Tenerife - 8 dage

Oplevelser på Kanarie-øen med evigt forår
Vi byder varmt velkommen til Tenerife, som er den grønneste og smukkeste af De Kanariske Øer. Vi bor på nordsiden i skønne Puerto de La Cruz, som er den ældste ferieby på øen. Puerto de La Cruz bliver af mange betegnet som ”det rigtige” Tenerife, for her findes den perfekte kombination af kanarisk kultur og charmerende storbyliv. Byens centrale mødested er torvet Plaza Charco, hvor man finder hyggelige små spanske tapasbarer og bænke, hvor de ældre spaniere sidder og diskuterer politik. Et af verdens flotteste havbadeanlæg, Lago Martiánez, finder man ligeledes i byen. Badeanlægget er omgivet af tropiske laguner, springvand og store terrasser med blomster og planter. Ønsker man at bade direkte i havet findes 2 sorte lavastrande, hvoraf den ene ligger tæt på vores hotel. Gå ikke glip af Loro Parque, som blandt meget andet har verdens største samling af papegøjer samt Europas største delfinarium.

Pris fra:
6.995,-
Dage:8
✓Fly Aalborg – Tenerife tur/retur
✓Mad på fly tur/retur
✓Bustransfer lufthavn – hotel tur/retur
✓7 overnatninger på Tenerife
✓Værelser med balkon/terrasse
✓7 x morgenmad
✓7 x aftensmad
✓Vand og vin (1/4 fl.pr. pers.) til aftensmad
✓Alle nævnte udflugter ekskl. entréer
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2018

UDREJSE

Udrejse med Primera Air fra Aalborg til Tenerife. Mad på fly er inkluderet. Transfer med bus til Hotel Turquesa Playa og dernæst velkomstmøde. Om aftenen middag på hotellet.

HJEMREJSE

Efter morgenmaden er det tid til at sige ”hasta luego” - tak for denne gang til Tenerife. Hjemrejse med Primera Air fra Tenerife til Aalborg.


UDFLUGTER

Byvandring Puerto de la Cruz
Halvdagstur

I dag skal vi opleve nærområdet. Vi tager på byvandring med vores rejseleder, hvor vi fornemmer den hyggelige spanske stemning, ser nogle af byens mange seværdigheder og får tips og gode ideer til, hvad man kan se og opleve på egen hånd. Til frokost anbefales det at besøge en af de små lokale tapasbarer, hvor man kan smage nogle af de spændende tapasretter, som findes i mange forskellige afskygninger, farver og med vidt forskellig smag. De kanariske kartofler ”papas arrugadas” skal smages, når man er på Tenerife. Kartoflerne koges med et meget højt saltindhold og serveres næsten altid med den stærke kanariske ”mojo”-sovs fyldt med hvidløg.

Teide
Halvdagstur

Udflugt til Tenerifes stolthed – vulkanen Teide, som er det højeste punkt i Spanien med sine 3.718 m.o.h. Det er desuden verdens tredje højeste ø-vulkan, og selvom den ikke har haft udbrud i flere hundrede år, regnes den stadig for værende aktiv. Vejen dertil går ad snoede veje gennem den frodige dal, La Oratava. Når vi nærmer os nationalområdet Teide kan man opleve et nærmest goldt månelandskab med spor og rester fra de tidligere vulkanudbrud. Hvis vejret tillader det, har man mulighed for at tage svævebanen op til toppen af vulkanen. Herfra har man en enestående udsigt over et af verdens største kratere og kan i klart vejr se flere af de kanariske naboøer. Ønsker man ikke at tage svævebanen, kan man i stedet gå på opdagelse i nationalparken og kigge på mærkværdige stenformationer. Det er også her, man finder Spaniens mest fotograferede sten, Roques de García.

La Laguna - Santa Cruz de Tenerife
Halvdagstur

Vi sætter kursen mod den nordvestlige del af øen og skal opleve det smukke naturområde ved Santa Acentejo, inden vi når den UNESCO-fredede kulturby, La Laguna. Byen var frem til 1822 øens hovedstad og er i dag en blanding mellem moderne arkitektur, smukke, ældre fredede bygninger og enestående pladser. Det er også i La Laguna, at man finder øgruppens eneste universitet. Vi skal bl.a. se kirken, byens lokale marked samt den gamle bydel. Øens nuværende hovedstad Santa Cruz de Tenerife ligger i forlængelse af La Laguna, og her skal vi på en panoramatur gennem byen, hvor vi får set byens centrale plads, Plaza de España, og La Concepctión-kirken med det ottekantede klokketårn i seks etager, som er byens vartegn, og som har fungeret som landemærke for søens folk i århundreder.

Ørundtur
Heldagstur

Skøn oplevelse rundt på øen, hvor vi skal besøge den hyggelige landsby, Icod de Los Vinos fra 1500-tallet. I byen finder man byens vartegn; det berømte drageblodstræ, som siges at være verdens ældste med sine mere end 1000 år. Vi fortsætter ned langs vestkysten, hvor vi skal opleve ”kæmperne” - de spektakulære 450 meter høje klippeformationer Los Gigantes. Efterfølgende kører vi helt ned til sydkysten til de kendte badebyer Playa de las Américas og Los Cristianos. I Los Cristianos bliver der tid til at udforske byen og nyde lidt frokost på egen hånd, inden turen atter går nordpå til Puerto de La Cruz. Udflugten koster kr. 295,00 pr. person og skal bestilles ved tilmelding.

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Svævebane Teide ca. EUR 28,00. Husk varmt tøj på udflugten til Teide.

VEJRET/TEMPERATUR: Puerto de La Cruz (gns.): januar - februar 17° - 20°, marts 18° - 20°.

VALUTA: Euro (EUR).

Flytider 2018

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFREJSE

ANKOMST

UDREJSE

PF521

AALBORG - TENERIFE

07:00:00

11:25:00

HJEMREJSE

PF522

TENERIFE - AALBORG

12:35:00

18:35:00

Afgang - ankomst 2018

TENERIFE

PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

05:00:00

18:35:00

 

Kort

Hotel

Hotel Turquesa Playa

Hotel Turquesa Playa

Hotel Turqueas Playa er et skønt hotel beliggende kun 200 meter fra Jardin-stranden samt 1,5 km. fra centrum af Puerto del la Cruz. Hotellet tilbyder elevator, restaurant, bar, frisør, squash, udendør...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
21/1 - 28/1Tenerife
Direkte fly fra Aalborg til øen med evigt forår. Halvpension inkl. vin og vand, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 86.995,-Bestil
28/1 - 4/2Tenerife
Direkte fly fra Aalborg til øen med evigt forår. Halvpension inkl. vin og vand, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 86.995,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
4/2 - 11/2Tenerife
Direkte fly fra Aalborg til øen med evigt forår. Halvpension inkl. vin og vand, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 87.195,-Bestil
25/2 - 4/3Tenerife
Direkte fly fra Aalborg til øen med evigt forår. Halvpension inkl. vin og vand, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 87.195,-Bestil
DatoDestinationLedige pladserPris
4/3 - 11/3Tenerife
Direkte fly fra Aalborg til øen med evigt forår. Halvpension inkl. vin og vand, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 87.295,-Bestil
11/3 - 18/3Tenerife
Direkte fly fra Aalborg til øen med evigt forår. Halvpension inkl. vin og vand, udflugter samt dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 87.295,-Bestil