Udstillingen åbnes officielt den 15. juni af H.M. Dronning Margrethe II, og vi er naturligvis til stede ved åbningen. På Frihedspladsen underholder estiske og danske sangkor, og senere vil fejringen fortsætte i Den Danske Konges Have, hvor det også forventes, at H.M. Dronningen deltager. Vi spiser middag, hvorefter vi kører til lufthavnen. Vi flyver med Great Dane Airlines til Aalborg. Ombord på flyet serveres aftenkaffe med kage. 

Praktiske oplysninger

VALUTA: Euro (EUR).

Afgang - ankomst 2019

TALLINN

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminalen 06:30:00 23:15:00

 

Flytider 2019

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFREJSE

ANKOMST

14.06.19

GDA

AALBORG - TALLINN

08:00:00

08:15:00

15.06.19

GDA

TALLINN - AALBORG

21:00:00

23:15:00

Kort

Hotel

Park Inn Meriton

Park Inn Meriton

Park Inn Meriton er beliggende kun et stenkast fra Tallinns gamle bydel. Hotellet råder bl.a. over elevator, bar, en restaurant, der specialiserer sig i russiske retter, samt et stort wellness-område...