Rejs trygt med NILLES Rejser

Hvad betyder COVID-19 for din rejse?
Din tryghed på rejsen har altid været et fokuspunkt for alle os hos NILLES Rejser. Det gælder ikke mindst nu, hvor vi forbereder os på at kunne komme afsted på busrejse igen. Derfor har vi igangsat nogle særlige tiltag for at tage vare på både gæster, chauffører og rejseledere i forbindelse med COVID-19-situationen. Husk, at sammen hver for sig, gør vi en forskel. Så lad os fortsætte de gode takter – også på busrejsen.

Høj hygiejne på busrejsen

  • Ventilationen sikrer, at luften i bussen udskiftes 7-8 gange i timen.
  • Rejseleder og chauffør er til enhver tid opdateret i forhold til de seneste retningslinjer fra myndighederne i forhold til god hygiejne og symptomer.
  • Alle har adgang til håndsprit i bussen
  • Busserne rengøres dagligt med særligt fokus på de såkaldte kontaktpunkter.
  • Chauffør og rejseleder bærer handsker i forbindelse med håndtering af bagage og kuffertmærker
  • Der er synligt informationsmateriale i bussen. Her følger vi myndighedernes anvisninger.
     

Hoteller og restauranter
Alle hoteller er underlagt retningslinjerne fra myndighederne med overordnet fokus på at holde afstand og sikre højt niveau af hygiejne. Du kan læse mere om retningslinjerne her.

Du får mere information inden afrejse
Vi holder løbende øje med udviklingen på vores rejsemål og opdaterer tiltagene løbende. Inden du skal på reje, vil du modtage information fra os om særlige forholdsregler på det rejsemål, du skal til. Hertil kommer at rejseleder og chauffør vil informere på hele rejsen. 

Hvad kan du bidrage med? 
Din indsats betyder lige så meget som vores, og derfor er det vigtigt, at du bliver ved med at holde fast i de gode takter, så vi trygt kan rejse sammen. Derfor:

  • Vi anbefaler, at du bliver coronatestet inden din rejse. Husk at du skal regne med 2-3 dages svartid på testen. 
  • Bliv hjemme, hvis du har det mindste tegn på sygdom eller formoder at være smittet.
  • Hold afstand, vask og afsprit hænder.

Hvordan er du dækket på din rejse?
Skulle du blive syg på rejsen, er det som altid en god idé at have en rejseforsikring. Sæt dig godt ind i betingelserne, inden du tager på rejse, så du ved, hvordan du er dækket. Har du ingen rejseforsikring, kan du bestille den sammen med din rejse. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Læs mere her.

Status:
Udsolgt