Toscana & Rom med Klub Nordjyske - 8 dage

Toscanas herligheder og besøg i Rom
Toscana er et overflødighedshorn for livsnydere. Smuk natur, middelalderbyer, kunst, kultur og vin i verdensklasse er blot nogle af de ting, I kan glæde jer til, når I besøger Toscana. På denne rejse besøger I bl.a. kunstnernes Firenze, renæssancebyen Pienza og Toscanas måske smukkeste by Siena. I stifter også bekendtskab med den liflige vin, som produceres i området, når I besøger en charmerende vingård. Endelig byder rejsen på en afstikker til metropolen Rom, hvor verdenskendte seværdigheder står i kø.

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse 2017

UDREJSE

Med NILLES charterfly fra Aalborg direkte til Bologna. Transfer til Chianciano Terme. Indkvartering og middag på hotellet.

HJEMREJSE

Morgenmad og frokost på hotellet. Fra Bologna med NILLES charterfly direkte til Aalborg.


UDFLUGTER

Firenze
Heldagstur

Toscanas hovedstad, Firenze, har tiltrukket og inspireret de største kunstnere gennem århundreder. Michelangelo, Leonardo da Vinci og vores egen H.C. Andersen er nogle af de mest celebre. På rundturen ser I bl.a. domkirken, Santa Maria del Fiore, med den enorme røde kuppel og de smukke mure i grøn, rosa og hvidt marmor. Over for domkirken ligger byens ældste bygning, dåbskapellet, med de berømte Paradisdøre, og lige rundt om hjørnet venter de snævre middelaldergader, hvor den navnkundige digter Dante boede. I krydser også Rådhuspladsen, Piazza della Signoria, hvor det bistre rådhus, Palazzo Vecchio, tårner sig op, omgivet af en overflod af statuer, heriblandt Michelangelos legendariske David. Ved siden af finder I et af verdens fineste kunstmuseer, Galleria degli Uffizi, og kan se den gamle bro over Arno, Ponte Vecchio, som er kantet af fristende guldsmedeforretninger.

Siena – Piazza del Campo
Heldagstur

Denne udflugt byder på en spændende byrundtur. Siena var i middelalderen kendt som en af Europas blomstrende handelsbyer med imponerende kirker og paladser og den flotte muslingeformet plads, Piazza del Campo foran byens rådhus. Pladsen skulle senere inspirere til udformningen af Københavns Rådhus. Byens domkirke regnes desuden for at være en af Italiens smukkeste med sine karakteristiske zebrastribede mure og søjler. Velbevarede røde murstenshuse langs de snævre gader fuldender indtrykket af middelalderstemning.

Renæssancebyen Pienza og vingårdsbesøg
Halvdagstur

Pienza ligger majestætisk på et højdedrag i det toscanske landskab med en smuk udsigt over dalen, Orcia. Her skal I på en spændende byrundtur. Pave Pius II, som var født i byen, besluttede i 1459, at hele byen skulle omdannes til en by opbygget efter renæssancens idealer. Resultatet er i høj grad synligt omkring den centrale trapezformede plads, Piazza Pio, hvor der på alle fire sider ligger flotte renæssancepaladser. Maleriske Pienza har ofte været brugt som kulisse i film, bl.a. er scener fra Romeo og Julie, Bryggeren og Den Engelske Patient optaget her. På vej tilbage gør I holdt ved en smuk lille vingård, hvor der vil være mulighed for frokost med lokale specialiteter samt smagning af nogle af de berømte vine, som produceres her.

Rom – Colosseum – Peterskirken
Heldagstur

Fra morgenstunden med bus til udkanten af Rom. Herfra stiger I om til tog og metro, som er de hurtigste transportmidler rundt i Rom. På rundturen i den imponerende metropol skal I bl.a. se Colosseum og Mussolinis pragtgade, Via dei Fori Imperiali og Kejser Trajans forum med de antikke handelsboder og de mange nye udgravninger. Senere oplever I Vatikanstaten og Peterskirken. Først studeres den smukke plads foran kirken, der er omkranset af Berninis enestående søjlearkade, udsmykket med utallige helgenstatuer. Dernæst besøges selve kirken, der bl.a. rummer Michelangelos Pietà, Berninis bronzebaldakin og utallige pavegrave.

Flytider 2017

DATO FLY NR. AFREJSE FRA

AFREJSE

ANKOMST

05.10.17 RC 7182

AALBORG - BOLOGNA

16:10:00

18:30:00

12.10.17

RC 7183

BOLOGNA - AALBORG

19:30:00

21:45:00