Toscana - Sensommertilbud

Tag en pause for den danske efterår og flyv med til Toscana, hvor sensommeren venter.
Toscana har det hele: Charmerende gamle byer, uvurderlige kulturskatte, landskabelige scenerier præget af højdedrag beplantet med oliventræer, vinstokke og cypresser, et spændende køkken og gode vine. På denne rejse kan du følge i fodsporene på de store kunstnere Leonardo da Vinci og Michelangelo i Firenze, se det verdensberømte skæve tårn i Pisa, lade dig betage af den smukke, toscanske natur og meget mere.

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse

Udrejse

Udrejse med NILLES charterfly fra Aalborg til Bologna. Her bliver vi mødt af NILLES egen bus og vores danske chauffør, som kører os til Montecatini Terme. Det toscanske eventyr kan begynde.

Hjemrejse

Vi tager afsked med Montecatini Terme. Hjemrejse med Norwegian fra Pisa via København til Aalborg.


UDFLUGTER

Montecatini Alto
Halvdagstur

Med bjergbanen kører vi op til den middelalderlige fæstningsby, Montecatini Alto, der ligger højt over Montecatini Terme. På byens hovedtorv findes der flere hyggelige caféer og rester af det oprindelige fort. Byen kan også nås med kabelbanen, Funicular, der afgår i umiddelbar gåafstand fra hotellet. Fra Montecatini Alto er der en fantastisk panoramaudsigt ud over området.

Firenze
Heldagstur

I Toscanas hovedstad, Firenze, ved Arno-floden har flere af Italiens berømte kunstnere som Leonardo da Vinci og Michelangelo sat deres præg. Blandt de mange seværdigheder ser vi S. Croce-kirken, Santa Maria del Fiore-domkirken med den store røde kuppel og de typisk toscanske stribede mure. Ved siden af domkirken ses det ottekantede dåbskapel med blandt andet den berømte Paradisdør. Vi besøger byens middelalderdel, hvor digteren Dante levede. Over Arno fører den berømte bro, Ponte Vecchio, med dens mange guldsmedebutikker. Nær broen ligger kunstgalleriet, Uffizierne, med værker af nogle af verdens største billedkunstnere samt den smukke Piazza della Signoria-plads med rådhuset, Palazzo Vecchio.

Pisa - Lucca
Heldagstur

Vi besøger Pisa, der ligger ved Arno-floden. Den har tidligere været en dominerende italiensk havneby. I dag er byen verdensberømt på grund af Det Skæve Tårn. Vi besøger kirkekomplekset med klokketårnet, domkirken og dåbskapellet, der er opført i Pisa-romansk stil. Derefter går turen videre til Lucca, der hørte under det antikke Rom. Bymuren omkring Lucca er en af byens mange seværdigheder, idet den består af stjerneformede volde. På en spadseretur gennem byen ser vi bl.a. domkirken med den grøn-hvide marmorfacade og byens handelsplads, der er oval, idet den følger linjerne fra et tidligere amfiteater.

Volterra - San Gimignano
Heldagstur

Volterra, som ligger majestætisk på en bakketop midt i et nøgent, bølgende landskab, var en af de vigtigste etruskerbyer. I byen besøges ruinerne af det romerske amfiteater og domkirken, og der vil blive lejlighed til at kigge på de mange forretninger med bl.a. alabasthåndværk. Byen rummer desuden mange levn fra etruskertiden, herunder bymuren med den berømte byport, Porta dell´Arco, og et af de vigtigste etruskermuseer i Italien. Herfra kører vi til San Gimignano, kendt som byen med de mange smukke forsvarstårne fra middelalderen. I hovedgaden med de små, hyggelige pladser findes mange spændende butikker. Vi ser byens domkirke og det gamle rådhus. Fra byens forfaldne fæstning, Rocca, er der en fremragende udsigt over byens tårne og de omgivende olivenlunde og vinmarker.

Praktiske oplysninger

VEJRET/TEMPERATUR: Firenze (gns.): oktober. 21°.

VALUTA: Euro.

Afgang - ankomst

TOSCANA PÅ- OG AFSTIGNING

AFREJSE

HJEMKOMST

Aalborg Lufthavn, Terminal

14:40:00

15:00:00

Flytider

DATO

FLY NR.

AFREJSE FRA

AFREJSE

ANKOMST

12.10.17

RC 7182

AALBORG - BOLOGNA

16:10:00

18:30:00

         

18.10.17

DY 3737

PISA - KØBENHAVN

08:50:00

11:10:00

18.10.17

DY 3088

KØBENHAVN - AALBORG

14:15:00

15:00:00

Hotel

Hotel Royal Palace

Hotel Royal Palace

Hotel Royal Palace ligger i hjertet af Montecatini Terme. Hotellet har pæne og funktionelle værelser. Værelserne er indrettet med bad, toilet, telefon, gratis trådløst internet og TV samt udstyret med...