Fanø - Rømø og vadehavet - 3 dage

Smuk natur, romantiske øer og god stemning
Den jyske vestkyst er ikke kun brede sandstrande og vilde brusende bølger. På denne tur skal vi stifte bekendtskab med den smukke rå natur, lære om livet med havet som nærmeste nabo og se levn fra både 1. og 2. verdenskrig. Vi skal opleve de romantiske øer Fanø, der er kendt for sine mange sæler, og Rømø, hvor vores dejlige hotel, Kommandørgården ligger – og måske tager vi en hyggelig tur med hestevogn i solnedgangen.

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse 2018

1. DAG
Skjern – Nr. Nebel - Rømø

Efter morgenkomplet i Hedensted fortsætter vi ned til Vejle, og sætter kursen mod vest. Vi kører ud over Skjern Enge, hvor Skjern Å snor sig gennem landskabet. Ved Lønborg Kirke gør vi et kort stop og nyder den fantastiske udsigt over Skjern Ådals natur med det rige fugleliv. Herfra fortsætter vi mod Nr. Nebel og ned gennem Blåbjerg Plantage, forbi Filsø Naturpark, hvor store flokke krondyr har deres hjem. Vi ankommer til Blåvand Fiskerestaurant, hvor vi spiser en let frokost. Efter frokost kører vi til Tirpitz-stillingen, der bestod af to bunkere og var en del af forsvarslinjen, Atlantvolden. Her er der mulighed for at dykke ned i historien, og opleve et af Hitlers enorme bunker-projekter. Planen var, at stillingen skulle forsvare Esbjergs indsejling. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Rømø og vores dejlige wellnesshotel, Kommandørgården, hvor vi bliver indkvarteret og nyder vores aftensmad.

2. DAG
Rømø – Fanø

Efter morgenmaden kører vi en tur rundt på Rømø, hvor hvalfangst har sat sit præg på øen. Vi ser bl.a. flere af de smukke gamle gårde, som kaldes for kommandørgårde, et stakit lavet af hvalkæber, og vi aflægger et besøg ved kirken Sankt Clement og på kirkegården, der rummer flere store kommandørgravsten. Herfra kører vi til Esbjerg og aflægger Fiskeri- og Søfartsmuseet et besøg. Vi får en spændende indsigt i havets, havnens og fiskeriets betydning for Esbjerg og Fanø. Vi kører langs industrihavnen til Fanøfærgen og sejler til den lille ø, hvor sælerne måske hilser på os. På Fanø Krogaard spiser vi frokost, før vi til fods går en tur rundt i Nordby. Fra Nordby kører vi på den brede strand sydpå mod Sønderho, hvor vi besøger kirken, som kan prale af at have flest kirkeskibe hængende under loftet i Danmark. Herefter er der tid på egen hånd til at gå på opdagelse i de små smalle gader eller nyde en kop kaffe. I løbet af eftermiddagen kører vi igen mod færgen denne gang på landevejen forbi området, hvor Fanøs berømte fuglekøjer findes. Efter aftensmaden på vores hotel vil der være mulighed for en tur med hestevogn.

3. DAG
Tønder - Ribe

Efter morgenmaden tager vi afsked med vores hotel og kører over diget til fastlandet, hvor vi følger landevejen forbi Ballum, Højer og Møgeltønder og når Zeppeliner Museet ved Tønder, hvor en spændende historie om 1. verdenskrig og de store luftskibes rolle under krigen bliver levendegjort. Efter besøget kører vi nordpå og når Ribe, der har et af Danmarks ældste rådhuse, en mægtige domkirke og ikke mindst både spændene vikinge- og middelalderhistorie. Frokost på egen hånd. I løbet af eftermiddagen fortsætter turen nordpå.

Afgang - ankomst 2018

VADEHAVET

PÅ- OG AFSTIGNING

AFREJSE

HJEMKOMST

Frederikshavn

Busterminal, Havnepladsen

06:00:00

19:15:00

Dybvad

Falkevej 25, NILLES

06:20:00

18:50:00

Hjallerup

Frakørsel 16, P-plads ved motorvej

06:40:00

18:30:00

Hjørring

Vestbanevej, vest for banegården

06:05:00

19:10:00

Brønderslev

Banegård

06:30:00

18:45:00

Bouet

Kvickly, P-plads

06:55:00

18:20:00

Aalborg

Thomas Boss Gade, v/Sauers Plads

07:10:00

18:05:00

Støvring

Hobrovej, Circle K

07:25:00

17:50:00

Haverslev

Industriparken 2, Circle K

07:35:00

17:40:00

Hobro

Busterminal, H. I. Biesgade

07:50:00

17:25:00

Randers

Juventusvej, bagved Bauhaus

08:10:00

17:05:00

Ødum

OK Plus Ødum, Landevejen 203 / Ødumvej

08:25:00

16:50:00

Århus

Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank

08:40:00

16:40:00

Viby

P-plads ved Kirken, Grundtvigsvej

08:50:00

16:25:00

Skanderborg

Banegård

09:15:00

16:00:00

Horsens

Frakørsel 56A, Horsens V, Q8/Burgerking

09:30:00

15:20:00

Vejle/Hornstrup

Frakørsel 59, DTC, The Diner Fifty Nine, Busholdeplads

10:30:00

15:05:00

Vejle

Friis Hansens Vej 12, Vinding, Vejle (gratis langtidsparkering)

10:40:00

15:00:00

Hotel

Hotel Kommandørgården

Hotel Kommandørgården

Hotel Kommandørgården er et hyggeligt familieejet hotel med 83 værelse. Hotellet tilbyder restaurant, billard, bordtennis, wellnesscenter, Rømø Islændercenter samt indendørs pool og dampbad. Alle være...