Langtidsferie Thailand - 22 dage

Skøn langtidsferie i smukke omgivelser
Tag en pause fra den danske vinter og rejs til Thailands skønne, hvide sandstrande, flotte landskaber og venlige befolkning. Vi starter turen nmed et par nætter i det pulveriserende Bangkok, hvor vi skal nyde storbystemningen og nogle af byens største seværdigheder, inden vi kører til vores skønne hotel beliggende helt ned til vandet mellem den hyggelige by Cha Am og populære Hua Hin.

I Cha Am hersker en afslappet og tilbagelænet stemning med restauranter og butikker langs stranden, golfbaner samt indbydende omgivelser til gå- og løbeture. Hua Hin er Thailands ældste ferieby med ægte thailandsk charme og et stort udbud af mange forskellige aktiviteter..

På denne tur vil der være rig mulighed for at komme på udflugter til flere af Thailands nationalparker, se templer, spille golf, nyde en sejltur i smukke omgivelser eller besøge hovedstaden Bangkok. For dem der ønsker at udforske lokaler markeder og shoppe i Hua Hin, er der også rig mulighed for det. Vores danske rejseleder vil være behjælpelig med at arrangere flere udflugter. Om aftenen hygger vi bl.a. med quiz og bingo, en tur til Hua Hin eller en slentretur langs strandpromenaden.   

Pris fra:
15.995,-
Dage:22
✓Fly Aalborg - Bangkok tur/retur
✓Mad på fly tur/retur
✓Transfer lufthavn - hotel tur/retur
✓2 overnatninger i Bangkok
✓18 overnatninger på Novotel Hua Hin Cha-am
✓Dobbeltværelse med havudsigt og balkon/terrrasse
✓19 x morgenmad
✓3 frokost (udflugtsdage)
✓1 x dinnerbox (udflugtsdag)
✓Nævnte udflugter inkl. entréer
✓Engelsktalende lokalguide
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2021

UDREJSE - 1. & 2. DAG

Udrejse med KLM fra Aalborg via Amsterdam til Bangkok. Mad på flyet er inkluderet i rejsens pris. Efter ankomst er der bustransfer til jeres hotel, som ligger i Suhkumvit området i Bangkok. Resten af dagen er til fri afbenyttelse.

3. & 4. DAG

Efter morgenmaden, har vi hele dagen til at opleve denne fantastiske by. Vi starter på det farverige blomstermarked, hvor der hver morgen handles enorme mængder af eksotiske blomster og frugter. Vi befinder os ved Chao Praya floden, der er hele Thailands livsåre, og her vil der være mulighed for at se den smukke Memorial Bridge fra Kong Rama d. 1. tid. Herefter går turen til Thailands vigtigste helligdom, Grand Palace. Alt i dette store tempel område er belagt med 24 karat bladguld. Vi ser blandt andet Smagrad Buddhaen og og det gamle kongepalads. Turen fortsætter i Tuk Tuk – de trehjulede knallerter – som fører os til Wat Pho, der er det gamle universitet for Thai Massage. Vi ser templet som rummer den lange liggende guld-buddha, inden der serveres frokost på en lokal restaurant. Efter forkost er det tid til at sejle i Bangkoks Klonger, som de små kanaler hedder. I traditionel Longtail båd opleves lokallivet, i det der før blev betegnet som Østens Venedig. Vi ser de berømte bygninger langs Chao Praya floden, som Bangkoks vartegn Wat Arun og ØKs gamle hovedkontor. Vi er retur på hotellet sidst på eftermiddagen og har aftenen til fri disposition. Efter morgenmaden er det tid til at forlade Bangkok og sætte kursen mod den kongelige ferieby Cha Am/Hua Hin. Efter ankomst indkvarteres vi på vores hotel. Resten af dagen er til fri afbenyttelse.

HJEMREJSE

Transfer til lufthavn. Hjemrejse med KLM fra Bangkok via Amsterdam til Aalborg. 


UDFLUGTER

Byrundtur i Hua Hin
Vi besøger den charmerende ferieby Hua Hin, som er naboby til Cha Am. Her udforsker vi stranden, fiskerkajene og det livlige natmarked. Det var i Hua Hin hvor selveste Kong Prajadhipok opførte sit sommerpalads. Lige siden har byen udviklet sig til et sandt ferieparadis med små butikker og hyggelige restauranter langs stranden, som serverer friskfanget fisk. Efter en dejlig middag på en af byens restauranter, vil det være oplagt at slå sig ned på en af de mange barer med live-musik og få en forfriskning inden byens stor trækplaster åbner, det berømte natmarked.

Det Thailandske køkken
Thailand er kendt for et yderst velsmagende køkken, og på denne tur skal vi stifte bekendskab med alverdens dufte og smage, når vi skal tilberede vores egen frokost. Vi starter dagen på det lokale marked, hvor vi handler lokale råvarer. Herfra fortsætter vi til den lokale kokkeskole, hvor vi lærer om det thailandske køkken, de eksotiske krydderier og lokale specialiteter. Herefter vil kokken demonstrere og hjælpe med at tilberede jeres frokost i ægte thai stil. Når vi har nydt frokosten, vender vi tilbage til vores hotel om eftermiddagen.

Kui Buri Nationalpark
Om eftermiddagen kører vi til Kui Buri Nationalpark, et frodigt og grønt naturreservat og hjemsted for vilde elefanter. Vi starter med at høre om parken og om dyrelivet. Her vil der blandt andet være gode chancer for at se den flotte næsehornsfugl. Vi fortsætter længere ind i parken for at se og høre om de vilde elefanter, som boltrer sig i deres naturlige habitat. Elefanten er Thailands nationaldyr og har stor betydning for den thailandske kultur. Forhåbentligt får vi chancen for at komme helt tæt på disse prægtige dyr.  

Khao Sam Roi Yot Nationalpark
Khao Sam Roi Yot betyder ”bjerget med de hundrede toppe” og sætter scenen for dagens udflugt. Vi skal besøge Phraya Nakhon grotten, som måske er en af Thailands flotteste og kendeste grotter. Grotten er kendt for den flotte Kuha Karuhas pavillon, som blev bygget i Bangkok og sidenhen fragtet til grotten, hvor den nu står flot og enestående i rolige omgivelser. Det kan være en anstrengende tur at komme til grotten, men det er det hele værd. Hua Hin er centrum for Thailands ananasproduktion, så derfor skal vi naturligvis også besøge en ananasplantage. Herefter er det tid til frokost (inklusiv) og eventuelt en forfriskende svømmetur.

Praktiske oplysninger

VALUTA Bath (THB)

VEJRET/TEMPERATUR Cha Am jan - mar. gennemsnit 25° - 30°.

ØVRIGT Turen er krævende for gangbesværede. Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder fra indrejsedato. På denne rejse kan der maksimalt deltage 30 rejsedeltagere. Ved spørgsmål om rejsevaccination anbefaler vi at rette henvendelse til egen læge eller vaccinationsklinik for personlig rådgivning. Ved spørgsmål om rejsevaccination anbefaler vi at rette henvendelse til egen læge eller vaccinationsklinik for personlig rådgivning.

Mulighed for fælles middage
I løbet af jeres ophold vil rejselederen være behjælpelig med en aftensmadspakke, hvor I besøger forskellige restauranter i både Cha Am og Hua Hin. Denne pakke kan tilkøbes på rejsemålet. Prisen for aftensmadspakken koster ca. kr. 800 og består af 10 middage. Betaling foregår i thailandske bath til rejselederen. Gennemføres ved min. 10 deltagere.

 

Flytider 2021

DATO

FLY NR. AFREJSE FRA AFGANG  ANKOMST
19.01.21 KL1330 AALBORG - AMSTERDAM

12:10:00

13:35:00
20.01.21 KL875 AMSTERDAM - BANGKOK 17:15:00

10:05:00 + 1

09.02.21

KL876 BANGKOK - AMSTERDAM

12:15:00

18:30:00 
09.02.21 KL1337 AMSTERDAM - AALBORG 21:00:00

22:20:00

Afgang - ankomst 2021

THAILAND PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

10:40:00

22:20:00

Kort

Hotel

 X2 Vive Bangkok Suhkumvit Hotel

X2 Vive Bangkok Suhkumvit Hotel

X2 Vive Bangkok Suhkumvit Hotel ligger centralt i Bangkok, tæt på shopping, barer, restauranter og markeder. Hotellet råder over reception, restaurant, bar, elevator, swimmingpool, spaafdeling med mul...
Novotel Hua Hin Cha-Am Beach Resort & Spa

Novotel Hua Hin Cha-Am Beach Resort & Spa

Novotel Hua Hin Cha-Am Beach Resort & Spa Hotel er et flot 4-stjernet hotel, ideelt beliggende mellem Hua Hin og Cha-am. Her er der en fantastisk udsigt udover havet. Hotellet råder over reception, re...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
19/1 - 9/2Langtidsferie Thailand
Novotel Hua Hin Cha-Am Beach Resort & Spa. 4-stjernet hotel i Cha Am. Udflugter og dansk rejseleder inkluderet.
Mere end 815.995,-Bestil